Hjem › Undervisningsmiljø › Leksikon › Trivsel

Trivsel

PrintSend til en venDel på Facebook

Skoler og uddannelsessteder skal arbejde med elevers og studerendes trivsel, så elever og studerende tilbydes et fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.

Ifølge nudansk ordbog (Politikken 2001) henviser ’at trives’ til at udvikle sig godt og være veltilpas. I Psykologisk Pædagogisk Ordbog (Hans Reitzel, 2006) henviser trivsel til tilfredshedsberedskabet hos en person som en generel følelsesmæssig holdning eller tilstand. Endvidere anvendes trivsel ofte om personers almindelige velbefindende, og således er trivsel og sundhed tæt knyttet.

Personlig trivsel
Trivsel opfattes ofte som noget personligt, hvor individet er i centrum, og som noget der afhænger af og påvirkes af det miljø, som mennesker færdes i. Trivsel er således et produkt af det dynamiske samspil, individet har med de nære omgivelser (Aaen og Nielsen, 2006 Rapporten Trivsel, sundhed og sundhedsvaner blandt 16-20-årige i Danmark).

Trivsel kan ses fra andre vinkler end den personlige. Fx:

  • faglig trivsel (undervisnings- og læringsmotiverende faktorer og erfaringer)
  • fysisk trivsel (fysiske og æstetiske rammer samt indretningers betydning for velvære)
  • social trivsel (erfaringer og kompetencer i de sociale relationer samt i de sociale positioner i en gruppe eller et fællesskab)
  • kulturel trivsel (erfaringer med at afkode og fortolke, indgå i og opnå indflydelse på viden, kundskaber, normer, traditioner, kulturel selvforståelse og identitet).

Personlig, faglig, fysisk, social og kulturel trivsel påvirker og påvirkes af hinanden i en strøm af sammenhænge og giver til sammen fragmenterede oplevelser af trivsel, der ikke er en permanent tilstand. Afhængig af den kontekst og dermed de undervisningsmiljøer og de kulturelle strømninger, hvori trivsel – som en form for ’flow-tilstand/fornemmelse’ – finder sted. Trivsel er nemlig ikke kun defineret ved individuelle faktorer og oplevelser, men også ved sociale og kulturelle faktorer.

Faglig trivsel
Faglig trivsel har med de faglige udfordringer og de faglige læringsmål at gøre, fx: Bliver den enkelte elev eller studerende motiveret, fagligt tilpas udfordret, rost/anerkendt, og formår den enkelte at indgå i skiftende faglige miljøer og samarbejdsformer?

Hvilken stemning foregår undervisningen i, hvor engageret og deltagende er både lærer og elever/studerende? Hvilke forventninger er der til eleverne eller de studerende?

Hvordan er relationen til lærerne og andre faglige personer på skolen eller uddannelsesstedet? Hvor kan man få støtte, opbakning, vejledning og hjælp til faglige problemstillinger?

Fysisk trivsel
Fysisk trivsel har med de fysiske og æstetiske rammer at gøre, fx: rummenes indretning og funktion i forhold til farver, lys, udluftning, udsmykning, rengøring, møbler og fagligt udstyr afhængigt af rummets primært faglige funktion og formål.

Således påvirkes elevers og studerendes fysiske velvære negativt, hvis der fx er for højt CO2 indhold i lokalet; hvis der er for meget unødig støj; hvis der er for lidt lys eller hvis der er for fugtigt eller for varmt/koldt i lokalet.

Social trivsel
Social trivsel har med fællesskab og sociale relationer at gøre. Som elev og studerende indgår man i klasser/hold og grupper med skiftende relationer og sociale positioner, der er til forhandling i et spil om at forme fællesskabet og de sociale identiteter/positioner.

Social trivsel drejer sig om de måder, man er sammen på i fællesskabet - måder man taler om og til hinanden på, samt måder man samarbejder på, hjælper og støtter hinanden, giver plads til forskellighed, løser konflikter og drager omsorg for hinanden på. At føle tilknytning, samhørighed og fællesskab og dermed en ’vi’-identifikation med de personer og positioner, der udgør gruppen/holdet/klassen inden for skolens eller uddannelsesstedets rammer har betydning for den sociale trivsel.

Kulturel trivsel
Kulturel trivsel handler om at kunne forstå, tilegne sig og navigere i de formelle og uformelle værdier, regler, strukturer, koder og sprog for legitim og forventelig adfærd, der er og løbende skabes i skolen og på uddannelsesstedet. Kulturel trivsel handler således om betydnings- og identitetskonstruktioner, fx hvordan den enkelte forstår sig selv i relation til, og hvordan andre forstår og ser hinanden. Egen og fælles identitet i konteksten er vigtig sammen med det at kunne se mening og perspektiv med det, der foregår i skolen og uddannelsesstedet.

Elevers eller studerendes kulturelle trivsel påvirkes af, om de føler sig veltilpasse og oplever at befinde sig godt i skole eller uddannelsessted. Det vil dels afhænge af elevens eller den studerendes måde at gå til sine omgivelser på og dels af omgivelsernes måde at tage imod, indvirke samt henvende sig til eleven eller den studerende på. De erfaringer, elever og studerende gør sig med og i det omgivende miljø, har afgørendel betydning for, hvordan elever og studerende oplever at trives.

Trivsel og læring
Selv om man kan anskue trivsel i forskellige perspektiver og med forskellige faktorer, vil det i praksis for den enkelte og i fællesskabet smelte sammen og påvirke hinanden i forskellig grad. Derfor hænger trivsel og læring sammen. Trivsel og læring skaber hinandens betingelser og potentialer i det daglige undervisningsmiljø. I forhold til læring handler trivsel både om det personlige afsæt og drive; et inspirerende og konstruktivt fagligt miljø med, forskellige måder at undervise på og blive inddraget på; det fysiske miljø; positioner og samvær i de sociale relationer og fællesskabets betydning for følelsen af at høre til og det kulturelle. Det kulturelle handler blandt andet om at kunne identificere sig med det, der foregår og det miljø, man indgår i samt at kunne se betydningen af og mening i det, der foregår. Jo mere trivsel, jo mere læring – og omvendt!

Særligt for grundskolen
Elevernes trivsel og sammenhæng til læring og et godt psykisk/socialt undervisningsmiljø fremhæves i og understøttes af følgende:

Trivselserklæringen
Trivselserklæringen er en hensigtserklæring om at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning i grundskolen. Erklæringen er underskrevet af 26 parter. Se mere om Trivselserklæringen her: http://www.sammenmodmobning.dk/trivselserklaeringen

Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
(findes under Fælles Mål på uvm.dk)
Formålet med undervisningen – som ikke er timelagt, men skal integreres i de obligatoriske fag – er blandt andet, at eleverne skal forstå, hvordan seksualitet og familieliv har betydning for sundhed samt forstå betydningen af samspillet mellem sundhed og miljø. I stk. 2 hedder det: ”Undervisningen skal knytte til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres.” og i stk. 3, at eleverne: ”… i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.”

Faghæfte 47: Elevens alsidige udvikling
(findes under Fælles Mål på uvm.dk)
Faghæftet vejleder skolerne i deres arbejde med at opfylde folkeskolen formålsparagraf om at fremme den enkeltes alsidige udvikling, og præciserer, at ”folkeskolens undervisning bygger på at elevernes læring først og fremmest finder sted i skolens sociale fællesskaber.” (Faghæfte 47, side 4). Folkeskolen skal altså bidrage til, at eleverne udvikler sig alsidigt, dvs. emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Det skal ske gennem den faglige undervisning i gode rammer i et godt forhold mellem lærere og elever og på en engageret og demokratisk måde. Den alsidige dannelse og udvikling skal også bidrage til at eleverne udvikler ”samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed.” (Faghæfte 47, side 4).

Se også

5
 
 

Send en kommentar

Senest opdateret 06-05-2011