Temperatur
Nuværende størrelse: 100%
Temperaturen har stor betydning for indeklimaet og dermed for elevernes og de studerendes velbefindende. Et veltempereret indeklima giver et højere aktivitetsniveau og en bedre koncentration.
Temperaturen i undervisningslokalet spiller en væsentlig rolle for undervisningsmiljøet og for elevernes og de studerendes læring. Ved at opretholde en temperatur mellem 20-22° C i undervisningslokalet, har eleverne og de studerende de bedste forudsætninger for god læring. Højere temperaturer kan give problemer som træthed, hovedpine, utilpashed og svigtende koncentration, mens man ved køligere temperaturer kan blive anspændt og stiv i kroppen, hvilket blandt andet påvirker motorikken og arbejdshastigheden.
Den daglige temperaturændring i undervisningslokalet bør ikke overstige 4° C, og temperaturforskellen fra fod til hoved bør ikke overstige 3° C, da større udsving opleves som ubehagelige. Under normale klimaforhold bør temperaturen i undervisningslokaler holdes på 20-22° C, hvis det ikke er tilfældet, bør årsagen findes og problemet løses.
En undersøgelse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet har vist, at børn klarer sig 10-20 % bedre ved test, hvis temperaturen i undervisningslokalet blev sænket fra 25° C til 20° C. Et veltempereret indeklima har dermed en positiv effekt på indlæringsevnen. Undersøgelsen påviser også, at børn i højere grad end voksne lader sig påvirke af forandringer i indeklimaet
Styr på temperaturen
Mange elever og studerende oplever, at der er temperaturproblemer i deres undervisningslokaler. I sommerhalvåret er der ofte problemer med for høj varme, mens vinterhalvåret byder på kulde og trækgener.
Typiske årsager til problemerne er:
- direkte solstråling gennem vinduerne
- kuldestråling og træk fra vinduerne
- kuldenedfald fra vinduerne, fordi radiatorerne ikke afgiver nok varme
- ubehagelig varme fra radiatorer på grund af dårlig regulering
- varmebelastning af undervisningslokalet, fordi der er for mange elever/studerende
- utilstrækkelig ventilation.
Temperaturforholdene i undervisningslokalerne vil ofte kunne forbedres ved at:
- regulere ventilations- og luftafkølingssystemet, så der kommer et større luftskifte
- åbne vinduer og lufte ud, når lokalet er varmt – hjælper dog sjældent hvis udetemperaturen er høj
- afskærme solpåvirkede vinduer, så varmen ikke kommer ind i undervisningslokalet
- udskifte termoruder til energiruder, hvilket holder varmen ude om sommeren og inde om vinteren
- kontrollere og eventuelt reparere eller udskifte radiatorventillen
- sørge for at termostaten kan registrere rummets temperatur optimalt
- tilpasse antal af personer til undervisningslokalets størrelse.
Som forældre til grundskoleelever kan man bakke op om de tiltag, der gøres for at forbedre undervisningsmiljøet på skolen. Vil man påvirke selve beslutningsprocessen i forhold til skolens prioriteringer, kan man indgå i skolebestyrelsen. Ældre elever og studerende kan træde ind i elev- og studenterråd og på den måde være med til at skabe de bedste rammer for undervisningsmiljøet.
På alle uddannelsestrin kan elever og studerende vælge to undervisningsmiljørepræsentanter, som skal tale elevers og studerendes sag i forbindelse med skolens eller uddannelsesstedets undervisningsmiljøarbejde.
Love og regler
”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner (uddannelsessteder) skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø.” Det står i Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (LBK nr. 166 af 14/03/2001) § 1. Loven stiller dermed indirekte krav til temperaturen.
Bygningsreglementet
Dette krav understøttes i Bygningsreglementet fra 2010 (BR10), hvor der i kap 6.1 står, at: ”Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes et sundheds- og sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende indeklima.” Det udbygges i den tilhørende vejledning, hvor der står:
”Hvad angår det termiske indeklima, skal det ved planlægning af byggeri og ved valg af materialer, vinduesarealer, kølemuligheder, orientering og solafskærmning sikres, at der opnås tilfredsstillende temperaturforhold også i sommerperioden.”
BR10 siger endvidere:
”Bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygningerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene.” kap. 6.2 Stk. 1
”Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum, benævnt i det følgende arbejdsrum mv. samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås.” kap. 6. stk. 1
”Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug til opvarmning, varmt vand, køling, ventilation og belysning undgås samtidig med, at der opnås tilfredsstillende sundhedsmæssige forhold.” kap. 7.1 stk.1
”Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre, skal udføres, så varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang.” kap. 7.1 stk. 3
BR10 gælder ifølge § 2 i Bekendtgørelse af byggeloven (LBK nr. 1185 af 14/10/2010) ved:
a) opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse,
b) ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
c) ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser,
d) nedrivning af bebyggelse,
e) ombygninger og andre forandringer i bestående bebyggelse, som har betydning for energiforbruget i bygningen.
Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.
BR10 gælder for bygninger opført efter 30/6 2010. Ældre bygningerne er opført efter det på byggetidspunktet gældende bygningsreglement. De tidligere bygningsreglementer (1961, 1966, 1972, 1977, 1982, 1995, 2008) findes hos Energistyrelsen.
Arbejdsmiljøloven
Bygningsreglementet fastsætter ikke direkte noget om temperaturen i et rum, men det gør Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 1072 af 07/09/2010). Da temperaturen i skolen og på uddannelsesstedet har betydning for lærerens og underviserens arbejdsmiljø, kommer arbejdsmiljølovens bestemmelser derfor indirekte elever og studerende til gode.
Relevante vejledninger fra Arbejdstilsynet er:
AT-vejledning A.1.2 om Indeklima i den står der blandt andet, at:
- temperatur og påklædning skal passe til den fysiske aktivitet
- en temperatur på 20-22 grader C anses for passende ved let fysisk aktivitet som i undervisningssituationer
- ved temperaturer på 23 grader C eller derover stiger antallet af klager over indeklimasymptomer ofte, og temperaturen bør derfor nedbringes
- temperaturen ved stillesiddende arbejde og normale klima- og arbejdsforhold må ikke overstige 25 grader C
- lufthastigheden i rum, hvor der er personer, bør holdes under 0,15 m/s.
I AT-Vejledning A 1.12 om Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder står der, at
- temperaturen bør under normale forhold ikke komme under 18 °C eller overstige 25 °C
- under fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25˚C i rummet, men så bør der træffes foranstaltninger, der sikrer mod ubehag og sundhedsfare
- nedkøling af rum skal ske, så man ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling.
AT-vejledning A.1.9 om Faste arbejdssteders indretning fastslår at:
- et arbejdsrum skal være isoleret mod udefrakommende fugt, kulde og varme.
Dette gentages i AT-Vejledning A.1.11 om Arbejdsrum på faste arbejdssteder
Det er DCUM’s anbefaling, at den praksis, som gælder for ansatte, også bør følges i forhold til elever og studerende.
Se også