Synspunkt: Krav på respekt og tryghed

Når unge 15-16-17-årige forlader grundskolen og påbegynder en ungdomsuddannelse, har de gået i institutioner med pædagogisk personale i sammenlagt ca. 25.000 timer. 

De er trætte af at blive behandlet som børn. De forlanger at blive set, de forlanger respekt, medansvar, medindflydelse og dialog. Og de er glade for at forlade folkeskolen og folkeskolelærerne, der har kendt dem, fra de var små børn, og som til det sidste er tilbøjelige til at behandle dem som sådanne. 

Udvikling af elevernes selvstændighed og styring af egen afklarings-, uddannelses- og dannelsesproces er en progressiv proces gennem hele skoleforløbet. Positive og ”driftssikre” relationerne mellem lærere og elever er den suverænt væsentligste faktor for elevernes trivsel, læring, sikkerhed og sundhed.

Negative relationer
DCUM har sammen med Børnerådet undersøgt, hvordan det står til i 7. klasse, hvor en stor del af eleverne oplever relationer med lærerne, der indbefatter negative oplevelser:

Hver dag, flere gange om ugen eller flere gange om måneden oplever 

• 8 pct. af eleverne at blive ydmyget
• 9 pct. at blive hånet
• 7 pct. at få fortalt, at de ikke duer til noget
• 11 pct. at blive forfulgt
• 4 pct. at blive truet
• 7 pct. at få taget hårdt fat i fx armen
• 20 pct. at blive overset eller ignoreret 
• 25 pct. at blive skældt meget ud.

Betydning for trivsel og læring
Undersøgelsen viser, at respekt, tolerance, forståelse og interesse mv. fra lærernes side ikke bare er fraværende for disse elever, men også er vendt til bl.a. oplevelser af forfølgelse, ydmygelser, trusler og fysiske overgreb for en forholdsvis stor del af de elever, der medvirker i undersøgelsen.

Dette kan have omfattende konsekvenser for de implicerede elever i form af værdighedstab, lavere selvværd, utryghed og dårligere indlæring.

Læreren er en autoritet i klasserummet, som eleverne ikke kan undgå at forholde sig til. Denne autoritet giver læreren mulighed for at definere klasserummet, som han eller hun ønsker det: Et rum præget af respekt, interesse og forståelse, eller et rum præget af ydmygelser, hån og forfølgelse. 

Et klasseværelse, der rummer mange negative relationer mellem lærere og elever, skaber en grundlæggende utryghed og en vogten på hinanden og læreren. En utryghed, der ikke er befordrende for hverken den sociale eller faglige trivsel i klassen. Lærerne er dét vigtigste element i elevernes faglige og sociale trivsel i skolen. Derfor har lærerne også et stort ansvar for, via deres adfærd, at give eleverne de bedste betingelser for at trives i skolen.

Tabu skal brydes 
Der er behov for en kulturændring i skolen og blandt lærerne. Hvis kulturen skal ændres, må vi bryde det tabu, der er omkring lærere, der ydmyger, håner, forfølger, ignorerer og truer elever. Lærernes adfærd må italesættes, og det skal være såvel legalt som ønskværdigt, for både elever, forældre, lærere, skoleledelse og skolebestyrelse at de ytrer sig om problematikkerne. Og i fællesskab arbejder for en inkluderende kultur, der omfatter alle elever.

Se Rapporten Relationer mellem lærere og elever 2009 – en undersøgelse i 7. Klasse

Artiklen er bragt i bladet Skolebestyrelsen (udgives af KL)