Stress

DCUM’s Termometer-data viser, at 8 % af eleverne på ungdomsuddannelserne altid føler sig stressede, mens 18 % føler sig stressede det meste af tiden. Omkring 30 % synes, at de har for meget at se til alt i alt. Derfor kan det være en god idé på skolen at forholde sig til stress blandt eleverne – eksempelvis i forbindelse med udarbejdelsen af den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV.

Stress er en tilstand, der opstår, når et menneske oplever ikke at have ressourcer til at møde de krav, der stilles. Stress er derfor et udtryk for en ubalance mellem krav på den ene side og kontrol i form af indflydelse, kvalifikationer og mestringsevne på den anden side.

Værktøjer til UMV

Stress kan være hensigtsmæssig i en farefuld eller særligt krævende situation – f.eks. eksamen – fordi den aktiverer kroppens beredskab til at yde noget ekstra. Denne form for kortvarig stressbelastning rummer mulighed for kompetenceudvikling og læring. Men hvis det drejer sig om belastninger over længere tid, er stress uhensigtsmæssig og kan være sygdomsfremkaldende.

Følger af langvarig stress
Langvarig stress medfører forandringer i hjernen med bl.a. nedsat hukommelse, nedsat koncentrationsevne og nedsat læring til følge. De følelsesmæssige reaktioner på stress kan være tristhed, angst og håbløshed med risiko for at udvikle en egentlig depression.

I en hverdag med mange forskelligartede krav oplever en del unge stress. De skal på én gang håndtere krav om faglighed, samarbejdsevne, sociale kompetencer, omstillingsparathed, rummelighed, økonomi, identitet og gruppetilhørsforhold, tøjstil, udseende, at være på og tilgængelig 24/7, at vide hvad man vil osv. I det postmoderne samfund er det den enkelte unges egen opgave at skabe sin identitet, og det kan være forbundet med et stort pres.  

Stressorer i ungdomslivet
Der findes mange forskellige former for belastninger (stressorer), som alle skal ses i sammenhæng med den enkeltes personlighed og mestringsevne. Hvad der stresser én person, stresser måske ikke en anden. De ydre stressorer spiller altså sammen med personligheden, og dette samspil har betydning for, om en person f.eks. er særligt modtagelig eller robust i forhold til stress.

Almindeligt forekommende stressorer i ungdomslivet er:

• Manglende kontrol og indflydelse
• Uforudsigelighed
• Manglende mening
• Manglende belønning, anerkendelse og respekt
• Uklare forventninger og uklare roller
• Tids- og arbejdspres
• Social status og gruppetilhørsforhold
• Konflikter
• Afvisninger
• Venskabs- og kærlighedsoplevelser
• Økonomi

Forhold der beskytter mod stress
Omvendt virker følgende psykiske og sociale forhold beskyttende mod stress:

• Muligheden for - og oplevelsen af - at have kontrol over og indflydelse på en given situation og på ens liv generelt
• Oplevelsen af at have de nødvendige ressourcer og evner til at håndtere vanskelige situationer
• Et godt socialt netværk, hvor man kan hente følelsesmæssig støtte
• Evnen til at bruge sit netværk og udtrykke sine følelser
• Evnen til at spænde af og slappe af i vanskelige perioder
• En optimistisk grundindstilling

Der er således både indre og ydre omstændigheder, der har betydning for udvikling af stress. Her er den enkeltes copingstil også vigtig. Coping handler om de bevidste og ubevidste måder, hvorpå man reagerer på stress. Generelt for alle former for copingstrategier gælder det, at de sigter mod at redu-cere stressniveauet.

Coping
Der skelnes ofte mellem to former for coping: 

1. Coping der handler om at ændre på de ydre betingelser, der skaber stress – f.eks. at sætte tempoet ned ved at prioritere bedre i sin hverdag, holde pauser, tilrettelægge sit skolearbejde og sin fritid på en anden måde, bruge sine venner og veninder til social og følelsesmæssig støtte
2. Coping der handler om at dæmpe den følelsesmæssige uro, stressen giver – f.eks. at man distancerer sig og giver op, man flygter, melder sig syg, øger sit forbrug af tobak og alkohol, afreagerer derhjemme

En hensigtsmæssig coping er den, der har fokus på at ændre de ydre betingelser gennem reducering af krav og øgning af egne ressourcer.

• Stress > Forebyggelse af stress på skolen