Samtaler med de involverede i mobning

Mobning skal stoppes øjeblikkeligt, og der skal igangsættes en fremadrettet og genoprettende proces.

Ved mistanke om mobning, eller hvis der er konstateret mobning hos en eller flere elever eller studerende, er det vigtigt, at skolen eller uddannelsesstedet straks griber ind og tager hånd om situationen.

Første skridt til at stoppe mobningen er, at skolen eller uddannelsesinstitutionen klart melder ud til de involverede, at mobning er en uacceptabel adfærd, som skal stoppes. Og der skal ske synlige ændringer hurtigt. Ændringer kræver, at mobbesituationen undersøges nærmere.
 
Når der først er sagt klart fra, er det vigtigt at have fokus på ansvar frem for skyld og på adfærd frem for person for at undgå individualisering af problemet og fastlåste roller. Der kan dog være tilfælde, hvor der må sanktioner til over for den, der mobber. I alle tilfælde er det nødvendigt med samtaler med alle de parter, der er involveret i mobning. Det kan være en mulighed at kontakte en udefrakommende person til at tale med de involverede, men samtalerne kan også gennemføres af ressourcepersoner blandt skolens eller uddannelsesstedets personale.

Samtalen kan løsne op for smerte – for den, der bliver mobbet
Der er mange negative følelser forbundet med at blive mobbet, eksempelvis skyld, skam, et negativt selvbillede og manglende tillid til omgivelserne. Uanset hvor længe mobningen har fundet sted, er det forbundet med en smerte, som samtalen kan løsne op for. Måske der skal flere samtaler til, særligt for at følge op på en eventuel handleplan. Samtalen med den, der bliver mobbet, drejer sig derfor om:

• at lytte med indlevelse og forståelse, der gør, at den, der bliver mobbet, ikke føler sig skyldig, forkert, skamfuld og udstillet 
• at anerkende de følelser, som vedkommende udtrykker 
• at få vendt negativ afmagtstænkning til konstruktiv ressourcetænkning, så vedkommende får modet og glæden tilbage 
• eventuelt at kortlægge vedkommendes sociale netværk for at kunne finde handlemuligheder og ressourcer.

Sige fra og skabe muligheder – for den, der mobber
I samtalen med den eller de, der mobber, er fokus at sige klart fra og at skabe muligheder for adfærdsændring. Samtalen handler om:

• at komme bag om mobningen: Hvem har vedkommende mobbet, med hvad, hvornår samt, hvilke reaktioner har det skabt i omgivelserne samt for vedkommende selv 
• at blive klogere på, i hvilke situationer vedkommende fungerer godt, og hvornår vedkommende handler på en acceptabel måde. Formålet er at sætte fokus på ressourcer og nye strategier for at kunne handle hensigtsmæssigt i de sociale relationer – og altså undgå at udstille andre (og sig selv) negativt
• at få bedre kendskab til de sociale normer, positioner og hvad der ellers er på spil i klassen/gruppen eller på holdet. Et vigtigt spørgsmål er, hvordan der kan skabes mere social ansvarlighed for at undgå forfølgelse og udelukkelse fra fællesskabet.

Få passive tilskuere aktiveret
De passive tilskuere – eller de tavse vidner – til mobningen er en væsentlig gruppe at få aktiveret, når mobning skal stoppes. De er indirekte med til at legitimere mobning ved ikke at fortælle om deres viden eller ved ikke selv at gribe ind og sige fra. Tilskuerne kan have brug for at fortælle en samtalepartner om sin viden, der ofte kan være forbundet med ubehag, usikkerhed og nogle gange angst for at ”sladre” og selv blive mobbet. Samtalen med tilskuerne har derfor flere formål:

• at bidrage til at kortlægge den konkrete mobning 
• at fortælle sin historie til nogen, man er i et fortroligt rum med 
• at tale fremadrettet om social medansvarlighed, og hvad man som tilskuere kan gøre, så man ikke længere er passiv 
• at hjælpe med at finde den enkeltes position i gruppen eller på holdet, samtidig med at sætte ord på vedkommendes ressourcer med det formål at kunne handle mere aktivt i forhold til at forebygge og gribe ind over for mobning.

Kan være nødvendigt med opfølgning
Når der er samlet op på hele mobbesituationen, kan det være nødvendigt med en opfølgning i klassen eller på holdet. Opfølgningen kan bestå i en generel orientering om en fremadrettet og ændret situation, eller opfølgningen kan bestå i en mere dialogorienteret proces, der handler om en løbende opfølgning på det sociale liv og trivslen i klassen eller på holdet. Den, der har været udsat for mobning, skal dog føle sig helt tryg ved dette, og ikke opleve endnu en negativ udstilling.