Rengøring

Mængden af støv og snavs har stor betydning for indeklimaet og dermed for elevernes og de studerendes velbefindende. Den daglige rengøring spiller en stor rolle, fordi et rengjort miljø forebygger sygdom og mindsker allergigener.

Luften indeholder altid en vis mængde støv. Støv består af fx hudskæl, papirstøv, pollen, mikroorganismer og jord- og sandpartikler og kan indeholde tungmetaller og ftalater. Elever og studerende, som er disponeret for allergi, kan være særligt følsomme over for støvgener.
Hvis man finder skolens eller uddannelsesstedets rengøringsstandard mangelfuld, kan man henvende sig til stedets leder for at få rettet op på forholdene. På grundskoleområdet kan man evt. rette henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, hvis forholdene ikke ændres, da de har tilsynspligt med og vejledningsansvar for grundskolerne. Såfremt forholdene udgør en sundhedsrisiko for eleverne eller de studerende, kan man kontakte embedslægen.

Hold støv og snavs ude
Skoler og uddannelsessteder bør være indrettet, så områder med stor smudsbelastning afgrænses. Det kan fx dreje sig om overgangen mellem inde- og uderum, der kan indrettes, så støv og snavs ikke blæses eller slæbes ind. Det kan gøres:

• ved hjælp af et lukket vindfang
• ved at installere skraberiste og måtter
• ved at benytte hård og ru belægning ved indgangspartiet
• ved at opvarme belægningen ved hovedindgange, så sne smeltes.

Et toilet med direkte indgang fra de tilknyttede udearealer / legepladser kan også nedbringe smudsbelastningen. Er dette ikke muligt, vil et toilet i forbindelse med indgangen ligeledes kunne nedsætte rengøringsbehovet.

Hold støv og snavs nede
Nedslidte og dårligt vedligeholdte bygninger, lokaler og inventar er vanskelige at rengøre. Der bør være en løbende vedligeholdelse af skoler og uddannelsessteder, da der er en direkte sammenhæng mellem rengøringsstandard og sygelighed.  Rengøringsstandarden har direkte betydning for de enkelte elevers og studerendes trivsel.

For at lette den daglige rengøring og højne rengøringsstandarden kan man:

• indrette lokalerne, så det er let at komme til at gøre rent
• rydde op og sætter stolene op, så rengøringspersonalet kan komme til
• vælge rengøringsvenligt inventar, materialer og legetøj
• vælge lukkede skabe og reoler
• vedligeholde inventar og overflader
• jævnligt rengøre legetøj
• jævnligt ryste tæpper, madrasser, dyner og puder
• undgå gulvtæpper
• være opmærksom på, at polstrede møbler og tykke gardiner kræver ekstra rengøring
• gøre hovedrent med passende mellemrum
• jævnligt udskifte elevudstillinger.

Den daglige rengøring medvirker til at smittekilder afbrydes og smitte dermed reduceres. Dette har især stor betydning i vinterhalvåret, hvor elever og studerende typisk opholder sig mere indendørs og dermed er i større risiko for at sprede smitte ved direkte kontaktsmitte eller indirekte kontaktsmitte fra fx hånd til pc, dørhåndtag etc.

Smitterisikoen reduceres også mærkbart med gode rutiner omkring håndhygiejne, dvs. at hænderne vaskes med sæbe og vand, når de er synligt snavsede, efter host, før spisning og efter toiletbesøg.

Det kan elever og studerene selv gøre
Der er et fælles ansvar at skabe et godt undervisningsmiljø, så man trives på sin skole eller sit uddannelsessted. De fysiske rammer kan være nedslidte bygninger eller topmoderne undervisningslokaler, men som elev eller studerende kan man hjælpe med at skabe de bedste betingelser for et rent undervisningsmiljø ved fx at:

• respektere skolens / uddannelsesstedets ordensregler
• passe på skolens / uddannelsesstedets inventar og lokaler
• efterlade undervisningslokalerne pæne efter brug
• sørge for at papir og affald ikke flyder i lokalet
• rydde op efter sig, når man har leget
• sætte stolene op, hvis man er de sidste i lokalet den dag
• holde orden på gangarealerne
• holde orden på sit garderoberum
• efterlade toiletter pæne efter brug
• tisse i kummen og tørre op, hvis man rammer ved siden af toilettet
• trække ud efter toiletbesøg
• undlade at smide toilet- og håndpapir på gulvet
• vaske hænderne grundigt efter hvert toiletbesøg.

Som forældre til grundskoleelever kan man bakke op om de tiltag, der gøres for at forbedre forholdene på skolen. Vil man påvirke selve beslutningsprocessen i forhold til skolens prioriteringer, kan man indgå i skolebestyrelsen. Ældre elever og studerende kan træde ind i elev- og studenterråd og på den måde være med til at skabe de bedste rammer for undervisningsmiljøet.

På alle uddannelsestrin kan elever og studerende vælge to undervisningsmiljørepræsentanter, som skal tale elevers og studerendes sag i forbindelse med skolens eller uddannelsesstedets undervisningsmiljøarbejde.

Organisering af rengøring
Hvis rengøringspersonalet arbejder i selvstyrende teams, kan rengøringen tilrettelægges mere fleksibelt. Det betyder for eksempel, at rengøringen kan planlægges efter de aktiviteter, der foregår på skolen. Dermed udnyttes ressourcerne optimalt.

Love og regler

I Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø (LBK nr. 166 af 14/03/2001) står der, at "Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt". Loven stiller dermed indirekte krav til rengøringsstandarden.

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø (LBK nr. 1072 af 07/09/2010) gælder for lærerne, men da elever og lærere opholder sig i de samme rum, kommer arbejdsmiljøloven indirekte eleverne til gode.

I At-vejledning A.1.4 Rengøring og vedligeholdelse oplyses om krav til rengøring, vedligeholdelse, orden og ryddelighed på faste arbejdssteder. Der står bl.a.:

"Arbejdsstedet skal holdes rent, så der ikke opstår alvorlige gener. Det vil sige, at støv og snavs skal holdes på et passende lavt niveau."

Om rengøringsmetoder siger At-vejledningen, at rengøringen skal udføres, så skadelig forurening ikke spredes på arbejdsstedet, fx bør man normalt støvsuge i stedet for at feje. Dette kan være særlig relevant fx i sløjdlokaler for ikke at sprede støv.

I At-vejledningen henvises bl.a. til AMI’s dokumentationsrapport nr. 5 – kvalitetskrav for rengøring i kontorer, skoler og daginstitutioner.

Elev-toiletterne vil typisk ikke være dækket af arbejdsmiljøloven, da lærere og undervisere som regel har særskilte toiletter. Det betyder, at At-vejledning A.1.4 Rengøring og vedligeholdelse ikke gælder for elev-toiletter.  DCUM anbefaler, at den praksis, som gælder for ansatte, også bør følges i forhold til elever og studerende.

I Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (BEK nr. 1344 af 03/12/2010)   står der dog følgende:

§ 17: ”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer samt skoler, der er beliggende i kommunen, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste.”
Bistanden skal bl.a. omfatte vejledning om og tilsyn med sundhedsforhold på institutionen, herunder oplysning om hygiejne.

§ 19: ”Sundhedsstyrelsen fungerer som faglig rådgiver for den kommunale sundhedstjeneste.”
Sundhedsstyrelsen yder efter anmodning rådgivning og vejledning om sundhedsmæssige og hygiejniske forhold.

Da det kan give fx mavesmerter og urinvejsproblemer, hvis man ikke regelmæssigt kommer på toilettet, er det muligt at rette henvendelse til den kommunale sundhedstjeneste, hvis eleverne ikke med rimelighed kan forventes at benytte toiletterne pga. dårlig hygiejne. Men kan også rette henvendelse til embedslægen, der fører tilsyn med og udfører forebyggende arbejde med sundhedstilstanden på skole og institutioner.   

Sundhedsstyrelsen har udgivet følgende vejledninger, der bl.a. har fokus på hygiejne og rengøring:

• Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge 2011
• Skolesundhedsarbejde 2005