Undervisningsmiljøvurdering
Nuværende størrelse: 100%
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der at:
- Uddannelsesstedets ledelse sørger for, at der udarbejdes en skriftlig undervisningsmiljøvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på uddannelsesstedet.
- Undervisningsmiljøvurderingen skal være tilgængelig på uddannelsesstedet for elever og studerende og andre interesserede.
- Undervisningsmiljøvurderingen skal revideres, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hvert tredje år.
- Undervisningsmiljøvurderingen skal mindst indeholde følgende elementer:
1) Kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervis-ningsmiljø,
2) beskrivelse og vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemer
3) udarbejdelse af en handlingsplan, hvor det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses, og
4) forslag til retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen.
- Uddannelsesstedets ledelse skal inddrage undervisningsmiljørepræsentanterne i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen.
- Ifølge vejledning til udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering fra DCUM er det vigtigt, at vurdere de tre dimensioner af undervisningsmiljøet (den fysiske, psykiske og æstetiske dimension ud fra en helhedsbetragtning). Det fysiske og æstetiske miljø har f.eks. stor betydning for den psykiske trivsel, men et godt æstetisk og fysisk miljø er ikke nok i sig selv for at opnå et undervisningsmiljø, hvor mennesker trives. Undervisningsmiljøvurderingen skal se alle tre faktorer i et samspil.
