Ansvar

Når der bygges nye arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner er det ejeren af bygningen – bygherren – som er ansvarlig for, at byggeloven overholdes. Hvis bygherren bliver opmærksom på noget ulovligt i forbindelse med byggeriet, skal den gribe ind med mindre det ulovlige er af ganske underordnet betydning.

Byggeregulativet af 1995 og bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning.

For de under Sundhedsministeriet henhørende sundhedsordninger er kommunalbestyrelsen/amtsrådet/staten som driftsherre og som leder af forvaltningerne ansvarlig for sundhedstilstanden i institutioner og skoler for børn i den undervisningspligtige alder og ansvarlig for, at henholdsvis de forebyggende sundhedsordninger og embedslægefunktionen fungerer.

Arbejdsmiljøloven (AML) hjemler et strafansvar for overtrædelse af arbejdsmiljøloven, men tager ikke stilling til eventuelt erstatningsansvar, som vil være et civilt søgsmål.

Den  fabrikant/leverandør der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele m.v. eller andre tekniske hjælpemidler samt stoffer og materialer til brug, ansvar-lig for, at det tekniske hjælpemiddel er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter dets hensigt uden at være farlig for sikkerhed eller sundhed. Der skal desuden gives instruktion og oplæring i produktets anvendelse.

Alt efter hvilken type uddannelsesinstitution, der er tale om, bærer kommunerne, amtet, staten eller uddannelsesinstitutionen selv, hvis der er tale om en selvejende insti-tution, ansvaret for, at elevers og studerendes praktiske øvelser af arbejdsmæssig ka-rakter kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Hvis kommunen, amtet eller staten ikke opfylder sine pligter, kan myndigheden med hjemmel i arbejdsmiljøloven pålægges et strafferetligt ansvar. Dette forudsætter, at kommune, amt eller stat har begået overtrædelsen forsætligt eller har udvist uagtsomhed. Kun arbejdsgivere kan efter arbejdsmiljøloven pålægges et objektivt ansvar, det vil sige, at de kun kan ifalde strafansvar, uanset om overtrædelsen er begået forsætlig, eller der er udvist uagtsomhed.

De, der medvirker til overtrædelse af arbejdsmiljøloven, kan pålægges strafansvar. I ganske særlige undtagelsestilfælde, for eksempel hvor den pågældende optræder atypisk i forhold til sine sædvanlige funktioner, kan et medvirkensansvar pålægges en skoleleder eller en lærer. Et sådant ansvar vurderes ud fra normer og regler, som på den enkelte arbejdsplads kan være formuleret i diverse politikker.

Indenfor Undervisningsministeriets område er der tale om en meget lang række af forskellige skole- og uddannelsesformer. Der består en almindelig eller en skærpet tilsynspligt, der har til formål at påse, at det går forsvarligt til under elevers og studerendes ophold på skolen/uddannelsesinstitutionen. Derudover består der en særlig instruktionspligt i forbindelse med undervisningen af elever, der er umyndige, i sær-ligt risikobetonede fag.

Spørgsmålet om erstatning afgøres efter de almindelige bestemmelser om erstatning uden for kontrakt. For at en elev eller en studerende kan gøre krav på erstatning skal følgende kunne påvises:

Skaden skal normalt være forårsaget af en uforsvarlig handling eller undladel-se (den såkaldte culpa-regel)

Der indtræder principielt erstatningsansvar,  blot der foreligger simpel uagtsomhed. Dog har sondringen mellem simpel uagtsomhed, grov uagtsomhed og forsæt betyd-ning med hensyn til spørgsmålet om eventuel lempelse af erstatningsansvaret og den forsikringsmæssige dækning.

Kommer en elev eller en studerende til skade, og opstår spørgsmålet om erstatning, vil erstatningsgrundlaget formentlig være tilstrækkeligt, hvis gældende sikkerhedsregler bevisligt er overtrådt. Det samme må antages at være tilfældet, hvis væsentlige sikkerhedsmæssige henstillinger i udsendte vejledninger bevisligt er negligeret, når de faktiske forudsætninger for deres efterleven har foreligget. Alt dog under forudsætning af, at reglernes og henstillingernes overholdelse må formodes at kunne have afværget skaden.

• Der skal således foreligge en årsagsforbindelse mellem den uforsvarlige handling og skaden.
• Der skal foreligge adækvans, dvs. at skaden skal være en påregnelig følge af skadevolderens adfærd.

Dog stilles der i forbindelse med farlige eksperimenter i skolens/uddannelsesinstitutionens laboratorium, kun ringe krav til adækvansbetingelsen.

Undervisere har normalt en tilsynspligt i forhold til de elever eller studerende, de har i deres varetægt. Undervisere vil dog sjældent blive draget til ansvar, idet skaden vil falde ind under skolens/uddannelsesinstitutionens arbejdsgiveransvar. Undervisere er personligt ansvarlige for skader, der skyldes svigtende eller mangelfuld udøvelse af denne tilsynspligt. Erstatningsansvaret for en underviser indtræder imidlertid ikke automatisk.

Overordnede på en skole, f.eks. skoleleder, forstander eller rektor har i kraft af ledel-sesansvaret et vist overordnet ansvar for, at aktiviteterne på skolen eller uddannelsesinstitutionen er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, og at eventuelle sikkerhedsregler/henstillinger efterleves.

Overordnede pådrager sig normalt ikke noget selvstændigt, personligt erstatningsansvar for skadevoldende og ansvarspådragende fejl, der er begået af underordnede an-satte. Kun hvis den overordnede har forsømt sin pligt til at føre tilsyn med den underordnedes udførelse af arbejdsopgaverne eller ikke har givet fornøden vejledning eller instruktion, og det må antages, at skaden ikke ville være sket, hvis den overordnede havde opfyldt sine forpligtelser, pådrager den overordnede sig et ansvar, eventuelt som et solidarisk ansvar med den underordnede. Grundlaget herfor er imidlertid den overordnedes egen selvstændige pligtforsømmelse, ikke et indirekte ansvar for den underordnedes fejl.

Forudsætningen for det særlige arbejdsgiveransvar, der har sin hjemmel i Danske Lov 3-19-2, er at den ansatte har pådraget sig et selvstændigt ansvar, samt at den ansvarspådragende fejl er begået under tjeneste for arbejdsgiveren.

Foreligger der et arbejdsgiveransvar er både skolen/uddannelsesinstitutionen og den skadevoldende ansatte i princippet ansvarlige, således at den skadelidte enten kan rejse erstatningskrav mod begge samtidig eller det fulde krav mod den, han foretrækker.

I praksis vil det være skolen/uddannelsesinstitutionen, der som arbejdsgiver kommer til at godtgøre skaden, og kun undtagelsesvis vil der kunne gøres regres mod den eller de personligt ansvarlige.

I henhold til Danske Lov 3-19-2 påhviler arbejdsgiveransvaret ejeren af den virksomhed, i hvis tjeneste, den ansatte har forvoldt en skade. I sidste ende vil erstatnings-kravene derfor skulle rettes mod staten, amtskommunen eller den private bestyrelse og selvejende institution, der er ejer inden for det pågældende skole- eller uddannelsesområde.

Ansvar for skader, der skyldes manglende eller mangelfuld vedligeholdelse af skolebygninger og skoleanlæg påhviler skoleejerne, dvs. stat, amtskommune, kommune eller private bestyrelser eller selvejende institutioner.

Ved alvorlige smitsomme sygdomme som f.eks. meningitis anmelder barnets behandlende læge telefonisk tilfældet til embedslægefunktionen, der informerer den kommunale sundhedsordning og er ansvarlig for, at smitte forebygges ved vaccination, evt. gennem lukning af institutionen/skolen.