Mobbetal fra Termometeret
I anledningen af den landsdækkende antimobbekampagne Attention Mobning, som DCUM og DR kører i dette efterår, offentliggør DCUM nye tal om mobning i grundskolens 4.-10. klassetrin.
Baggrunden for tallene
Tallene er fra august 2005 til september 2006 indsamlet via DCUM’s elektroniske spørgeskema, Termometeret.
428 grundskoler har i den pågældende periode benyttet Termometeret til at undersøge, hvad deres elever mener om skolens undervisningsmiljø. Systemet rummer fra denne periode besvarelser fra 11.836 elever i indskolingen og 38.431 elever på de øvrige klassetrin.
Nedenstående tal er et udtræk af den samlede datamængde indsamlet i perioden. Udtrækket viser, hvad de 38. 431 elever på 4. til 10. klassetrin har svaret på udvalgte spørgsmål om deres psykiske undervisningsmiljø – her især med fokus på emnet "mobning".
Mobbetal fra Termometeret
- 13 % af de adspurgte elever på 4. – 10. klassetrin svarer, at de aldrig eller næsten aldrig er sammen med klassekammerater uden for skoletiden
- 6 % af alle eleverne angiver, at de altid eller for det meste føler sig uden for klassen fællesskab
- 23 % svarer, at der efter deres mening altid eller for det meste bliver talt grimt til hinanden i klassen
- 18 % af eleverne i 4. – 10. klasse angiver, at de selv inden for de sidste 2 måneder er blevet mobbet af en eller flere af deres klassekammerater
- 17 % af eleverne svarer, at de inden for de sidste 2 måneder har været med til at mobbe en eller flere andre elever
- Over halvdelen af alle eleverne oplever, at der findes mobning i deres klasse, og de mener at det drejer sig om følgende typer af mobning (med mulighed for at sætte flere krydser):
- Øgenavne/grimme ord/hånlige kommentarer: 49 %
- Udelukkelse (at blive holdt udenfor): 17 %
- Fysiske angreb (skub, slag, spark): 14 %
- Ubehagelige SMS’er: 6 %
- Andet: 13 % - På spørgsmålet om, hvor mobningen oftest foregår, peger eleverne især på følgende steder:
- I klasseværelset: 25 %
- På gangen: 16 %
- I skolegården: 16 %
- På vej til eller fra skole: 10 % - 41 % af eleverne har en eller flere gange haft lyst til at gribe ind over for mobningen, men har ikke gjort det
- 36 % af eleverne svarer, at de selv eller sammen med andre har gjort noget for at stoppe mobning af en elev
- 60 % af alle elever mener helt bestemt, at deres klasselærer i tilfælde af mobning gør noget ved det
- 23 % tvivler på, at læreren ved, at der foregår mobning i klassen
- 41 % svarer ”nej” eller ”ved ikke” på spørgsmålet om, hvorvidt deres skole har regler mod mobning...
Se også
Undersøgelser
- Analyse af frafald på erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne 2006
- Elevers syn på undervisningsmiljøet i grundskolen
- Frafald og undervisningsmiljø
- Kvalitetsvurdering af grundskolernes undervisningsmiljøvurderinger
- Mobbetal fra Termometeret
- Mobning 2004 - en undersøgelse i 7. klasse
- Mobning og konflikt 2006 - en undersøgelse i 9. klasse
- Mobning og udvikling af kriminel adfærd
- Relationer mellem lærere og elever 2009 - en undersøgelse i 7. klasse
- Skoletoiletter 2009
- Trivsel i folkeskolen
- Undersøgelse af Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø
- Undersøgelse af skolernes UMV
- Undervisningsmiljø kortlagt på 40 skoler
- Undervisningsmiljøer på ungdomsuddannelser
- Undervisningsmiljøet på erhvervsuddannelserne 2009
