Temperatur
I Undervisningsmiljøloven står der, at "elever og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt". Hermed stilles der indirekte krav til temperaturforholdene.
I Bygningsreglementet af 2008 kap. 6.2 stk. 1 kan man læse, at "bygninger skal opføres, så der under den tilsigtede brug af bygnigerne i de rum, hvor personer opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene".
I Bygningsreglementet kap. 3.4.2 stk. 1 bemærkes det, at arbejdsrum ifølge arbejdsmiljølovgivningen omfatter ethvert rum, hvor der udføres arbejde.
I Bygningsreglementet står der endvidere i kap. 6.5.2. stk.1, at "Arbejdsrum, opholdsrum i institutioner, undervisningslokaler, spiserum samt beboelsesrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i rummene, og så gener ved direkte solstråling kan undgås".
I kap. 1.1 stk. 2 nævnes det, at Bygningsreglementet finder anvendelse ved de byggearbejder, der er nævnt i Byggelovens §2. Byggelovens §2 omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til Byggelovens eller reglementets bestemmelser samt nedrivning af bebyggelse.
Arbejdsmiljøloven
Bygningsreglementet fastsætter ikke direkte noget om temperaturen i rummet, men det gør arbejdsmiljøloven. Arbejdsmiljøloven gælder for lærerne, og da elever og læreren opholder sig i det samme rum, kommer arbejdsmiljøloven indirekte eleverne til gode.
Af At-vejledning A.1.12 - om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder fremgår det, at temperaturen som udgangspunkt ikke bør komme under 18˚C og over 25˚C, og at temperaturen under normale klima- og arbejdsforhold bør holdes på 20-22˚C ved stillesiddende arbejde. "Kan denne temperatur ikke holdes, selv ved normale udetemperaturer, bør det undersøges, hvad årsagen hertil kan være."
Vejledningen fortæller også, hvordan man bør forholde sig under fx hedebølge: "Under særlige klimaforhold, fx hedebølge, må det accepteres, at temperaturen ikke kan holdes under 25˚C i rummet, men det kan da være nødvendigt at træffe foranstaltninger, der sikrer de ansatte bedst muligt mod ubehag og sundhedsfare".
Arbejdstilsynets praksis ved hedebølge er: "Ved 40-60 pct. relativ luftfugtighed skal de ansatte have passende pauser, hvis lufttemperaturen er over 35˚C for stillesiddende arbejde og 32˚C for fysisk arbejde. Ved højere luftfugtighed skal der gives pauser ved lavere temperaturer end de ovenfor angivne. Pauser skal gives i lokaler/udendørs, hvor temperaturen er lavere end i det lokale, som personen skal have pause fra".
Det fremgår endvidere, at køling af rumluft skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelig træk eller kuldestråling.
I At-vejledning A.1.9 – om faste arbejdssteders indretning står der endvidere, at der "i hvert arbejdsrum skal være tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. Tilførslen skal sikre frisk luft på arbejdsstedet, og er som udgangspunkt et krav om komfort. Tilførslen skal imidlertid også fjerne fx mindre, spredte forureninger fra mennesker og materialer. Er tilførslen af frisk luft gennem vinduer ikke tilstrækkelig, skal tilførslen ske ved mekanisk ventilation".
I At-vejledning A.1.9 står der derudover,, at "et arbejdsrum skal være isoleret mod udefrakommende fugt, kulde og varme".
DCUM anbefaler, at den praksis, som gælder for ansatte, også bør følges i forhold til eleverne.
Love og regler om temperaturforhold
Bygningsreglementet
At-vejledning A.1.12
At- vejledning A.1.9
Hvis du vil vide mere
Love og regler
- Ansvar
- Belysning
- Brandforebyggelse
- Drikkevandskølere
- EDB-arbejdspladser
- Fysisk undervisningsmiljø
- Garderobeplads
- Indeklima
- Indretning
- Kontrol
- Køleskabe
- Legepladser
- Legeredskaber
- Maskiner
- Mobning
- Møbler
- Offentliggørelse af UMV
- Pladsforhold
- Praktik
- Praktiske øvelser
- Psykisk undervisningsmiljø
- Rengøring
- Rettigheder for børn
- Rygning
- SFO
- Sikkerhed og kriseberedskaber
- Sikkerhedsudstyr
- Skimmelsvampe
- Smitsomme sygdomme
- Solafskærmning
- Stoffer og materialer
- Støj
- Sundhedsordninger
- Sundhedsundervisning
- Temperatur
- Tilsyn
- Toiletter
- Tunge løft
- Udemiljø
- Undervisningsmiljøloven
- Undervisningsmiljørepræsentant
- Undervisningsmiljøvurdering
- Vedligehold af bygninger
- Ventilation
- Værdiregelsæt
- Æstetisk undervisningsmiljø
- Links
