Sundhedsundervisninger

Send til en venPrint

Ifølge Folkeskoleloven skal undervisning i sundhed være integreret i undervisningen på alle klassetrin – blandt andet i forbindelse med det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

I bekendtgørelse nr. 482 om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, fremgår det af §20 at formålet med sundheds- og seksualundervis-ning og familiekundskab er at undervisningen i enhver henseende skal bidrage til at, at eleverne udvikler forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

I de vejledende læseplaner, som Undervisningsministeriet udsender for folkeskolens fag og obligatoriske emner, indeholder læseplanen for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab forslag om undervisning vedrørende forhold i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, som har betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads.

På gymnasie- og hf-området er det i henholdsvis gymnasie- og hf-bekendtgørelsen fastsat, at undervisningen skal omfatte undervisning i sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø.

På erhvervsuddannelsesområdet indeholder alle uddannelsesbekendtgørelser krav om undervisning i sikkerhed, sundhed og arbejdsmiljø.

For de videregående uddannelsers vedkommende er der ingen centralt fastsatte bestemmelser om undervisning i sikkerhed og sundhed. Det er op til de enkelte uddannelsesinstitutioner at fastsætte, i hvilket omfang undervisning i sikkerhed og sundhed skal indgå i uddannelsernes indhold.

Senest opdateret 03-08-2009