Sundhedsordninger

Send til en venPrint

Kommunale tilbud
I Sundhedslovens kapitel 36 står der blandt andet, at "kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov".

I bekendtgørelse om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge står der i § 7, at Sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte:

  • Sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole
  • Oplysning og vejledning til børn og forældre med det formål at fremme børnenes legemlige og psykiske sundhed og trivsel

Alle børn i den undervisningspligtige alder skal tilbydes to forebyggende helbredsundersøgelser ved en læge. Den første helbredsundersøgelse skal tilbydes i barnets første skoleår (børnehaveklasse eller 1. klasse). Den anden helbredsundersøgelse skal tilbydes umiddelbart før undervisningspligtens ophør, jf. bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge § 8.

Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at tilbyde alle børn og unge, indtil undervisningspligtens ophør, funktionsundersøgelser ved en sundhedsplejerske, jf. bekendtgørelsen om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge § 9.

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at tilbyde skoler:

  • Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel
  • Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne
  • Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer (dog ikke uden drøftelse med barnets forældre)

Embedslægeinstitutionerne
Heroverfor fungerer embedslægeinstitutionerne, som hører under Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne har som overordnet formål at følge sundhedstilstanden og yde sundhedsmæssig rådgivning til staten, regionerne og kommunerne. Embedslægernes opgave er blandt andet at føre tilsyn med sundhedspersonalet i deres region, yde samfundsmedicinsk bistand til sundheds- og miljømyndigheder samt at bidrage til at hindre udbredelse af smitsomme sygdomme.

Find embedslægeinstitutionerne.

I sundhedsloven kapitel 37 kan man læse om kommunal tandpleje til børn og unge. Her står blandt andet, at "kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge under 18 år med bopæl i kommunen vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje. Sundhedsstyrelsen har opstillet faglige og administrative fortolkningsbidrag og anbefalinger om tandpleje i henhold til Lov om tandpleje".

Love og regler om sundhedsordninger 
Hent faglige og administrative fortolkningsbidrag og anbefalinger om tandpleje i henhold til Lov om tandpleje som pdf-fil
Sundhedsloven 
Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge 

Hvis du vil vide mere

Senest opdateret 03-08-2009