Psykisk undervisningsmiljø

Lov om undervisningsmiljø fastslår, at elever og studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. På den måde stilles der direkte krav til det psykiske undervisningsmiljø.

I Folkeskolelovens formålsparagraf (§1) beskrives folkeskolens værdisæt og den overordnede indholdsmæssige ramme for skolens arbejde angives. Der står blandt andet:

• At Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling.
• At Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

I vejledningen ”Fokus på beskrivelsen af elevens alsidige personlige udvikling” fra Undervisningsministeriet beskrives hvordan man i praksis kan arbejde med målsætningen fra folkeskolelovens §1 om elevernes alsidige personlige udvikling.

I Folkeskoleloven står der i § 44, at skolebestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og i § 52 står, at undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne.

I medfør af § 52 i Folkeskoleloven er der udarbejdet en bekendtgørelse om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen (BEK nr. 27 af 12/01/1995) med tilhørende vejledning (VEJ nr. 14 af 12/01/1995).

I bekendtgørelsen står der blandt andet:

• At eleverne og lærerne skal i samarbejde medvirke til et godt arbejdsklima i skolen og i de enkelte klasser, og til at eleverne får forståelse for skolens regler for orden og samvær.
• At hvis en elev ikke overholder skolens regler for orden og samvær, skal lærerne gennem samtaler med eleven og hjemmet søge afklaret årsagen hertil for at give eleven forståelse for ordensreglernes betydning.
• At skolebestyrelsen fastsætter ordensregler for skolen, og den kan også fastsætte principper for, hvad der skal gøres, når elever ikke over-holder ordensreglerne.

For at afværge at elever bliver voldelige mod andre eller ødelægger eller beskadiger ting, kan der bruges magt i nødvendigt omfang.
I Vejledning om foranstaltninger til fremme af god orden i folkeskolen, står der blandt andet:

• At bestemmelserne i bekendtgørelsen skal ses i sammenhæng med den pædagogiske praksis, som Folkeskoleloven lægger op til. Det er i den forbindelse vigtigt, at eleverne og lærerne i samarbejde skaber et godt arbejdsklima, og at eleverne får forståelse for skolens ordensregler og for den omgangstone og de samværsformer, der hersker på skolen. Det er også vigtigt, at den enkelte elev bliver gjort medansvarlig for egen udvikling i skoleforløbet og for eget og klassens arbejde.

Om elevernes forståelse for skolens ordensregler og øvrige normer for samvær på skolen samt betydningen heraf henvises til, at blandt andet ”klassens tid” kan anvendes til dette formål.

Gennem repræsentation i skolebestyrelsen er både lærere og elever med til at lave ordensreglerne. Det anbefales, at også skolens elevråd inddrages i udarbejdelsen af ordensreglerne.

Overflyttelse af en elev vil kunne ske i de situationer, hvor eleven f.eks. har chikaneret læreren eller en klassekammerat så alvorligt, at elevens fortsatte tilstedeværelse i klassen vil være nedværdigende eller ærekrænkende for den pågældende.

En elev med sociale og emotionelle vanskeligheder vil sædvanligvis ikke have gavn af de i foranstaltninger, der nævnes i bekendtgørelsen (f.eks. eftersidning, udelukkelse fra undervisningen, varig overflytning). Som oftest er en sådan elevs adfærd en reaktion på forhold i omgivelserne, som eleven ikke har lært at forstå at forholde sig til eller at respektere. I bekendtgørelsen er det derfor fremhævet, at skolens indsats over for en sådan elev først og fremmest må være pædagogisk, og at der bør støttes med specialundervisning og anden form for specialpædagogisk bistand. Da hovedformålet med en sådan støtte netop er, at give eleven mulighed for at få mere acceptable adfærdsmåder, bør den i videst muligt omfang gives i eller i tilknytning til det almindelige skolemiljø.

I regeringens handlingsplan for de svagest stillede børn og unge (Regeringens Børneudvalg, 1994) fremhæves det, at Pædagogisk-Psykologisk rådgivning, som oprindeligt var knyttet til indlæringsvanskeligheder og specialundervisning, i de senere år har udviklet sig til at omfatte hele barnets livssituation. Rådgivningen er principielt åben for alle, og både børn og voksne kan henvende sig og bede om rådgivning og vejledning, uden at der sker nogen form for registrering eller videregivelse af oplysninger.