Send til en venPrint

I Danmark findes der ikke en specifik lov mod mobning, men der findes Lov om Undervisningsmiljø, der trådte i kraft i 2001. Undervisningsmiljøloven er bredt formuleret og giver elever og studerende ret til et sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt undervisningsmiljø, der fremmer udvikling og læring. Loven omhandler fysisk, psykisk og æstetisk undervisningsmiljø, og mobning hører under det psykiske undervisningsmiljø.

Ifølge loven har skolens eller uddannelsesstedets ledelse ansvar for, at der bliver lavet vurderinger af undervisningsmiljøet – de såkaldte undervisningsmiljøvurderinger, og eleverne og de studerende skal inddrages i dette arbejde.

Antimobbestrategi i folkeskolen
Alle folkeskoler skal udarbejde en antimobbestrategi som en del af et værdiregelsæt. Det er skolebestyrelsen, der sammen med skolens ledelse er ansvarlig for, at skolen får udarbejdet en antimobbestrategi. Lovkravet om antimobbestrategi i folkeskolen fremgår af bemærkningerne til ”Forslag til Lov om ændringer af Lov om folkeskoleloven” (L 186). Loven er gældende fra august 2009.

Læs mere om Forslag til lov om ændringer af lov om folkeskolen samt Lov nr. 534 af 12. juni 2009.

Alle parterne omkring grundskolen underskrev en fælles Trivselserklæring i 2004, hvori parterne forpligter sig til at tage ansvar for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning i grundskolen samt til at samarbejde om det.

Se Trivselserklæringen www.sammenmodmobning.dk/trivselserklaeringen

For grundskoleområdet omtaler andre love, bekendtgørelser og programmer nødvendigheden af at udvikle elevernes sociale kompetencer, ligesom der findes retningslinjer for faglige og personlige færdigheder samt for ordensregler, disciplin mv.

Se mere på sammenmodmobning.dk  

Øvrige uddannelsesområder

Se love og regler for uddannelsesområder under Undervisningsministeriet

Se love og regler for uddannelser under Videnskabsministeriet

Se også

 

Senest opdateret 20-10-2009