Brandforebyggelse
I Bekendtgørelse om driftsmæssige brandværnsforanstaltninger i daginstitutioner, skoler mv. (BEK nr. 74 af 25/2 2008) er reglerne om brandforanstaltninger beskrevet.
I bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for undervisningslokaler, daginstitutioner mv. (BEK nr. 212 af 27/3 2008) er krav om instruktion af personale, ordensregler i forhold til brand, flugtveje, brandslukningsmateriel, branddøre, flugtvejsbelysning, varslingsanlæg, mv. beskrevet. I bekendtgørelsen står der blandt andet, at:
Der skal på steder, hvor personalet jævnligt færdes og ved alarmeringssteder ophænges en brand- og evakueringsinstruks, der skal indeholde oplysninger om alarmering, varsling af personer, evakuering, brandslukning etc.
Personalet skal ved nyansættelse og derefter mindst en gang om året instrueres om brand- og evakueringsinstruksens indhold, herunder om de opgaver der påhviler personalet.
Flugtveje skal være frie og ryddelige i hele deres bredde og belyst således, at man med sikkerhed kan færdes der. I flugtveje må der ikke opstilles inventar eller anbringes genstande af nogen art.
Brandslukningsmateriel skal anbringes synligt og være let tilgængeligt.
I bygningsreglementet af 2008 er der i kapitel 6 en række regler, som er lavet for at sikre mod brand. Det gælder fx krav til flugtveje og solide mure og døre, som skal hindre ilden i at bredde sig.
Arbejdsmiljøloven gælder for ansatte, men da børn og ansatte jo opholder sig i samme rum, kommer Arbejdsmiljøloven indirekte børnene til gode. AT-vejledning A.1.10 oplyser om kravene til flugtveje og sikkerhedsbelysning på faste arbejdssteder.
Love og regler
- Ansvar
- Belysning
- Brandforebyggelse
- Drikkevandskølere
- EDB-arbejdspladser
- Fysisk undervisningsmiljø
- Garderobeplads
- Indeklima
- Indretning
- Kontrol
- Køleskabe
- Legepladser
- Legeredskaber
- Maskiner
- Mobning
- Møbler
- Offentliggørelse af UMV
- Pladsforhold
- Praktik
- Praktiske øvelser
- Psykisk undervisningsmiljø
- Rengøring
- Rettigheder for børn
- Rygning
- SFO
- Sikkerhed og kriseberedskaber
- Sikkerhedsudstyr
- Skimmelsvampe
- Smitsomme sygdomme
- Solafskærmning
- Stoffer og materialer
- Støj
- Sundhedsordninger
- Sundhedsundervisning
- Temperatur
- Tilsyn
- Toiletter
- Tunge løft
- Udemiljø
- Undervisningsmiljøloven
- Undervisningsmiljørepræsentant
- Undervisningsmiljøvurdering
- Vedligehold af bygninger
- Ventilation
- Værdiregelsæt
- Æstetisk undervisningsmiljø
- Links
