Undervisningsmiljøprisen

Send til en venPrint

Undervisningsmiljøprisen uddeles en gang om året til fire skoler og uddannelsessteder, der har gjort en ganske særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøprisen logoVIND 25.000 kr.
Prisen består af 25.000 kr. til skolen eller uddannelsesinstitutionen, og pengene kan bruges til at gøre undervisningsmiljøet endnu bedre. Det er eleverne eller de studerende, som gennem undervisningsmiljørepræsentanten tilmelder deres skole eller uddannelsesinstitution konkurrencen.

Hvem vinder?
Prisen uddeles til skoler eller uddannelsesinstitutioner, der har gjort en særlig indsats for at skabe og opretholde et godt undervisningsmiljø. Det kan være bemærkelsesværdige tiltag for at forhindre mobning eller stress, tiltag for at skabe bedre toiletforhold, gode opholdsarealer, et godt indeklima, god rengøring, inspirerende udsmykning, gode udearealer eller noget helt andet.

Hvem kan deltage?
Det er et krav, at skolen eller uddannelsesinstitutionen har lavet den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV. Det er en undersøgelse af undervisningsmiljøet på stedet. Undervisningsmiljøprisen gives til fire institutioner inden for følgende områder:

  • Folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler
  • Gymnasiale uddannelser
  • Øvrige ungdomsuddannelser
  • Videregående/voksen uddannelser

Hvordan findes vinderne?

Det er Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, der vurderer indstillingerne. Det er Undervisningsministeren, der beslutter, hvem der skal vinde prisen.

Prisoverrækkelse
Undervisningsmiljøprisen overrækkes af Undervisningsministeren.

Se også

 

Senest opdateret 07-05-2010