Konfliktmægling

Ved konfliktmægling går en tredjepart ind som mægler og hjælper de konfliktende parter med at finde frem til realistiske og holdbare løsninger.

Konfliktmægling er frivillig og baseret på, at parterne er de bedste til at finde løsninger på egne konflikter.

Den traditionelle metode
Traditionelt går læreren eller en anden voksen ofte ind i en konflikt mellem to elever og løser konflikten for dem. Eller måske bliver ledelsen involveret som den part, der må ’slå i bordet’ og fortælle, hvad der er ret og rimeligt. Måske tildeles den ene skylden for konflikten og får skæld ud/får en straf. Denne metode kan være nødvendig at bruge i nogle situationer, eksempelvis for at stoppe en voldelig konflikt, men relationen mellem de to parter i konflikten er ikke nødvendigvis ændret og nye konflikter kan hurtigt opstå. Samtidig har de involverede ikke lært, hvordan lignende situationer skal håndteres.

Konfliktmægling tager hensyn til begge parter
I konfliktmægling er mægleren neutral. Mægleren træffer ingen afgørelser og fungerer heller ikke som dommer, der tildeler skyld og straf. Mægleren skal i stedet støtte parterne til dialog og til at finde løsninger, der tager hensyn til begge parter. Konfliktmægling kan anvendes, når eksempelvis to elever/studerende ikke selv kan håndtere deres konflikt, er kede af det, er aggressive eller på anden måde negativt påvirket af situationen.

Konfliktmæglingens forløb
Når en konflikt løses gennem konfliktmægling sker der følgende:

• Parterne i konflikten – eksempelvis to elever/studerende – skal frivilligt gå med til en mægling 
• En tredjepart – eksempelvis en voksen/lærer/medarbejder – støtter de to parter i en dialog om, hvad der er sket, hvordan det opleves og hvad, det betyder for dem hver især. Som mægler er læreren/underviseren neutral og skal sikre, at parternes dialog er konstruktiv, samt at de begge leverer forslag til løsninger 
• Parterne er selv ansvarlige for at finde løsninger og overholde aftaler 
• Parterne kan få øget deres sociale handlekompetence og lære, hvordan konflikter kan løses på en anden måde end ved skyld og straf

Elevmægling
Flere og flere skoler i grundskolen indfører elevmægling, dvs. uddanner en mindre gruppe elever til at fungere som mægler i andre elevers konflikter. Det kan være konflikter som voksende uenigheder, skænderier, drillerier, sladder, mindre slagsmål, smårapseri samt udelukkelse fra leg i skolegården, fodbold osv.

Når elever mægler øges elevernes sociale og personlige kompetencer samtidig med, at det giver en vis status at være rollemodel for andre. Elevmægling sender også signaler ud i skolens miljø om, at eleverne har ressourcer og et medansvar samt, at skolen gerne vil bruge og styrke elevernes sociale handlekompetence. Elevmægling kan i grundskolen med fordel kobles med andre elevinvolverende aktiviteter, fx VEN- eller legegrupper/patruljer, Peer-education, trivselsråd osv. Elevmægling eller mægling generelt kunne med fordel også indføres på ungdomsuddannelserne.