PrintSend til en venDel på Facebook

Et gennemtænkt farvemiljø skaber en god atmosfære samt logik og orden.

Farvers påvirkning af oplevelsen
Farver på møbler, tekstiler, opslagstavler og dekorationer kan være afgørende for om vi oplever et rum som rart, rodet, gammelt, slidt, ordnet osv. Farverne opleves aldrig som enkeltstående kilde til påvirkning, men vi påvirkes i sammenhæng med rummets materialer, form, indretningen, og lyset.

Urolige elever
Urolige elever og studerende fungerer dårligt i et fysisk miljø med mange stærke farver. De får sværere ved at koncentrere sig, mister følelsen af sammenhæng og bliver endnu mere overaktive.

Farver og lys
Oplevelsen af farven i et lokale afhænger meget af lysets kvalitet. Dagslys giver den bedste farvegengivelse, dernæst er det glødepæren og til sidst lysstofrøret, som igen afhænger meget af lysstofrørets kvalitet. Derfor vil en farves gengivelse i rummet afhænge meget af det lys, der findes i lokalet.

Farver og stemning
I lokaler, hvor der skal være koncentration og opmærksomhed, vil en følelsesmæssig rolig farve bidrage til, at eleverne/de studerende lettere får mulighed for at koncentrere sig.  Samtidig vil mindre indslag af farver, der kvikker op, give en balance i farvesammensætningen, som først og fremmest beroliger, men som også inspirerer.

Se også

 
0
 
 
Senest opdateret 08-04-2010