Erhvervsskolernes undervisningsmiljø anno 2009

Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, har i 2009 undersøgt undervisningsmiljøet på 83 erhvervsskoler.

DCUM har modtaget spørgeskemasvar fra: 18 tekniske skoler, 24 handelsskoler, 7 landbrugsskoler, 15 social- og sundhedsskoler, SOSU, 15 kombinationsskoler og 4 AMU-centre. Foruden de kvantitative data, så har vi suppleret undersøgelsen med en kvalitativ del i form af otte telefoninterview med repræsentanter for ledelsen på 2 tekniske skoler, 2 handelsskoler, 1 landbrugsskole, 1 SOSU-skole, 1 kombinationsskole og 1 AMU-center.

I undersøgelsen har vi spurgt erhvervsskolernes ledelser om, hvordan de opfatter deres skolers undervisningsmiljø. Undersøgelsen giver ikke et dækkende billede af undervisningsmiljøet på erhvervsuddannelserne. Det ville kræve både ledelsens, medarbejdernes og elevernes synsvinkler inddraget, hvis billedet af undervisningsmiljøet skulle være mere retvisende. Alligevel synes vi, at det er eksplicit interessant, hvordan skolernes ledelser opfatter undervisningsmiljøet. Ledelsen sidder med nøglen og initiativretten til at forbedre elevernes undervisningsmiljømæssige vilkår, såfremt det skønnes opportunt. I vores undersøgelse er begrebet skolemiljø erstattet af undervisningsmiljø, fordi, der er sammenfald mellem de to begreber. Undervisnigsmiljø som begreb er dækkende for de psykologiske, sociale og faglige processer, som eleverne færdes i og begrebet er også dækkende som udtryk for de fysiske og æstetiske rammer på et uddannelsessted. 

Undervisningsmiljøet og prioriteringen på grundforløbet
95 % af de adspurgte erhvervsskoleledelser mener, at kvaliteten af undervisningsmiljøet på grundforløbet generelt set er godt. Om de tre dimensioner af undervisningsmiljøet viser tallene, at:

• 63 % af skolerne synes, at det psykiske undervisningsmiljø i nogen grad er godt på grundforløbet
• 54 % af skolerne synes, at det fysiske undervisningsmiljø i nogen grad er godt på grundforløbet
• 43 % af skolerne synes, at det æstetiske undervisningsmiljø i nogen grad er godt på grundforløbet.

Er der én dimension af undervisningsmiljøet, der er vigtigere end de to andre?:

• 41 % af skolerne mener, at alle tre dimensioner er lige vigtige
• 0 % af skolerne har selvstændigt peget på det æstetiske undervisningsmiljø som vigtigere end de andre dimensioner
• 59 % af skolerne angiver, at det psykiske undervisningsmiljø har stor betydning
• 34 % af skolerne angiver, at det fysiske undervisningsmiljø har stor betydning.

Flere skoler skriver, at det psykiske og sociale undervisningsmiljø er det, eleverne selv peger på som det absolut vigtigste, samt at skolerne også finder det vigtigst, fordi elevernes trivsel, herunder gode relationer, spiller afgørende ind på undervisningen og elevernes faglige læring.

Arbejdet med undervisningsmiljøet på grundforløbet prioriteres generelt højt på erhvervsskolerne:

• 96 % angiver, at ledelsen i ”høj” eller ”nogen grad” prioriterer udviklingen af undervisningsmiljøet på grundforløbet
• 92 % siger, at ledelsen i ”høj” eller ”nogen grad” også giver medarbejderne mulighed for at prioritere arbejdet med undervisningsmiljøet på grundforløbet
• 80 % af skolerne har angivet, at de i ”høj” eller ”nogen grad” informerer eleverne på grundforløbet om betydningen af et godt undervisningsmiljø
• 16 % mener, at de i ”mindre grad” informerer eleverne
• 73 % af skolerne inddrager eleverne i ”høj” eller ”nogen grad” i at skabe et godt undervisningsmiljø på grundforløbet.

De sociale relationer har ifølge skolerne stor betydning for de unge grundforløbselever, hvorfor personlig trivsel bliver et anliggende for skolerne.

Undervisningsmiljøet og prioriteringen på hovedforløbet
83 % af de deltagende erhvervsskoler i undersøgelsen mener, at undervisningsmiljøet på hovedforløbet generelt set er godt. Undervisningsmiljøet på hovedforløbet prioriteres ifølge undersøgelsen ikke helt så højt som på grundforløbet:

• 75 % af skolerne har svaret, at ledelsen i ”høj” eller ”nogen grad” prioriterer tid til at udvikle undervisningsmiljøet på hovedforløbet
• 73 % af skolerne har svaret, at ledelsen i ”høj” eller ”nogen grad” prioriterer, at medarbejderne bruger tid på at udvikle undervisningsmiljøet på hovedforløbet.

Skolerne fremhæver, at eleverne på hovedforløbene er ældre end på grundforløbet, at de er mere afklarede, og at det psykiske og sociale undervisningsmiljø ofte er godt i kraft af den høje faglighed. Én skole påpeger endvidere, at der generelt set ikke er så meget frafald på hovedforløbet som på grundforløbet, og at det mindre frafald giver et bedre, mere målrettet og stabilt elevgrundlag og dermed bedre forudsætninger for et godt psykisk og socialt undervisningsmiljø. En anden skole påpeger, at det fysiske undervisningsmiljø på hovedforløbet er nøje forbundet med undervisernes fysiske arbejdsmiljø, som er i top – det giver en sidegevinst til elevernes fysiske undervisningsmiljø. Derfor kunne man forledes til at konkludere, at der tilsyneladende ikke er så stort behov for at arbejde med undervisningsmiljøet på hovedforløbet som på grundforløbet.

Spørgsmålet er dog, om den konklusion holder. De fleste skoler peger på, at undervisningsmiljøet prioriteres højt på hovedforløbet, som det ses af følgende tal:

• 66 % af skolerne har svaret, at ledelsen/medarbejderne i ”høj” eller ”nogen grad” informerer eleverne om betydningen af et godt undervisningsmiljø på hovedforløbet
• 62 % af skolerne har svaret, at ledelsen/medarbejderne i ”høj” eller ”nogen grad” inddrager eleverne i arbejdet med at skabe et godt undervisningsmiljø på hovedforløbet.

En skole fremhæver, at ledelse og medarbejdere ikke behøver informere eleverne om betydningen af et godt undervisningsmiljø, idet eleverne beskrives som ”mere voksne”. Mon det betyder, at skolen formoder, at eleverne kender til betydningen af et godt undervisningsmiljø. Eller skal det forstås sådan, at et godt undervisningsmiljø ikke er så relevant for voksne elever?

Billedet af, hvordan undervisningsmiljøet på hovedforløbet prioriteres af skolens ledelse, er lettere rodet. På den ene side mener ca. 2/3 af skolerne i undersøgelsen, at de prioriterer undervisningsmiljøet højt på hovedforløbet. På den anden side giver flere af skolerne udtryk for, at eleverne på hovedforløbet er voksne – hvad det så end betyder for undervisningsmiljøet? Endelig peger flere på, at de korte skoleophold gør det problematisk at inddrage elevernes stemme i arbejdet med undervisningsmiljøet på hovedforløbet.

Det rodede billede kan tolkes som om, at der er stor forskel på skolernes prioriteringer, og/eller at det dækker over, at nogle skoler forsøger at finde begrundelser for ikke at gøre mere ud af arbejdet med undervisningsmiljøet på hovedforløbet:

• 64 % af skolerne prioriterer tiltag til at forbedre det psykiske undervisningsmiljø
• 62 % af skolerne prioriterer tiltag til at forbedre det fysiske undervisningmiljø
• 27 % prioriterer tiltag til at forbedre det æstetiske undervisningsmiljø.

Mon eleverne ville tegne et andet billede?

Undervisningsmiljøets betydning for fastholdelse af elever
DCUM har i undersøgelsen spurgt erhvervsskolerne, om de generelt mener, at undervisningsmiljøet har betydning for fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne, samt om de særligt mener, at undervisningsmiljøet på netop deres skole har betydning for deres evne til at fastholde eleverne i en uddannelse:

• 94 % af skolerne mener i høj eller nogen grad, at undervisningsmiljøet på erhvervsuddannelserne generelt set har betydning for fastholdelse af elever på erhvervsuddannelserne
• 93 % af skolerne mener i høj eller nogen grad, at undervisningsmiljøet på deres skole har betydning for deres evne til at fastholde eleverne i en uddannelse.

Der er altså blandt erhvervsskolerne bred enighed om, at undervisningsmiljøet har stor betydning for fastholdelse af elever og dermed for, at flere elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse.

Et vigtigt element i frafalds-/fastholdelsesdebatten er, at der fx også findes motiverede og såkaldt stærke elever, som risikerer at afbryde deres uddannelsesforløb, hvis de ikke udfordres fagligt, personligt og socialt i deres uddannelse. Undervisningsmiljøet er derfor langtfra en entydig størrelse, der kan forbedres med enkelte tiltag, der virker for alle elever – selv om sådanne tiltag også har deres berettigelse i en kombination med mere selektive/fokuserede tiltag.

Vi ved fra tidligere undersøgelser, at eleverne blandt andet fremhæver følgende, der har betydning for deres motivation, trivsel og lyst til at være i gang med uddannelse: et psykisk og socialt trygt undervisningsmiljø, hvor man kan få støtte og anerkendelse af både de andre elever og af lærerne, en god omgangstone – både eleverne imellem og mellem elever og lærere, venskaber og god social kontakt mellem eleverne, konflikter håndteres konstruktivt, forebyggelse og bekæmpelse af mobning, fornuftig håndtering af stor aldersspredning blandt elever, en tæt og respektfuld relation til lærerne og at blive set og hørt af lærerne samt konstruktiv feedback fra lærerne og motiverede, engagerede og fagligt dygtige lærere, der også evner at motivere eleverne fagligt.

Det er det psykiske og det sociale undervisningsmiljø sammen med den faglige motivation, der betyder mest for elevernes motivation og for tilbøjeligheden til at gennemføre uddannelsen. Andre faktorer , der betyder noget for motivation og gennemførelse af en uddannelse er fx: støtte og opbakning fra elevens hjem, omgangskreds og bagland, forudgående kendskab til branchen, økonomiske konjunkturer, udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, familieforhold, økonomiske anliggender, eventuelt belastende psykiske og sociale forhold og sidst men ikke mindst egen motivation og evne til at strukturere dagligdag og aktiviteter. Er det en vekseluddannelse, hvor eleven veksler mellem skoleperiode og praktikperiode, er det også afgørende, hvordan eleven befinder sig i praktikken.

DCUM mener, at det vil være en fordel for skolernes daglige praksis og tilbud til eleverne om et godt undervisningsmiljø, hvis de lovfæstede krav til arbejdet med undervisningsmiljø og til øget gennemførelse kunne organiseres og kobles på en mere effektiv, overskuelig og hensigtsmæssig måde. Den bredt favnende betegnelse undervisningsmiljø kan være dét begreb, der kan beskrive og integrere alle relevante forhold, der optimerer elevernes trivsel, udvikling og læring. Undervisningsmiljø kan fungere som en strategisk og praktisk ramme om udviklingen af konkrete tiltag og løbende evalueringer mv. Undervisningsmiljø og arbejdet hermed bør være det centrale omdrejningspunkt på erhvervsuddannelserne.

Publiceret i Uddannelsesbladet august 2009