PrintSend til en venDel på Facebook

Erfaringer fra Vendsyssel Sygeplejeskole

‘Sommereng’ kalder de den metode, de bruger på Vendsyssel Sygeplejeskole til kortlægning af undervisningsmiljøet. Metoden er fuld af metaforer om blomster og positive stemninger – og så er den sjov!

Kan man lege sig til en UMV? Det har de i hvert fald gjort på Vendsyssel Sygeplejeskole, hvor de har udviklet en metode til arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen, der bygger på en positiv tilgang, som samtidig er effektiv og konstruktiv. Det hele drejer sig om billedet på en ‘Sommereng’.

Inspiration hentet fra kursus
Det var sikkerhedsrepræsentant Helle Kronborg Jensen, der foreslog resten af sikkerheds-gruppen, dvs. vicerektor Berit Ryhammer samt to studerende valgt af De Studerendes Råd, at de brugte metoden ‘Sommereng’, da de skulle udarbejde undervisningsmiljøvurderingen.

Fakta

Vendsyssel Sygeplejeskole ligger i Hjørring og har eksisteret siden 1959.

Gennemsnitlig er der omkring 500 studerende på sygeplejeruddannelsen.

Metoden Somemreng er omtalt i tidsskriftet FOKUS fra 1996 i en artikel af Mette Amtoft og Vibe Strøier med titlen ’Brug af metaforer i organisationsudvikling’.

 

- Jeg havde selv stiftet bekendtskab med metoden under et kursus, og var imponeret over, hvor effektiv den var, siger Helle Kronborg Jensen.

Metoden skulle dog tilpasses Vendsyssel Sygeplejeskole, og den proces var sikkerhedsgruppen fælles om.

- Vi lagde vægt på, at det skulle være en metode, der underbyggede den enkelte studerendes forståelse af selv at kunne gøre en indsats for at forbedre undervisningsmiljøet, siger Helle Kronborg Jensen.

Alle elever bliver hørt – men på skift
De studerende bliver introduceret til Sommereng-metoden via et informationsbrev fra sikkerhedsgruppen, der forklarer formålet med processen og introducerer til arbejdet med under-visningsmiljøet. Derudover får de en dato for forløbet. Metoden foregår holdvis med alle de studerende, der er på skolen og ikke i praktik, dvs. ca. halvdelen af de studerende. Vendsyssel Sygeplejeskole bruger metoden med halvandet års mellemrum. Vicerektor Berit Ryhammer forklarer:

- Det sikrer, at alle elever bliver hørt og det betyder samtidig, at stort set alle elever er igennem forløbet to gange i løbet af deres studium.

Her ses både 'sommerfugle' og 'humlebien' i aktion.

Beskrivelsen af en sommereng
På selve dagen dukker to repræsentanter for sikkerhedsgruppen op og sætter rammerne for indholdet i timen. En af sikkerhedsrepræsentanterne beder de studerende om at forestille sig, at undervisningslokalet er en sommereng, dækket af blomster og græs, og hvor det er skønt og varmt. I engen flyver sommerfugle og humlebier omkring. Sommerfuglene svæver bare lidt omkring, men humlebierne kan godt finde på at stikke lidt og være lidt tunge i det. Sikkerhedsrepræsentanten forklarer herefter, at de studerende er blomster, og de skal deles op i nogle blomstergrupper. Derudover skal også være en eller to humlebier. Sikkerhedsrepræsen-tanterne er sommerfugle.

Forskellige opgaver
Blomstergrupperne får til opgave at tale om, hvad der er godt ved Vendsyssel Sygeplejeskoles undervisningsmiljø. Humlebien får til opgave at vimse rundt mellem grupperne og skiftevis bestøve og stikke – dvs. viderebringe informationer fra en gruppe til en anden ved overlappende emner eller stille kritiske spørgsmål. Sommerfuglene svæver rundt mellem blomster-grupperne og lytter og observerer. De fortæller efter hver runde, hvor grupperne arbejder, hvad de har oplevet. Deres delte refleksioner skal tjene som inspiration til gruppernes videre arbejde. Grupperne får kun fem minutter til at tale om emnet, og der skal udpeges en pennefører i hver blomstergruppe, der noterer forslag og pointer ned undervejs.

Sommerengen summer af arbejde
Efter de fem minutter er gået fortæller sommerfuglene om deres observationer. Herefter skal grupperne i gang med at diskutere negative aspekter ved undervisningsmiljøet. Endnu engang går sommerfuglene og humlebien rundt og henholdsvis lytter og kommenterer. Bagefter fortæller sommerfuglene igen, hvad de har bemærket og beder derefter grupperne om at komme med konstruktive forslag til forbedringer. Det får grupperne også fem minutter til. Herefter bliver forslagene fra hver gruppe fremlagt og skrevet på tavlen.

Resultater samles på fællesmøde
Efterfølgende vælges der en repræsentant for klassen, der skal bringe resultaterne af forløbet videre til et fællesmøde for alle de klasser, der har gennemført ‘Sommereng’ i den omgang. Sikkerhedsgruppen leder mødet. På fællesmøde prioriteres de indkommende forslag, og de behandles efterfølgende ledelsesmæssigt, i MED-udvalget og i De studerendes Råd.

En økonomisk metode
Ifølge vicerektor Berit Ryhammer er ‘Sommereng’ en meget økonomisk metode:

- Når først metoden er udviklet og tilpasset uddannelsesstedet, så er forløbet meget let at gå til og kræver hverken mange ressourcer eller meget tid, siger han.

En yderligere fordel er, at det er let at introducere metoden til ansatte og studerende. Sidste gang de foretog undervisningsmiljøvurderingen bad de efterfølgende de studerende om en kort evaluering af sommereng-metoden, og der kom overvejende tilfredse tilbagemeldinger.

- Måske ligger den legende tilgang mere til et humanistisk studie, men den passer i hvert fald godt til os – vi synes, den er sjov!, siger Berit Ryhammer.

Relaterede artikler
Hvis du vil vide mere
0
 
 
Senest opdateret 18-08-2009