’Elevernes dag’ satte fokus på undervisningsmiljø

Erfaringer fra Fredericia Amtsgymnasium

På Fredericia Amtsgymnasium og HF-kursus tog personalet på et seminar om arbejdsmiljø. Samtidig overtog eleverne gymnasiet og gik på opdagelse i undervisningsmiljøet. Det betød blandt andet oplæg ved eksterne fagpersoner og gruppearbejde.

Da Fredericia Amtsgymnasium og HF-kursus i 2002 skulle i gang med deres undervisningsmiljøvurdering var det på et tidspunkt, hvor der fra personalets side blev arbejdet med arbejdsmiljøet.

Derfor blev det vedtaget at køre processerne på samme tid. Så den dag lærerne tog væk på arbejdsmiljøseminar, havde elevrådet arrangeret en dag med fokus på undervisningsmiljø – ‘Elevernes dag’. Det betød en masse sjov og konstruktive forslag til forbedringer af undervisningsmiljøet.

Elevrådet tog teten
Indholdet af  ‘Elevernes dag’ på Fredericia Amtsgymnasium blev planlagt i et parløb mellem daværende inspektor, Jaana Kreth og elevrådet. Jaana Kreth fungerede som tovholder.

- Der var et godt og meget engageret elevråd, og det betød stor elevindflydelse på, hvordan hele UMV-forløbet skulle fungere. Vi var fælles om at sætte processen i gang, og så accelererede eleverne derud af, siger Jaana Kreth. 

Planlægning af ’Elevernes dag’
Jaana Kreth og elevrådet vedtog, at dagen skulle baseres på gruppearbejde, hvor de overordnede temaer var det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø og elevdemokrati. Da gymnasiet har cirka 600 elever var det nødvendigt at lave mange undergrupper, der skulle beskæftige sig med specifikke temaer, såsom ergonomi, fravær, planlægning af ugeskema, etc. Det blev i alt til 25 undergrupper.

Eksterne fagpersoner var indsparkere
Elevrådet og Jaana Kreth besluttede, at det ville være en god ide at finde eksterne oplægsholdere i form af relevante fagpersoner, der kunne sætte arbejdet i gang i grupperne. Elevrådet fik til opgave at finde oplægsholderne, og de lagde en masse energi i at hente fagfolk ind til dagen, og det lykkedes i vid udstrækning. Resultatet blev, at de bl.a. lavede aftaler med en psykolog, en arkitekt, en farvekonsulent, en ergoterapeut og en kunstner.

Elevrådet slog på tromme for dagen
Inden ‘Elevernes dag’ løb af stablen skulle eleverne dog ud og slå på tromme for dagen. Det skete ved flere fællesarrangementer en måneds tid forinden, hvor elevrådet eksempelvis i et tilfælde havde inviteret DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) til at holde en slags peptalk med overskriften: ”Hvorfor skal man blande sig?”. Det var startskuddet til, at eleverne skulle melde sig på grupperne, dvs. skrive sig på de plakater, elevrådet havde hængt om. Der kunne eleverne så vælge, hvad de havde lyst til at arbejde med på ‘Elevernes dag’.

Elevernes Dag
Elevernes dag startede som planlagt med, at der dannedes cirka 25 undergrupper, hvor der sad mellem 10 og 30 elever. Med i hver gruppe sad også en elevrådsrepræsentant til at styre forløbet. De indbudte oplægsholdere holdt oplæg, i nogle tilfælde et fælles oplæg for flere grupper, der arbejdede med beslægtede emner. Efterfølgende tog grupper-ne fat på arbejdet. Nogle rent teoretisk, mens andre også arbejdede praktisk. Fælles for grupperne var, at de alle skulle producere en planche med stikord om, hvad de havde arbejdet med, som skulle fremvises i plenum.

- Hovedindtrykket fra dagen var helt klart, at det fungerede godt, siger rektor Erik Madsen.

Elevrådet bearbejdede materialet fra ’Elevernes dag’
Produkterne fra ‘Elevernes dag’, dvs. plancherne, fik elevrådet til videre bearbejdning.

- Det var ikke nogen hel let opgave, da indholdet af plancherne var vidt forskellig – det stak i øst og vest, siger Jaana Kreth.

Elevrådet samlede materialet, sorterede og prioriterede forslagene og sammenskrev det hele i et dokument. Herefter blev resultatet fremlagt for ledelsen, som så skulle være med til at give grønt lys til, at nogle af forslagene kunne gennemføres. Nogle af forslagene kørte elevrådet også selv videre med.

En god metode og proces
Angående erfaringerne med ‘Elevernes dag’ siger rektor Poul Erik Madsen:

-  Jeg er ikke i tvivl om, at det er en god metode, hvis man vil have noget ud af det.

Tidligere inspektor Jaana Kreth siger:

- Det altafgørende for et succesfyldt forløb med undevisningsmiljøvurderingen er ejerskab. Hvis man kan skabe en proces, hvor ejerskabet ligger hos eleverne, så kommer resultaterne.