Eleverne ved hvor skoen trykker
Eleverne har krav på inddragelse og medindflydelse på deres egen - og skolens - faglige, sociale og kulturelle udvikling. Eleverne skal inddrages i skolens arbejde med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Eleverne har ret til at vælge to repræsentanter til Arbejdsmiljølovens sikkerhedsgrupper på skolerne. Det står der i Undervisningsmiljøloven. Og skolens undervisning og hele dagliglivet må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står der i Folkeskoleloven.
Hvem kender skolens elevtoiletter bedst? Hvem ved mest om, hvordan lærernes undervisning fungerer? Hvem har den største viden om mobning på skolen? Svaret er naturligvis eleverne.
Eleverne kan give et mere ærligt billede af skolens undervisningsmiljø end den selvforståelse som ledelse og lærere alene kan nå frem til i Pædagogisk Råd. Men de fleste skoler har ikke inddraget eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet. Hvis elevindflydelse og elevdemokrati i skolen skal være mere end pæne ord i de voksnes mund, så skal der til at ske noget ! Hvis skolen skal være rummelig og have plads til alle: de lige og de skæve, de kloge og de mindre kloge, de rapkæftede og de stille eksistenser, de tykke og de tynde - så skal der til at ske noget!
Eleverne skal være aktive medspillere
Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelserne for at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processe, så opfostrer vi ikke fremtidens demokratiske medborgere og handlekraftige aktører i eget liv. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres - også når de ikke passer ind i lærernes vanemæssige tænkninger og forestillinger.
Ret til at deltage
Med undervisningsmiljøloven har skolerne fået et lovkrav om at kortlægge og udvikle undervisningsmiljøet. Eleverne har fået ret til at deltage i arbejdet på lige fod med skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant. Den udviklingsorienterede skole sikrer, at alle eleverne høres og får medindflydelse på udviklingen af rummeligheden og undervisningsmiljøet, så elevernes udvikling og læring sikres i fremtiden.
Det er på tide at skifte briller
Traditionelt fokuserer vi på "elever med særlige behov" og ikke på "hindringer for læring og deltagelse", som er en anderledes positiv og fællesskabsorienteret måde at anskue emnet på. Det er på tide at skifte briller ! Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er folkeskolens formål. Respekt for eleverne!
Artikler
- Grundskolen
- Krop og bevægelse
- Mobning
- Undervisningsmiljø
- Barndommens eksperter
- Det fysiske skolemiljø
- Det kreative underskud
- De voksne kan også mobbe
- Eleverne er eksperter i undervisningsmiljø
- Elevernes arbeitsmiljølov i Norge
- Eleverne ved hvor skoen trykker
- Frafaldet skal stoppes
- Motivation og læring som udgangspunkt
- Må det være sjovt at gå i skole?
- Retten til medbestemmelse og demokrati
- Rettigheder for børn i Danmark
- Rum for læring med både krop og hoved
- Synspunkt: Krav på respekt og tryghed
- Teoretiske overvejelser i forhold til UMV
- Undervisningsmiljøet skal ses med elevernes øjne
- Vurdér miljøet sammen med eleverne
- Æstetik
- Ungdomsuddannelser
- Undervisningsmiljø
- Bestyrelsesformanden har ordet
- DCUM's kompetenceområde udvides
- Det går langsomt fremad
- Fællesskabet og individet
- Inddrag brugerne og skab trivsel
- Pisk og gulerod skal fremme undervisningsmiljøet
- Pædagogisk kvalitetsudvikling med BMV og UMV
- Udviklingen er i gang
- Vigtig periode for undervisningsmiljøet
