Eleverne er eksperter i undervisningsmiljø
Kan du holde pauser i fred og ro og nyde din mad i ordentlige omgivelser? Hvordan har du det med din chef og dine kollegaer? Bliver dit arbejde værdsat? Disse forhold, og mange flere, har en stor og som regel afgørende betydning for, hvordan du trives og føler dig tilpas på din arbejdsplads. Det samme gælder for eleverne, når de er i skolens undervisningsmiljø.
Fokus på undervisningsmiljøet
Hvem kender skolens elevtoiletter bedst? Hvem ved mest om, hvordan lærernes undervisning fungerer? Hvem har den største viden om mobning på skolen? Svaret er naturligvis eleverne. Eleverne kan give et mere ærligt og nuanceret billede af skolens undervisningsmiljø end den som ledelse og lærere har. Men de fleste skoler inddrager ikke eleverne i det lovpligtige arbejde med undervisningsmiljøet.
Hvis elevindflydelse og elevdemokrati i skolen skal være mere end pæne ord i de voksnes mund, så skal der ske noget! Skolen skal være rummelig og have plads til alle: de lige og de skæve, de kloge og de mindre kloge, de rapkæftede og de stille eksistenser, de tykke og de tynde. Eleverne skal være aktive medspillere, hvis skolen skal udvikle et godt undervisningsmiljø som eleverne synes er i orden og som de vil lægge navn til.
Arbejdet med undervisningsmiljø er demokrati i praksis
Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelserne for at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processer på et helt lavpraktisk plan, så får vi ikke udviklet fremtidens demokratiske medborgere, der også er handlekraftige aktører i deres eget liv. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres - også når de ikke passer ind i de voksnes ofte vanemæssige tænkning og traditionelle forestillinger om, hvad en god skole er og kan udvikles til at blive.
Arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere eleverne for demokrati i praksis. En proces, hvor de kan opnå forandringer og forbedringer gennem demokratiske processer, opleve at deres mening og viden tæller - og også opleve, at demokrati ikke betyder, at man altid får sin vilje.
Hvis ikke eleverne inkluderes i bestræbelserne for at udvikle skolen og inddrages i de demokratiske processer på et helt lavpraktisk plan, så får vi ikke udviklet fremtidens demokratiske medborgere, der også er handlekraftige aktører i deres eget liv. Eleverne skal være aktive medspillere og ligeværdige parter, og deres holdninger og synspunkter skal respekteres - også når de ikke passer ind i de voksnes ofte vanemæssige tænkning og traditionelle forestillinger om, hvad en god skole er og kan udvikles til at blive.
Arbejdet med undervisningsmiljøet er en enestående mulighed for at præsentere eleverne for demokrati i praksis. En proces, hvor de kan opnå forandringer og forbedringer gennem demokratiske processer, opleve at deres mening og viden tæller - og også opleve, at demokrati ikke betyder, at man altid får sin vilje.
Lovens krav
Undervisningsmiljøloven kræver, at alle offentlige og private skoler og uddannelsesinstitutioner udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, UMV, mindst hvert tredje år. Eleverne er sikret ret til at blive inddraget i arbejdet.
Undervisningsmiljøloven kræver, at alle offentlige og private skoler og uddannelsesinstitutioner udarbejder en skriftlig undervisningsmiljøvurdering, UMV, mindst hvert tredje år. Eleverne er sikret ret til at blive inddraget i arbejdet.
En anden lovgivning, arbejdsmiljøloven, har i mange år sikret alle ansatte en række rettigheder, men uddannelsesstedernes primære og største målgruppe har aldrig haft de samme rettigheder. Med undervisningsmiljøloven sikrede et folketingsflertal, at der blev taget et første skridt til at ændre den situation.
Undervisningsmiljøloven stiller en række krav til den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering, UMV:
- En kortlægning af uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø
- En beskrivelse af, hvordan status er (på baggrund af kortlægningens resultater) En vurdering af eventuelle undervisningsmiljøproblemers omfang og vigtighed
- En handlingsplan, hvoraf det fremgår, i hvilken takt og rækkefølge de konstaterede problemer skal løses
- UMV’en skal være skriftlig
- UMV’en skal være offentlig tilgængelig og ligge på skolens hjemmeside
Eleverne har ret til at deltage
Eleverne har fået ret til at deltage i arbejdet i sikkerhedsorganisationen, på lige fod med skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant. Den udviklingsorienterede skole sikrer, at alle eleverne høres og får medindflydelse på udviklingen af rummeligheden og undervisningsmiljøet, så elevernes faglige og personlige udvikling og læring sikres i fremtiden, for fremtiden.
Eleverne har fået ret til at deltage i arbejdet i sikkerhedsorganisationen, på lige fod med skolens ledelse og sikkerhedsrepræsentant. Den udviklingsorienterede skole sikrer, at alle eleverne høres og får medindflydelse på udviklingen af rummeligheden og undervisningsmiljøet, så elevernes faglige og personlige udvikling og læring sikres i fremtiden, for fremtiden.
Traditionelt fokuserer vi oftest på "elever med særlige behov" og ikke på "hindringer for læring og deltagelse for alle", som er en anderledes positiv og fællesskabsorienteret måde at anskue emnet på. Det er på tide at skifte briller! Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det er folkeskolens formål. Det opnås ikke uden at have og udvise respekt for elevernes synspunkter, holdninger og værdier!
Hvordan står det så til?
Når vi på DCUM spørger eleverne om centrale forhold af betydning for undervisningsmiljøet, så får vi en række tankevækkende svar. Der tegner sig et nuanceret og alsidigt billede af, hvordan eleverne oplever deres undervisningsmiljø.
Når vi på DCUM spørger eleverne om centrale forhold af betydning for undervisningsmiljøet, så får vi en række tankevækkende svar. Der tegner sig et nuanceret og alsidigt billede af, hvordan eleverne oplever deres undervisningsmiljø.
DCUM har i år, sammen med Børnerådet, offentliggjort en undersøgelse i 7. klasse af Relationer mellem lærere og elever. Undersøgelsen viser med al ønskelig tydelighed, at elevernes oplevelser af relationerne – gode som dårlige – til deres lærere er helt afgørende for deres trivsel og læring i skolen. De fleste skoleelever har gode relationer til deres lærere, men der er også elever, som oplever at blive ydmyget, forfulgt, truet eller mobbet af lærere.
Op til 25 % af eleverne i 7. klasse har hver dag, flere gange om ugen eller flere gange om måneden en negativ oplevelse med deres lærere. Det kan fx være, at lærerne ydmyger, håner, forfølger, truer eller ignorerer. Det er typisk de samme elever, der har flere forskellige negative oplevelser med lærerne: Jo oftere en elev fx føler sig ydmyget, jo oftere vil den samme elev opleve at blive hånet, forfulgt, truet osv. Der er altså en gruppe af elever, der har det særligt svært med deres lærere. Undersøgelsen viser også, at jo oftere eleverne har negative oplevelser, jo mindre glade er de for at gå i skole og jo mindre oplever de, at lærerne hjælper dem, hvis de har problemer.
Undersøgelsens resultater er alarmerende! At så mange elever oplever dårlige relationer til lærerne og derfor trives dårligt i skolen er utilstedeligt. Det kan have omfattende konsekvenser for de implicerede elever i form af blandt andet værdighedstab, lavere selvværd, utryghed og dårligere indlæring.
De fleste elever har dog positive relationer til deres lærere: Mellem 62 og 91 % af eleverne har positive oplevelser med deres lærere enten dagligt, flere gange om ugen eller flere gange om måneden. Det kan fx være, at læreren roser, viser respekt eller tolerance over for eleven. Det er især de fagligt stærke elever, der har positive oplevelser, og det er typisk de samme elever, der ofte har forskellige positive oplevelser med lærerne. Det betyder, at en elev, der fx ofte oplever at blive rost, også oplever, at han/hun ofte bliver motiveret, støttet, tolereret mv. Der er – som i tilfældet med de negative relationer – altså en gruppe af elever, hvis relation til lærerne især er præget af positive oplevelser. Undersøgelsen viser også, at jo oftere eleverne har positive oplevelser med lærerne, jo gladere er de for at gå i skole, og jo mere positivt vurderer de deres muligheder for at blive fagligt dygtigere i timerne.
- I og med at vores lærere er søde og sjove og forstående, så bliver vi vel også sådan mere positive og laver mere, og så bliver vores frikvarterer nok også bedre, fordi vi har haft en god time, fortæller en af eleverne, som er blevet interviewet i forbindelse med undersøgelsen.
Hvad ønsker eleverne?
Humor, faglig seriøsitet og interesse – sådan lyder elevernes ønsker til, hvad der skal præge deres relation til lærerne. I undervisningen skal der være plads til både humor og faglig seriøsitet. Eleverne vil lære noget, men formidlingen i klasseværelset behøver ikke at være kedelig. Eleverne vil også gerne have, at lærerne aktivt hjælper dem med at løse deres interne konflikter og mobning, fordi de ikke altid selv er i stand til at finde en løsning. Endelig må lærerne gerne vise interesse for elevernes privatliv. Positive sociale relationer mellem elever og lærere er afgørende for elevers faglige udvikling og sociale trivsel. Eleverne har i undersøgelsen fortalt, hvordan relationen til lærerne påvirker dem, og hvad de kunne ønske sig. Som voksne har vi pligt til at tage deres udsagn alvorligt!
Humor, faglig seriøsitet og interesse – sådan lyder elevernes ønsker til, hvad der skal præge deres relation til lærerne. I undervisningen skal der være plads til både humor og faglig seriøsitet. Eleverne vil lære noget, men formidlingen i klasseværelset behøver ikke at være kedelig. Eleverne vil også gerne have, at lærerne aktivt hjælper dem med at løse deres interne konflikter og mobning, fordi de ikke altid selv er i stand til at finde en løsning. Endelig må lærerne gerne vise interesse for elevernes privatliv. Positive sociale relationer mellem elever og lærere er afgørende for elevers faglige udvikling og sociale trivsel. Eleverne har i undersøgelsen fortalt, hvordan relationen til lærerne påvirker dem, og hvad de kunne ønske sig. Som voksne har vi pligt til at tage deres udsagn alvorligt!
Forandring er nødvendig
Mange elever er heldigvis glade for at gå i skole og har gode relationer til deres lærere. Men for de elever, hvor relationen til lærerne er præget af negative oplevelser, har det konsekvenser for elevernes trivsel og indlæring. Derfor er der behov for, at det tabu, der er omkring, at lærere i nogle tilfælde ydmyger, håner, forfølger, ignorerer og truer elever, brydes. Læreres adfærd må italesættes, og det skal være legalt for både elever, forældre, lærere, skoleledelse og skolebestyrelse at ytre sig om problematikken. Forhåbentlig bliver det herved muligt i fællesskab at finde konstruktive og handlingsorienterede løsningsmuligheder. Undersøgelsen viser, at der er alvorlige problemer at tage fat på. Derfor ser DCUM frem til dialog og idéudvikling med de faggrupper og organisationer, der kan gøre en forskel på området.
Mange elever er heldigvis glade for at gå i skole og har gode relationer til deres lærere. Men for de elever, hvor relationen til lærerne er præget af negative oplevelser, har det konsekvenser for elevernes trivsel og indlæring. Derfor er der behov for, at det tabu, der er omkring, at lærere i nogle tilfælde ydmyger, håner, forfølger, ignorerer og truer elever, brydes. Læreres adfærd må italesættes, og det skal være legalt for både elever, forældre, lærere, skoleledelse og skolebestyrelse at ytre sig om problematikken. Forhåbentlig bliver det herved muligt i fællesskab at finde konstruktive og handlingsorienterede løsningsmuligheder. Undersøgelsen viser, at der er alvorlige problemer at tage fat på. Derfor ser DCUM frem til dialog og idéudvikling med de faggrupper og organisationer, der kan gøre en forskel på området.
Andre vigtige faktorer i undervisningsmiljøet
Fra skolerne indsamler DCUM en lang række data om elevernes oplevelser af og med deres daglige undervisningsmiljø og nedenstående eksempler er blot et udpluk af resultater baseret på mere end 45.000 elevers besvarelser i løbet af et skoleår. På nogle områder, fx mobning, sprog og omgangstone, tryghed i klassen/skolen, støj og uro, pladsforhold, klasselokalers indretning, toiletforhold, rengøring og udluftning er der plads til store forbedringer. På andre områder, som fx generel tilfredshed, tillid til klasselæreren, helbred og generelt velbefindende, tegner elevernes oplevelser og holdninger et mere positivt billede – dog stadig med god plads til at gøre det endnu bedre. Lad mig give nogle eksempler:
Mobning
Inden for 2 måneder:
Inden for 2 måneder:
- 17 % af eleverne i 4.-10. klasse er blevet mobbet af andre elever
- 16 % af eleverne i 4.-10. klasse er blevet mobbet af en lærer
- 53 % af eleverne i indskolingen har oplevet drilleri, så de er blevet kede af det
- 10 % af indskolingseleverne har oplevet sårende drillerier fra en lærer
DCUM anbefaler blandt andet, at skolerne udarbejder antimobbestrategier, samt indfører faste procedurer for en løbende status og opfølgning med arbejdet omkring antimobbestrategierne, så eventuelle problemer eller barrierer for strategierne opdages og korrigeres hurtigst muligt.
Timerne og undervisningen
- 31 % af eleverne i 4.-10. klasse keder sig meget tit eller tit i timerne
- Kun 6 % af eleverne i 4.-10. klasse mener, at der stilles for små krav for lærernes side
- 61 % af indskolingseleverne keder sig tit eller nogle gange i timerne
- 14 % af indskolingseleverne synes, at det, de skal lave i timerne, er for let, mens kun 4 % finder det for svært
DCUM anbefaler blandt andet, at skolerne foretager nærmere undersøgelser af årsagerne til elevernes kedsomhed. Det kan være, at eleverne har brug for større variation i undervisningsformen. Endvidere bør skolerne generelt tilstræbe en større differentiering i undervisningen for at imødekomme elevernes forskellige kompetenceniveauer.
Stress
- 27 % af eleverne i 4.-10. klasse føler sig stresset på grund af deres lektier
- 20 % af eleverne i 4.-10. klasse føler generelt, at de har for meget at se til
DCUM anbefaler blandt andet, at skolerne drøfter lektievaner ved samtaler mellem skole og hjem for at sikre forankringen af vanerne i dagligdagen. Det vil også være en god idé, at skolerne udvikler retningslinjer for forebyggelse af stress blandt eleverne, samt opbygger et beredskab, der kan hjælpe eleverne, hvis stress er opstået.
Lokaler, indretning, æstetik og udearealer
- 51 % af eleverne i 4.-10. klasse synes, at toiletforholdene ikke er i orden
- 60 % af indskolingseleverne synes, at toiletforholdene ikke er i orden
DCUM anbefaler, at skolerne afdækker de præcise årsager til utilfredsheden med toiletterne, da disse både kan bunde i fysiske og psykiske forhold.
Ergonomi og indeklima med særligt fokus på støj
- 55 % af eleverne i 4.-10. klasse oplever dagligt eller næsten dagligt problemer med larm og støj
- 30 % af eleverne i 4.-10. klasse mener ikke, at der er et tilstrækkeligt antal steder med fred og ro
- 24 % af eleverne i 4.-10. klasse oplever sjældent eller aldrig, at der er den nødvendige ro, når der undervises
DCUM anbefaler blandt andet, at skolerne arbejder med klasseregler for at nedbringe støjen i undervisningen, ligesom det anbefales at oprette flere stille oaser både ude og inde.
Helbred og generelt velbefindende
- 27 % af eleverne i indskolingen er tit trætte og uoplagte
- 16 % af indskolingseleverne er tit triste eller kede af det
DCUM anbefaler blandt andet, at skolerne iværksætter en dialog med forældre og elever omkring elevernes søvnvaner og søvnbehov.
Stof til eftertanke
Det kan for mig at se kun vække undren, at vi på mange af landets skoler, tilbyder eleverne fysiske, æstetiske og psykiske vilkår, som de færreste voksne ville finde sig i på deres egen arbejdsplads. Det kan også kun undre, at vi helt åbenlyst har en række skoler i landet, hvis standard er langt ringere end den man finder på andre uddannelsesinstitutioner som fx tekniske skoler, handelsskole og gymnasier m.v.
Det kan for mig at se kun vække undren, at vi på mange af landets skoler, tilbyder eleverne fysiske, æstetiske og psykiske vilkår, som de færreste voksne ville finde sig i på deres egen arbejdsplads. Det kan også kun undre, at vi helt åbenlyst har en række skoler i landet, hvis standard er langt ringere end den man finder på andre uddannelsesinstitutioner som fx tekniske skoler, handelsskole og gymnasier m.v.
Hvorfor skal alle børn i landet ikke have gode og trygge forhold på deres skole, så undervisningsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt i orden på alle områder? Bliver dét først vigtigt, når eleverne skal fortsætte på en ungdomsuddannelse?
Jeg tror desværre ikke, at egentlige gennembrud, der sikrer et godt undervisningsmiljø for alle elever, vil ske før alle kommuner, skolebestyrelser og skoler tager emnet alvorligt og gør det til en del af skolens Mission, Vision og Strategi for trivslen og fagligheden i skolen. God trivsel og høj faglighed er hinandens forudsætninger!
Hvis politikerne for alvor mener, at vi i Danmark skal have et godt uddannelsessystem med en høj faglighed, så må og skal et godt undervisningsmiljø være det vigtigste konkurrenceparameter, der kan føre til realisering af de politiske drømme; ellers bliver resultatet i stedet et mareridt.
Artiklen er offentliggjort i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, nr. 3, 2009