Chancen for at blive en knalddygtig sygeplejerske

Alle får en chance. Også hvis man har festet lidt for meget i gymnasiet eller lige mangler et ekstra skub for at klare det faglige. Fokus på fællesskab og en aktiv indsats for at skabe et undervisningsmiljø, der støtter alle og særligt de studerende, som har brug for lidt ekstra hjælp, er baggrunden for, at Undervisningsmiljøprisen i kategorien voksen- og videregående uddannelser går til Sygeplejerskeuddannelsen ved University College Syddanmark i Sønderborg.

Den overordnede didaktiske ramme for undervisningsmiljøet på sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg er Problembaseret Læring (PBL). Tilgangen betyder, at underviserne kan tage differentieret hensyn til den enkelte studerendes læring studiet igennem. Udgangspunktet for læringen er, at problemer løses systematisk gennem praksisrelevante og virkelighedsnære cases og storylines samt rigtige virkeligheder, hvor de studerende er med på patient- og klinikbesøg. Der er fokus på læring i sociale fællesskaber – både læring studerende imellem og læring studerende og undervisere imellem.

Kontaktlærer giver formidabel støtte
Når de studerende starter på sygeplejerskeuddannelsen bliver de tilknyttet en kontaktlærer, som skal sikre, at den studerende trives og fastholdes på studiet. Kontaktlæreren hjælper den enkelte med at tilegne sig en selvstændig læringsstrategi og opbygge og benytte socialfaglige relationer.

- Kontaktlærerordningen er en bevidst del af undervisningsmiljøet i forhold til at støtte den enkelte studerende og ordningen understreger, at det er et fælles ansvar underviser og studerende imellem, at den studerende lærer det han eller hun skal lære gennem studiet, forklarer studierektor Edel Marie Thomsen.

Studiegrupper og e-portfolio følger med
I tillæg til kontaktlærerordningen er ledelse og undervisere opmærksomme på, at de alle studerende indgår i studiegrupper: dels for at de studerende kan støtte hinanden gennem studiet og dels for at forebygge isolation. Uddannelsen har også en særlig e-portfolio, hvor undervisere og studievejledere kan følge den enkelte studerendes udvikling og kvalitetssikre, hvor den studerende er i sin læring og uddannelse. Den studerende får hermed individuel og direkte opfølgning på sit studium og sin læring gennem uddannelsen.

De studerende sætter stor pris på ordningerne:
- Studiegrupperne og kontaktlærerordningen er især en stor hjælp det første år, hvor det er meget naturvidenskabeligt, og hvor det virkelig kan trække tænder ud. Der hjælper det at være sammen om det i studiegrupperne, og at man kan søge støtte hos kontaktlæreren, fortæller Michella, der er i gang med 5. semester og Christina, der er i gang med 4.semester.

- Kontaktlærerordningen betyder også, at de studerende ikke er blege for at gå ind på kontoret til underviserne og spørge, om de ikke vil forklare stoffet en gang til, fortæller Michella.

Socialt fællesskab styrker
Der bliver lagt stor vægt på fællesskab og kendskab til hinanden undervisere og studerende imellem. Det ses blandt andet ved, at både undervisere og studerende deltager i og på skift arrangerer sociale arrangementer som fastelavnsfest, luciafest og julehygge. Seneste initiativ i forhold til at styrke fællesskabet og kendskabet til hinanden er projektet ’Mere motion i hverdagen’, hvor underviserne sammen med de studerende, som startede i februar 2011, tre gange om ugen enten cykler, løber eller går en tur. Initiativet er startet som et pilotprojekt, men skolen håber med tiden at kunne udvide projektet til at inkludere alle uddannelsens studerende.

- Når man har sådan nogle ting sammen, så styrker det læringen, fastholdelsen og den måde man ellers er studerende på. Det skaber en tættere relation mellem underviser og studerende. Man lærer hinanden at kende på en anden måde. Det er ikke kun faglighed, der gælder. Det er også mennesket bag, og fornemmelsen af hvor den studerende er henne i sit liv, fortæller Edel Marie.

- De lærer os undervisere at kende på en anden måde. De ser os som gamle damer, der puster, når vi løber. Vi snakker om nogle andre ting, når vi er ude at løbe. Det tror jeg gør, at de tør gå til os, og det gør det lettere for os at få dem i tale, supplerer projektkoordinator Trine Fredskild.

Godt arbejdsmiljø = godt studiemiljø
Fundamentet for arbejdet med studiemiljøet handler for Edel Marie og Trine om at forholde sig til, hvilken type sygeplejersker, de som uddannelsesinstitution skal uddanne, hvordan sundhedsvæsenet udvikler sig, og hvad det er, de skal klæde de studerende på til.

- Der er ikke lige så mange sengeafsnit i dag som tidligere, derfor skal de studerende ud og være fleksible. Det er vigtigt, at vores undervisningsmiljø afspejler den fleksibilitet. Hvis vi gerne vil uddanne dem til at have en relationel forståelse og sociale kompetencer, så er vi nødt til at praktisere det i vores dagligliv. Vi kan ikke være troværdige, hvis vi ikke selv har en vilje til at sige, at vi skal fungere sammen og have det godt sammen, påpeger Edel Marie.

Trine bakker hende op:
- Det ligger så dybt i de ansættes holdning til faget og til hvad det er, der kendetegner sygeplejerskeprofessionen. Studiemiljøet er godt, fordi arbejdsmiljøet blandt undervisere og ledelse er godt. Det er ligesom, vi siger ude på afdelingerne, hvis personalet har det godt, så har patienterne det godt. Hvis personalet her har det godt, så har de studerende det også godt.

Dejligt at føle sig taget af
De studerende mærker undervisernes engagement og åbenhed. De roser underviserne for at være nærværende og fleksible.

- Underviserne spørger til, hvordan vi har det både fagligt og personligt. Er der fx en som har oplevet noget ubehageligt i en praktik, så får vi det diskuteret igennem, inden vi går videre med undervisningen, fortæller Christina og Michella supplerer:

- De kunne bare komme ind og levere deres undervisning og gå igen, men det gør de ikke. Man bliver taget seriøst og de respekterer, at man har et liv uden for studiet. De bliver gerne efter undervisningen, og der er altid åben dør til deres kontor.

Rent fagligt føler de studerende sig også godt taget af. De sætter især pris på undervisernes evne til at praksisorientere tung teori, som fx videnskabsteori og naturvidenskab.

- Der bliver sat en historie på, så tingene bliver printet ind på hukommelsen, hvilket gør, at vi får de her aha-oplevelser i forhold til, hvordan teorien kan bruges i praksis, fortæller Michella og Christina.

Anerkendelse varmer
- Jeg bliver stolt, når en sygehusdirektør siger, at vi sender dygtige sygeplejersker ud. Jeg er også stolt over, at vi har vundet undervisningsmiljøprisen, slutter Edel Marie.