AKT

AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. AKT sætter fokus på sociale processer omkring elevers trivsel i skolen – primært i grundskolen. Det kan fx være elever, der i skolen har en adfærd, som giver problemer i kontakten med andre elever og voksne, og som derved påvirker deres egen og andres trivsel.

En AKT-lærer kan fungere som støtte for særlige børn i eller uden for klassen. AKT-læreren er også sparringspartner for andre lærere, som skal arbejde med trivsel i klassen. AKT-læreren – eller AKT-teamet – kan også initiere undervisning relateret til sociale problemstillinger, til udvikling af sociale kompetencer og inkluderende fællesskaber, eller til den brede sundhedsundervisning (jf. faghæfte 21) med fokus på social trivsel og forebyggelse af mobning på de forskellige årgange. En AKT-lærer kan også inddrages i udredning og løsning af social mistrivsel, større konflikter og mobning i en klasse eller omkring en årgang.

AKT-lærer er en stillings- og funktionsbetegnelse, der har været brugt (primært i folkeskolen) siden slutningen af 1990’erne. En AKT-lærer eller en AKT-vejleder er skolens ressourceperson på områder, der vedrører elevernes trivsel og psykiske undervisningsmiljø. AKT-læreren opnår særlige kvalifikationer gennem kurser og efteruddannelse. AKT-læreren iværksætter initiativer inden for trivselsområdet på skolen, vejleder og superviserer omkring klassens sociale samspil samt bistår kollegerne med at undervisningsdifferentiere i forhold til de af klassens elever, der har vanskeligheder i forhold til adfærd, kontakt og trivsel. Der er stor forskel på, hvor mange timer en AKT-lærer har til at varetage denne funktion.

Nogle skoler har valgt andre funktionsbetegnelser for deres trivsels-ressourceperson, fx trivselskoordinator – eller trivselsteam. AKT-lærerbetegnelsen findes også på nogle ungdomsuddannelser, men disse benytter også andre stillings- og funktionsbetegnelser for trivselsressourcepersoner eller decideret andre fagfolk til trivselsarbejdet, fx: kontaktlærer, coach, mentor, vejleder og psykolog.

Love og regler

AKT-personale kan både arbejde i forbindelse med enkelte elevers problemstillinger eller sociale problemstillinger i klasser eller hold. Der arbejdes både forebyggende og indgribende. AKT skal således fremme den enkeltes trivsel og mulighed for at lære og udvikle sig og fremme det sociale liv i skolen – ligeledes med det formål at skabe gode lærings- og udviklingsvilkår for alle. Derfor relaterer AKT sig til mange understøttende tiltag til skolen.

Undervisningsdifferentiering
I Folkeskoleloven, Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK nr 998 af 16/08/2010), præciseres det i § 18, at enhver undervisning må tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger, altså at undervisningsdifferentiering er et bærende princip for undervisningen.
Undervisningsdifferentiering nævnes også som det bærende princip for at forebygge specialundervisning og henvisning til pædagogisk-psykologisk-rådgivning, PPR. AKT-arbejdet ligger uden for eller før specialhenvisende tiltag, men i såvel Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (BEK nr. 885 af 07/07/2010) og i Vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand (VEJ nr. 4 af 21/01/2008) betones det forebyggende pædagogiske arbejde i den almindelige undervisning i klassen eller ved særlig holddannelse for den enkelte i erkendelse af, at den enkeltes udvikling og læring er kontekstbestemte. I bekendtgørelsen finder man regelgrundlaget vedrørende folkeskolens indsats over for elever, hvis udvikling kræver en særligt hensyntagen eller støtte. Vejledningsmaterialet støtter skolen i at udmønte intentionerne i bekendtgørelsen.
Se bekendtgørelsen her og vejledning her.

Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Formålet med undervisningen – som ikke er timelagt, men skal integreres i de obligatoriske fag – er blandt andet, at eleverne skal forstå, hvordan seksualitet og familieliv har betydning for sundhed samt forstå betydningen af samspillet mellem sundhed og miljø. I stk. 2 hedder det: ”Undervisningen skal knytte til elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Undervisningen skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og forståelse for andres.” og i stk. 3, at eleverne: ”… i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.” En AKT-lærer kan fx i samarbejde med en sundhedsplejerske inddrages i forløb med sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.

Faghæfte 47: Elevens alsidige udvikling
Faghæftet vejleder skolerne i deres arbejde med at opfylde folkeskolens formålsparagraf om at fremme den enkeltes alsidige udvikling, og præciserer, at ”folkeskolens undervisning bygger på at elevernes læring først og fremmest finder sted i skolens sociale fællesskaber.” (Faghæfte 47, side 4). Folkeskolen skal altså bidrage til, at eleverne udvikler sig alsidigt, dvs. emotionelt, intellektuelt, fysisk, socialt, etisk og æstetisk. Det skal ske gennem den faglige undervisning i gode rammer i et godt forhold mellem lærere og elever og på en engageret og demokratisk måde. Den alsidige dannelse og udvikling skal også bidrage til at eleverne udvikler ”samarbejdsevne, ansvarlighed, foretagsomhed, kreativitet, initiativ, engagement, særlige talenter og respekt for forskellighed.” (Faghæfte 47, side 4). ET AKT-team eller en AKT-lærer er én måde at understøtte og sikre elevernes alsidige udvikling på.

Se også

• Leksikon > Mobning
• Leksikon > Trivsel

• Love og regler > Værdiregelsæt
• Love og regler > Mobning
• www.sammenmodmobning.dk