Æstetik Ja tak!
Nuværende størrelse: 100%
En inspirationsbog om hverdagsæstetik i grundskolen.
Hvad er i grunden æstetik?
Æstetik udspringer af et gammelt græsk ord: Aistehesis. Det betyder: Umiddelbar erkendelse via sanserne. Æstetik handler altså ikke alene om, at ting skal være smukke for øjet. Det handler om påvirkninger af alle vore sanser: Om at se, lugte, føle, høre og smage. Der er æstetik – eller æstetiske oplevelser – i alt omkring os. De oplevelser påvirker os. Måske endda mere, end vi tror. Æstetik har med andre ord stor indflydelse på os. På hvordan vi trives. På hvordan vi har det med os selv og med hinanden.
Materialer påvirker dig i hverdagen
Har du f.eks. tænkt på, hvor meget materialer påvirker dig i din hverdag? Prøv at lade din hånd glide hen over et nyhøvlet, varmt stykke træ. Eller prøv at lade hånden glide hen over en ru, kølig betonvæg. Forskellen er mærkbar. Eller lyset. Har det aldrig slået dig, hvordan dit humør f.eks. bliver påvirket af, om der er et godt lys på skolen? Eller af farverne i rummet, stemningen i lokalet og alt det andet der, uanset om du tænker over det eller ej, påvirker dine oplevelser?
Hverdagsæstetik
Vi kalder det hverdagsæstetik , fordi den er overalt i din hverdag. Og gør noget ved dig – godt eller skidt. Hvorfor ikke påvirke hverdagsæstetikken, så den gør så meget godt som muligt?Udgangspunktet for denne bog er, at æstetiske oplevelser påvirker læringen positivt. Vi håber, bogen vil skabe inspiration og lyst til at gøre en indsats for hverdagsæstetikken – til glæde for elever, lærere og alle andre i grundskolen.
Det ville glæde os, hvis du læste bogen og tænkte: Æstetik, det skal vi gøre noget mere ud af her hos os…
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
Hent publikationen gratis som pdf-fil | 2.39 MB |