Stafet om undervisningsmiljø
Stafetten om undervisningsmiljø er et opinionsindlæg, hvor forskellige skribenter sætter spot på undervisningsmiljø eller elementer af det.
Stafetten giver DCUM og centrets brugere en vifte af synspunkter, viden og holdninger til undervisningsmiljø fra udenforstående, der er uafhængige af DCUM og som kan være med til at sætte undervisningsmiljø på dagsordenen. Den, der har stafetten, vælger den næste stafetholder og det emne, vedkommende skal skrive om.
Stafet - undervisningsmiljø
- Hvornår er det rette tidspunkt for læring?
- Almen dannelse for de få er et selvmodsigende mål
- Skolens privatisering og læreruddannelsens akademisering
- En skoleleders erfaringer
- Uddannelse - både en nødvendighed og en mulighed
- Set fra gymnasierektorens perspektiv
- Den dygtige lærer
- Forældre som en ressource - ikke kun tid eller penge!
- Vi binder sløjfer hver dag
- Om stafetten
Seneste kommentarer
-
Den Dygtige lærer og det spændende undervisningsmiljø
Kontaktpersoner DCUM
Ole Juhl
centerleder
ole [dot] juhl
dcum [dot] dk
722 654 10
Karin Villumsen
specialkonsulent
psykisk undervisningsmiljø
villumsen
dcum [dot] dk
722 654 12
Rasmus Challi
specialkonsulent
fysisk og æstetisk
børnemiljø og undervisningsmiljø
challi
dcum [dot] dk
722 654 08
Trine Kjær
specialkonsulent
kommunikation
kjaer
dcum [dot] dk
722 654 04

Vi har i Danmark et system, hvor eleverne starter i 1 klasse i det år, hvor de fylder 7. Næsten alle har gennem de senere år gået i børnehaveklasse, og børnehaveklassen blev da også med de skoleår, vi er inde i, gjort obligatorisk. Der er dog stadig tale om et 1-årigt forløb, der har en noget anderledes struktur end resten af skoleforløbet, idet der ikke er opdelt i fag, og den voksne i klasseværelset er pædagoguddannet.
Rod i gymnasiet.
Kære Jens. Tak for dine spørgsmål, som jeg vil besvare ud fra min personlige opfattelse og erfaring og uden at skele til, at jeg repræsenterer andre end mig selv!
Kære Marianne Jelved. Tak for dine spørgsmål som jo nok er nemmere at stille end at besvare. Men jeg vil forsøge, især på baggrund af mine erfaringer som skoleleder på en skole der var det man på nudansk kalder socioøkonomisk belastet.
Der er bred enighed om, at uddannelse alt andet lige er bedre end ingen uddannelse. Har man taget en uddannelse, er det nemmere at opkvalificere sig eller omskole sig. Man kan også bruge sin uddannelse på andre områder, end den var tænkt. Der er muligheder for at skabe sit eget job, hvis man kan se, hvordan en arbejdsplads vil kunne bruge netop ens kompetencer bredt forstået til fordel for arbejdspladsen.
Gymnasieuddannelsen tilrettelægges med henblik på, at eleverne får forudsætninger for videregående uddannelse. Men uddannelsen har også et almendannende og personlighedsudviklende sigte.
Den dygtige lærer er både en god og eftertænksom relationsarbejder, en stærk fagperson, en empatisk leder og en specialist i at undervise; og så er det et ekstra plus, hvis læreren også kan agere som en humoristisk entertainer og en dialogduelig servicemedarbejder.
Forældre elsker deres børn! Vi vil dem det bedste! Vi er ikke alle ens, vi har forskellige værdier og holdninger, og vi har forskellige ressourcer og prioritere dem forskelligt. Men vi har alle et ansvar og er en ressource - som forældre skal være bevidste om, som kan bruges og skal ses af skolen. Hvis forældrene ikke selv ser det, så kan skolen hjælpe dem til at få øjnene op for det.
Sløjfens to halvdele hedder trivsel & faglighed. Bundet sammen til en sløjfe symboliseres på smukkeste vis sammenhængen mellem de to. Omvendt giver to halve sløjfer ikke mening – de to halvdele skal netop knyttes sammen i sløjfen.