Nuværende størrelse: 100%

Print Send til en ven Del på Facebook

– Beskrevet efter input fra Lene Daugaard, lærer på Overlund Skole i Viborg og konsulent i Viborg Amt

KORT OM METODEN

Sociale Historier er en metode, der går ud på, at man ved hjælp af tekst og fotos eller tegninger illustrerer, hvordan en bestemt social situation udspiller sig i forhold til et bestemt barn eller en bestemt gruppe børn. Formålet hermed er at motivere og hjælpe det enkelte barn til at ændre en uhensigtsmæssig adfærd.

Sociale Historier er oprindeligt udformet til børn med autisme i The Original Social Story Book (Gray, 1993) og Comic Strip Conversations (Gray, 1994).

Sociale Historier kan anvendes til at foregribe eskaleringen af en allerede konstateret problemadfærd hos et barn. Dermed er brugen af Sociale Historier også indgribende og genoprettende.

Metoden kan anvendes i indskolingen, men er dog især egnet til en indsats for elever med særlige behov og kan i den sammenhæng bruges op til ca. 6. klassetrin.

Antagelserne bag

Gennem arbejdet med Sociale Historier visualiseres konkrete problematiske situationer fra et barns skolehverdag. Derigennem øges barnets bevidsthed omkring egen andel i uhensigtsmæssig adfærd, drillerier, mobning eller andet. Når barnet indser og forstår, hvordan denne adfærd påvirker andre, vil det være en tilskyndelse til at ændre adfærden.

Formål

Det overordnede formål med Sociale Historier er at skabe en positiv adfærdsændring hos et barn, der af forskellige årsager og i forskellige sammenhænge eller situationer optræder uhensigtsmæssigt. Adfærdsændringen skal ske ved, at det enkelte barn lærer:

  • at forstå, hvordan hans/hendes adfærd påvirker omgivelserne
  • at være anerkendende over for forskelligheder og tage individuelle hensyn

METODEBESKRIVELSE


Piger på vippeHvad er ”set-up’et” eller konteksten?

En social historie tager udgangspunkt i et barn, som har en bestemt aktiv eller passiv uhensigtsmæssig adfærd, som fx at bruge øgenavne, at efterabe, at være pjevset, at slå eller at drille.

Der udvælges én og kun én situation eller adfærd, som historien skal handle om. Adfærden kan forekomme i flere kontekster, hvorfor der samarbejdes mellem skolen, hjemmet og SFO/klub omkring barnet. Det er læreren eller AKT-læreren, der skriver den sociale historie om det aktuelle barn og den tilknyttede adfærd.


Hvordan gør man? Beskrivelse af arbejdsgangen trin for trin

At komme i gang

  1. Analyse af situationen/adfærden
    I en samtale med barnet afdækkes problemadfærden:
    • Hvad sker der, hvornår og hvorfor?
    • Er situationen kompleks, deles problemerne op i små trin
      Eksempel: Et barn trapper op til en konflikt ved at skære ansigt, sige grimme ord, tage ting og sluttelig slå et andet barn. Her tages først fat i ”skærer ansigt”, da det er den udløsende faktor. De andre elementer må komme senere
    • Barnet meddeles, at der tages kontakt til forældre, SFO eller klub for at få det bedste samarbejde om og med barnet
  2. Indsamling af oplysninger
    Er det den samme uacceptable sociale adfærd, der ses andre steder, hvor barnet færdes? Dette undersøges for at sikre en fælles opfattelse af, hvad der er en problemadfærd, og hvad der er en ønskelig adfærd, så alle kan samarbejde omkring barnet. Oplysninger indhentes fra:
    • Barnet selv
    • Forældre
    • Lærere
    • SFO/klub

Hvis andre børn skal kontaktes, sker det kun med barnets accept.

Historien skrives
Den sociale historie udarbejdes med tekst og billeder, sådan at enhver voksen kan læse den højt med samme ordvalg hver gang. De bedste billeder er digitalfotos af den adfærd, som skal ændres. Med digitalfotos bliver barnet hovedperson i sin egen historie. Tegnede billeder eller clipart kan dog også bruges.

Teksten i historien beskriver her og nu (skrives i nutid) og er fremadrettet (skrives i fremtid). Der skrives aldrig om det, der er sket, for fortiden står ikke til at ændre. Den sidste tekst, som handler om, hvad barnet får ud af sit arbejde, skrives sammen med barnet for at sikre, at barnet føler ejerskab til historien.

  1. Historien gives en overskrift, hvor det beskrives, hvad barnet skal til at lære. Der må aldrig skrives om noget, som barnet skal holde op med. Metoden er anerkendende. Vinklen er, at der er noget, barnet endnu ikke har fået lært sig.

    Eksempel: Peder lærer at gå hen til en voksen, når han bliver irriteret
  2. Beskrivende sætninger – gerne flere:
    Der skal være fokus på det, der er relevant, for at præcisere en given situation, så barnet kan indse og forstå problemet:
    1. Hvem er med i historien? (Historien er skrevet til ét bestemt barn)
    2. Hvad sker der?
    3. Hvor foregår det?
    4. Hvornår sker det? (Hvilke følelser har barnet i problemsituationen?

Eksempel: Jeg hedder Peder. Jeg er 10 år. Jeg bor i Østergade 10 i Silkeborg. Jeg bor sammen med mine forældre og min lillesøster. Sommetider slår jeg Henrik, når jeg er vred og irriteret.

  1. Perspektiverende sætninger – gerne flere:
    Beskriver andre personers reaktioner på en situation og forklarer andres følelser og tanker.

    Eksempel: Henrik bliver meget ked af det og græder, når jeg slår ham. Han græder, fordi det gør ondt, men også fordi han ikke ved, hvorfor jeg slår. De andre i klassen synes ikke, det er OK, når jeg slår Henrik. Så gider de ikke lege med mig.
  2. Direktiv sætning – kun én:
    Fortæller barnet, hvad han/hun kan gøre for at klare den konkrete situation. Sætningen skrives i positive termer, gerne med udtryk som ”jeg kan”, ”jeg vil”, ”jeg vil forsøge”, ”jeg vil prøve på” mv.

    Eksempel: Når jeg bliver irriteret eller vred og får lyst til at slå Henrik, vil jeg gå hen til en voksen, så hun kan tale med mig om, hvordan jeg har det.
  3. Kontrolsætninger koblet med håndtegn:
    Kontrolsætninger skrives sammen med barnet. Det er sætninger, der skal fortælle barnet, hvad det får ud af at lære den nye færdighed. Lærer og barn aftaler desuden et håndtegn, som et hemmeligt tegn, læreren skal udføre, hvis barnet har brug for støtte til at klare den aftalte adfærdsændring. Tegnet er med til at forhindre, at læreren skælder barnet ud foran klassen. (Se bilag 34.1: Eksempler på håndtegn ).
    Man kan evt. supplere håndtegnet med et ”hemmeligt kodeord”, som vælges af barnet selv. Kodeordet har samme funktion som håndtegnet – det er lærerens mulighed for at sige ”Husk nu, hvad vi har talt om”, uden at det involverer omgivelserne.
    Endelig får barnet tilknyttet hjælpere, som skal støtte adfærdsændringen.

    Eksempel: Når jeg har lært at gå hen til en voksen, når jeg bliver irriteret, kommer jeg ikke til at slå Henrik. Det betyder, at de andre børn heller ikke vil blive bange for mig. Så kan vi lege sammen – alle sammen.
  4. Historien færddiggøres med tekst, billeder, håndtegn. evt. kodeord og hjælpernes navne.

Tegning til social historie

Udlevelse

  1. Mor, Lene, Mette og Jens læser historien højt for Peder, bruger håndtegn og evt. kodeord.  Christoffer og Simon får fortalt, hvad Peder er i gang med at lære. De bruger håndtegn og evt. kodeord, men læser ikke selve historien.
  2. Historien skal være ens hver gang, derfor er det vigtigt at læse historien højt og ikke bare tale om billederne. Hele arbejdet med sociale historier foregår i respekt for barnet, og ingen andre end de inviterede involveres. Præsentationen foregår mellem læreren/pædagogen/forældrene og barnet. Præsentationen foregår et roligt sted, hvor man ikke forstyrres.

    Barnet bør føle:
    • at det er i centrum
    • at historien er personlig og handler om netop MIG
    • ejerskab til historien
  3. Historien læses højt jævnligt. Det kan være:
    • lige før den potentielt problematiske situation – fx lige før der er frikvarter
    • en eller mange gange om dagen i starten og færre gange senere
    • en gang om dagen op til en bestemt situation
    • i forbindelse med en tur ud af huset, hvor der er større risiko for, at den ikke-ønskede adfærd fremkommer

Hvis historien ikke virker

  • Se billederne igennem et for et. Find det billede, hvor du mener, beskrivelsen ikke er skarp nok. Du må kun ændre én ting ad gangen i historien.
  • Et enkelt billede eller piktogram, kan sættes på opslagstavlen som støtte for hukommelsen. Hvis der er aftalt et hemmeligt kodeord/huskeord med barnet, er det oplagt at finde et billede, der passer til det. Billedet skal gerne falde ind i den øvrige udsmykning i klassen, så anvisningen også her kan foregå uden, at de andre elever lægger specielt mærke til det.

Gem historierne
Gem historierne i plastiklommer i en mappe. Sociale Historier er ligesom nøgenbilleder. Der er ikke andre, der skal se dem. Derfor skal barnet aldrig have historien i tasken. Historien opbevares de steder, hvor den skal læses højt. Når historierne gemmes, kan de hentes frem igen om nødvendigt. Barnet kan øge selvtilliden ved at se, hvad der var svært engang. Tag historien frem: ”Kan du huske dengang, du endnu ikke havde lært…?”

» Mine oplevelser med metoden er, at de sociale historier virker. Nogle virker efter et par måneder – andre nærmest med det samme. Et eksempel på det sidste var David, som havde den uvane at smide sin jakke i den smalle gang, hvor alle skulle forbi.
Dette var til stor irritation for de andre elever, som faldt over jakken. Lærerne havde gang på gang irettesat David – uden effekt. En social historie, der viste fotos af David, jakken, de andre børn og David, der hænger jakken op, blev produceret.
David kastede et blik på billederne, grinede og smed næsten aldrig jakken på gulvet igen. Adspurgt, hvorfor den sociale historie havde hjulpet, sagde David: ”Lærerne siger hele tiden så meget, så jeg ikke kan høre det, men på billederne kunne jeg forstå, at det var irriterende for de andre, når jeg smed jakken på gulvet«.

Lene, lærer

AFSLUTTENDE VURDERING

Fordele ved metoden

  • Der kan arbejdes med individuelle problemfelter af enhver art
  • Forældre, pædagoger og lærere kan trække på samme hammel
  • Det er de samme anvisninger, der bruges hver gang
  • Arbejdet kan foregå uden andre elever ”opdager” anvisningerne

Forhold man skal være særligt opmærksom på ved brug af metoden

  • Den Sociale Historie vedkommer kun de involverede parter. Det betyder, at den ikke skal hænges op i klasselokalet eller andre steder. Historien skal gemmes i en A-4 mappe
  • Første gang læreren skriver en Social Historie, kan det tage lang tid. Processen bliver dog mindre og mindre tidskrævende, jo flere gange man prøver det!
  • Ambitionen om "Den rummelige folkeskole" har den konsekvens, at der vil komme stadig flere elever med særlige behov i klasserne, hvorfor metoden vil blive stadig mere aktuel
  • De involverede parter skal fastholdes i at bruge den sociale historie. Det er ofte en god ide at lave et aftaleskema for, hvornår historien skal læses højt og af hvem 
  • Historien kan til nød udarbejdes med tekst alene, men det er ikke optimalt

Supplerende materialer

Bilag 34.1: Eksempler på håndtegn

Læs også metodebeskrivelserne

Positiv Spejling , Feed Forward, ZNU-cirklen og Den Gode Samtale

4.75
 
 
Senest opdateret 18-06-2012