Nuværende størrelse: 100%

Print Send til en ven Del på Facebook

- analysekommentar til skoleleder-undersøgelsen ’indsatser mod mobning i folkeskolen 2008’

’Mobning er størst på store skoler’, lød overskriften i en række medier, da en undersøgelse om elevmobning foretaget blandt 881 skoleledere blev offentliggjort før sommerferien. Det er en konklusion, der i bedste fald er behæftet med usikkerhed set i lyset af, at en undersøgelsens ambition ikke var at måle mobningens reelle omfang, men at spørge skolelederne, hvad de tror, der foregår mellem eleverne.

Dermed ikke sagt, at det ikke er interessant, at spørge én aktørgruppe (skolelederne) om, hvad de tror, der foregår i en anden aktørgruppe (eleverne).  Især, når aktørerne virker under samme tag og interagerer med hinanden. Men at forstå og forklare mobningens virke og omfang blandt skoleelever er for voksne en kompliceret størrelse af mange grunde.

For det første er det langt fra sikkert, at det, voksne ser i skolemiljøet, altid er det samme, som det eleverne oplever. Ikke al mobning kan ses med den voksnes blotte øje. Ikke al mobning kan ses eller høres overhovedet, men er kodede stemninger, som kun de indviede kan afkode. Et børneperspektiv her kan derfor fremstå temmelig forskelligt fra et voksenperspektiv.

Tal fra undersøgelsen

Mener skolelederne, at deres skole har problemer med mobning?

  • 80%: I mindre grad
  • 10%: I nogen grad
  • 10%: Slet ikke
  • På skoler med over 500 elever mener 4% af skolelederne, at deres skoler ikke har problemer med mobning
  • På skoler med under 100 elever er samme tal 24%

Forskellige mobbe forklaringer

Med det forbehold, at undersøgelser med vidt forskellige design ikke umiddelbart kan sammenlignes, tillader jeg alligevel at gøre opmærksom på, at undersøgelser foretaget blandt et bredt udsnit af eleverne viser, at der ikke er forskel på mobbefrekvensen på henholdsvis små og store skoler. Det billede tegner sig i den danske del af WHO’s store repræsentative skole-sundhedsundersøgelser (hbsc), der er blevet gennemført en del gange i det sidste tiår.

For det andet er der blandt voksne slet ikke konsensus om, hvordan man skal forstå fænomenet mobning, hvilket gør det til en udfordring at spørge ind til. Der eksisterer mange forskellige mobbeforklaringer på den skolepolitiske arena. Én diskurs tvivler på, om man overhovedet skal anvende ordet mobning. En anden diskurs forklarer mobning som aggressioner og svagheder boende i individet, og en tredje diskurs bygger på en gruppeorienteret, sociokulturel forståelse af fænomenet. Disse diskurser lever parallelt side om side og vil formentlig også præge besvarelser om vurderingen af mobbefrekvensen på den nærværende skole. En skoleleder fra undersøgelsen har eksempelvis skrevet, at de satser på ’mindre snak om mobning’ for ’jo mere der snakkes om mobning, jo flere elever forveksler ikke at få lov at bestemme og modstand med mobning’.

Man kan godt forstille sig, at mobbetallene også på denne skole ville tage sig forskelligt ud alt efter om, det er elever eller en skoleleder, man spørger. Det bliver derfor relevant at supplere med et spørgsmål til voksenaktørerne - forældre og skolepersonale - i skolemiljøet: hvordan undgår vi, at børn kommer i klemme og bliver overset i disse højst forskellige måder at forholde sig til systematisk udstødelse på?

Relationelt problem

Ovenstående komplekse fremstillinger af forholdet til mobning forklarer imidlertid ikke helt, hvorfor skoleledere på store skoler synes, de bokser med flere mobbeproblemer end deres kolleger på de små skoler. Jeg tvivler dog på, at konklusionen om - at mobning er et storskole-fænomen - holder. Allerførst og helt banalt vil der i optællinger af mobbeepisoder selvfølgelig være flest fund på de store skoler, da der er flere elever. Består præmisset - selv om man korrigerer for dette forhold - kan det bero på en udbredt opfattelse om, at små skoler er bedre end store skoler til at håndtere sociale problematikker. Er det nu også sådan? På nogle områder ja, på andre områder nej, vil jeg mene. Personaler på små skoler kender ofte alle eleverne, og kendskab kan være en fordel, når det knaser i det sociale klima. Imidlertid er kendskab ikke nødvendigvis det samme som nærhed. Når lærergruppen og skolelederen eksempelvis udgør en gruppe på kun 10-12 personer (som det ofte er tilfældet på meget små skoler) er der en vis risiko for, at gruppen oftest taler med én vi-stemme, og her kan en særlig forforståelse af en enkelt barn eller af en hel elevgruppe komme til at stå for alene og uimodsagt.

Hvis de uensartede vurderinger af mobbefrekvensen skal ses som et udtryk for, at skolelederne på store skoler er mere realistiske, hænger det måske sammen med, at der på store skoler kan være mere rum til at få flere forskellige (og modsatrettede) vurderinger og meninger i spil.
Fordele og ulemper ved henholdsvis små som store skoler bør dog ikke sløre for det forhold, at mobning først og fremmest er et relationelt problem og ikke et skolestørrelses problem.

Hardcoreofre

Både ledere på små, som mellemstore og store skoler er dog enige om én ting, at hvis de har mobning er det i mindre omfang. Sådan svarer 80% af informanterne. 10% i alt oplever problemer i nogen grad. Næsten 10% påstår, de slet ikke har problemer med mobning.
På trods af de noget frie tolkninger af skoleledernes tilbagemeldinger, efterlader undersøgelsen et generelt positivt indtryk af skoleledernes prioritering af antimobbe-arbejdet. Hele 90% angiver, at deres skole er i gang med en eller anden form for en antimobbeaktivitet. Det vil være spændende at undersøge, om indsatsen er lige så synlig hos eleverne, eller om der også her er perspektivforskelle.

Forskerne bag de føromtalte WHO kørsler peger på, at antimobbe indsatsen især har virket for de elever, der engang imellem udsættes for mobning men mindre for dem, der mobbes permanent.
Ti års øget fokus på problemet har tilsyneladende ikke gjort skolelivet mere tålelig for ’hardcoreofrene’, så selvom mobning opleves som et problem i mindre omfang, kan interventionsopgaven godt være af større omfang.

Kilde: Indsatser mod mobning i folkeskolen 2008
Skoleledernes undersøgelse er gennemført i forbindelse med kampagnen "Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed".

5
 
 
Senest opdateret 18-06-2012