Det kan være svært at gennemskue, hvad der ligger af antagelser og konsekvenser i de forskellige definitioner af mobning. Hvis man vælger en bestemt definition i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning, skal man forholde sig til, hvilke konsekvenser det har og samtidig gøre sig klart, at ingen definitioner kan rumme hele virkeligheden.
Skal der være tale om gentagne og systematiske negative handlinger over tid?
De gængse definitioner af mobning har det tilfælles, at der skal være tale om gentagne eller systematiske udstødelseshandlinger, og nogle nævner også, at det skal foregå over en vis tid, før noget kan defineres som mobning.
Dette medfører en risiko for, at man kommer til at underkende enkeltstående episoder, der for den enkelte kan opleves som dybt krænkende og grænseoverskridende. Det kan være problematisk, at systematik eller gentagelse nødvendigvis skal være afgørende for, om noget kan kaldes mobning eller ej. Tidsperspektivet har dog betydning for den, der bliver mobbet, fordi mobning kan have langvarige konsekvenser for den, det går ud over.
Det er vigtigt at skelne mellem drilleri, konflikter og mobning, men ingen definitioner må stå i vejen for at gribe ind over for et barns mistrivsel, hvad enten det skyldes mobning eller andet.
Er mobning et socialt eller et psykologisk fænomen?
Nogle af definitionerne (Rabøl Hansen, Iversen og Kirkegaard, Red Barnet) lægger vægten på det sociologiske og gruppeorienterede i mobning. Andre (Olweus og Høiby) fastslår mobning som et psykologisk og individorienteret fænomen.
Det er DCUM’s opfatttelse, at de handlinger, som tilsammen udgør mobning, primært skal forstås som sociale fænomener. Mobbehandlingerne understøttes netop af og fremhæver sociale relationer, positioner og ekskludering. Mobning er dog også psykologisk og implicerer individet. Især for den der bliver mobbet, da vedkommende oplever både psykologiske og sociale dilemmaer og konsekvenser, fx ensomhed, lavt selvværd, stress, usikkerhed osv.
Ved udelukkende at fokusere på det sociale, kan det psykologiske underspilles, og omvendt har den psykologiske og individorienterede tilgang ofte en tendens til at udpege enkelte elever som mobbere eller ofre, med risiko for at placere årsagen til mobning hos den enkelte person. Dermed overses betydningen af de sociale relationer og den samværskultur, der er med til at muliggøre mobning i en gruppe.
En sociologisk og/eller psykologisk tilgang til mobning har betydning for, hvordan man vælger at håndtere mobning, forebyggende og indgribende.
Kan mobning kun foregå et sted, hvor man er tvunget til at opholde sig?
Digital mobning via mobiltelefoner eller internet er med til at flytte grænserne for, hvor mobning kan foregå. Dermed kan der sættes spørgsmålstegn ved, om mobning kun kan foregå et sted, hvor personen er tvunget til at opholde sig. Digital mobning kan gøre det svært at gennemskue, hvem der mobber og hvornår. Den digitale mobning er særlig slem, fordi den kan blive en skygge ind i fritids- og privatsfæren. Den, der bliver mobbet, gøres helt fredløs.
