UMV Sådan! er en skabelon til undervisningsmiljøvurdering, UMV. I skabelonen kan skoler og uddannelsessteder samle hovedkonklusionerne fra arbejdet med UMV’en – og herefter er UMV’en klar til offentliggørelse. DCUM har udviklet målrettede udgaver af UMV Sådan! til skoler, ungdomsuddannelser samt voksen- og videregående uddannelser.
UMV Sådan! sikrer, at skoler og uddannelsessteder kommer omkring de fire faser i undervisningsmiljøvurderingen – kortlægning, beskrivelse, handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Skoler og uddannelsessteder kan bruge skabelonen parallelt med faserne i undervisningsmiljøvurderingen, eller de kan skrive deres resultater ind, når arbejdet med de fire faser er afsluttet.
Ved at placere den udfyldte skabelon centralt på hjemmesiden lever skoler og uddannelsessteder op til kravet om UMV’ens offentlige tilgængelighed.
Værktøjet består af en skabelon, som man har mulighed for at gemme på egen computer, og herefter kan man skrive direkte i skabelonen, efterhånden som arbejdet med UMV’en skrider frem. Derudover er der en introduktion, som beskriver, hvordan man bruger skabelonen.
- Vi er glade for at kunne tilbyde skoler og uddannelsessteder dette værktøj, som på en enkel måde leder dem gennem UMV-arbejdet, og gør det nemt for dem at samle hovedkonklusionerne undervejs, fortæller Karin Villumsen, specialkonsulent ved DCUM.
Yderligere oplysninger
Kontakt Karin Villumsen, specialkonsulent ved DCUM, på e-mail villumsen
dcum [dot] dk, telefon 722 654 12
Find UMV Sådan!
Nyheder fra DCUM
Nyheder fra DCUM
Oprettelsesdato
Nyhedsbrev
Få tilsendt DCUMs nyhedsbrev

Kender du DCUM's skabelon til UMV? I den kan I løbende samle hovedkonklusionerne fra arbejdet med UMV’en, og den udfyldte skabelon er jeres UMV, som I kan offentliggøre.