Den første fredag i marts markeres trivsel i skolen nationalt. Skolernes Trivselsdag kan bruges til at skabe nogle fælles oplevelser for både børn og voksne på en skole. Sådanne oplevelser skaber samhørighed og glæde – og de motiverer til en fortsat indsats for at sikre elevernes sociale trivsel.
- Skoler kan bruge Skolernes Trivselsdag til at understrege betydningen af at have fokus på elevernes sociale trivsel. Dagen kan markere, hvordan både børn og voksne har medansvar for og samarbejder om at skabe et godt socialt og trygt miljø på skolen. De enkelte klasser kan blive inspireret og motiveret til det videre arbejde med deres konkrete trivsel, siger Karin Villumsen, konsulent ved DCUM.
Den årlige, fælles trivselsdag markerer og synliggør skolens kontinuerlige indsats for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning. Med trivselsdagen sender skolen et klart signal om, at trivsel tages alvorligt, og at mobning ikke kan accepteres.
Skolernes Trivselsdag
Fra og med marts 2007 har Skolernes Trivselsdag formelt haft status som national mærkedag.
Skolerne vælger selv, hvordan de vil markere dagen. Hvis I mangler inspiration til markering af Trivselsdagen, kan I se, hvordan andre tidligere har gjort på www.sammenmodmobning.dk
- Der er en klar sammenhæng mellem kvaliteten af undervisningsmiljøet, elevernes trivsel og deres mulighed for læring. Elever, der trives og er trygge, har de bedste forudsætninger for at lære, siger Karin Villumsen.
DCUM har allerede modtaget beskrivelser af nogle skolers aktiviteter på Skolernes Trivselsdag 2008. Skolernes beskrivelser og eventuelle billeder fra trivselsdagen vil DCUM stille til rådighed som inspiration fra skole til skole. Skriv gerne lidt om hvordan dagen forløb og hvilken stemning, der prægede aktiviteterne. Har I lyst til at bidrage med jeres gode ide, så send en kort beskrivelse og gerne et billede eller to fra dagen til kjaer
dcum [dot] dk
Yderligere oplysninger
Kontakt konsulent Karin Villumsen på e-mail villumsen
dcum [dot] dk, telefon 722 654 12 eller informationsmedarbejder Trine Kjær på e-mailkjaer
dcum [dot] dk, telefon 722 654 04
Nyheder fra DCUM
Nyheder fra DCUM
Oprettelsesdato
Nyhedsbrev
Få tilsendt DCUMs nyhedsbrev
