To nye vejledninger til brug i arbejdet med børnemiljø og børnemiljøvurdering i dagtilbud for børn og unge.
Dagtilbudsloven er ændret med virkning fra den 01. juli 2010. Det betyder blandt andet nye regler for børnemiljøarbejdet. DCUM har udarbejdet Vejledning om børnemiljø i dagtilbud og Vejledning om børnemiljøvurdering i fritidshjem. De to vejledninger giver forslag til, hvordan man ud fra lovkravene kan arbejde hensigtsmæssigt og fremadrettet med at udvikle det gode børnemiljø i børnehaver, dagpleje, fritidshjem og klubtilbud.
Se vejledningerne:
- De ændrede krav til arbejdet med børnemiljø i dagtilbud betyder, at der skal ske en sammentænkning af arbejdet med børnemiljø og pædagogiske læreplaner, fortæller Heidi Skipper, specialkonsulent hos DCUM.
Det har naturligvis også den konsekvens, at DCUM’s værktøjer mv. skal ændres så de passer til den nye virkelighed. På www.dcum.dk er der allerede i dag opdaterede udgaver af en række af centrets børnemiljøværktøjer: Optællingsskema, Børneinterview, Cafedebat, Rundgangsskema til vurdering af uderum, Rundgangsskema til lokalevurdering, Iagttagelsesskema, Undersøgelseskassen og Relationsblomst.
- Der sker fortsat revidering og udvikling af DCUM’s værktøjer, ligesom vi løbende udvikler andre materialer og indsamler viden, der formidles til centrets mange brugere, fortæller Heidi Skipper.
Hvad er børnemiljø?
Børnemiljøet udgøres af dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske forhold. Det handler om, hvordan børnene trives med hinanden, de voksne og de aktuelle rammer ude og inde. Børnemiljøet har stor betydning for børnenes mulighed for at udvikle sig, trives og lære.
Hvem skal arbejde med børnemiljøet?
Alle dagtilbud, der er omfattet af Dagtilbudsloven, skal arbejde med børnemiljøet. Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde.
Hvilke krav er der til arbejdet med børnemiljøet?
I arbejdet med børnemiljøet skal børnenes perspektiv inddrages. Arbejdet med børnemiljøet skal være en del af det pædagogiske arbejde, hvor det er relevant.
Børneperspektivet
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv under hensyntagen til børnenes alder og modenhed. Det vil sige, at børnenes oplevelser af deres børnemiljø så vidt muligt skal inddrages.
Yderligere oplysninger
Kontakt Heidi Skipper, specialkonsulent ved DCUM, på e-mail: skipper
dcum [dot] dk eller telefon: 722 654 02
Nyheder fra DCUM
Nyheder fra DCUM
Oprettelsesdato
Nyhedsbrev
Få tilsendt DCUMs nyhedsbrev
