Kursus i undervisnings-miljøvurdering

PrintSend til en venDel på Facebook

DCUM afholder i starten af 2009 tre åbne kurser i undervisningsmiljøvurdering for elever og lærere i grundskolen.

Kurset giver deltagerne forudsætninger for at planlægge og gennemføre den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering med udgangspunkt i DCUM’s internetbaserede spørgeskemaværktøj Termometeret. Termometeret er et værktøj til kortlægning af undervisningsmiljøet, og det stilles gratis til rådighed for alle skoler og uddannelsesinstitutioner.

Formiddagens program vil handle om Undervisningsmiljølovens generelle bestemmelser, herunder kravet om vurdering af det fysiske, psykiske og æstetiske miljø. Gennem oplæg og gruppearbejde bliver der sat fokus på, hvordan en kortlægning af undervisningsmiljøet kan føre til bedre trivsel i skolen.

Efter frokost arbejdes der praktisk og konkret med Termometeret og DCUM’s øvrige materialer og værktøjer. Dagen vil være præget af korte oplæg og praktiske øvelser i grupper.

Kurset afholdes i Støvring, Roskilde og Fredericia.

Tidsrum: kl. 09.00 - 15.00
Pris: 1000 kr. pr. deltager incl. kursusmaterialer og forplejning.
Maks. 25 deltagere.

Tilmelding senest den 19. januar 2009 på
www.dcum.dk/dcum/kalenderen

  • Den 27. januar 2009 på Shell Motel, Hobrovej 12, 9530 Støvring 
       
  • Den 29. januar 2009 på Lindenborg kro, Lindenborgvej 190, Gevninge, 4000 Roskilde 
     
  • Den 5. februar 2009 på Fredericia Vandrerhjem og Kursuscenter, Vestre Ringvej 98, 7000 Fredericia

Yderligere oplysninger
Kontakt kursuskonsulent Peter Poulsen på e-mail: kurseratdcum [dot] dk eller telefon: 722 654 07

Tilmeld dig kurset via kalenderen

Senest opdateret 09-08-2009