En dag med fokus på trivsel i skolen

På konferencen Trivsel og fællesskaber i skolen, som blev afholdt af DCUM den 10. marts 2009, var der dagen igennem fokus på elevers trivsel i grundskolen. To skoleelever – Sofus og Frederikke fra 4. C på Skørping Skole – indledte dagen. Gennem en fotofortælling fulgte konferencedeltagerne Sofus og Frederikke, mens de bevægede sig rundt på skolen og satte ord og billeder på, hvad trivsel er – og ikke er – for dem. Hermed var der lagt et godt udgangspunkt for at belyse dagens tema fra forskellige vinkler.

En særlig dag
Den 10. marts 2009 var det fem år siden, at Trivselserklæringen blev underskrevet, og der for første gang blev indledt et formelt samarbejde for trivsel og mod mobning mellem elevers, læreres, pædagogers, forældres og politikeres organisationer samt interesseorganisationer inden for området. Store og mindre initiativer er siden blevet sat i verden af Trivselserklæringens parter. Der er for eksempel indført mærkedagen Skolernes Trivselsdag, der er udviklet spil og materialer, og der gennemført to kampagner med langtidsholdbare initiativer – blandt andet den nationale antimobbeportal sammenmodmobning.dk. Konferencen var en fejring af samarbejdet, initiativerne og engagementet i arbejdet for trivsel og mod mobning.

En god fortælling om at gå i skole
Succes i skolen handler om at få selvværdet med, så børnene får en god fortælling om at gå i skole. Søren Kjær Jensen, DPU, viste deltagerne tre filmklip om skolelivets sociale spilleregler. Søren Kjær Jensen ville med filmklippene have konferencedeltagerne til at tænke over, hvor forskellige børnesyn, vi møder i diskussionen om, hvordan man driver en god skole, og hvilken dannelse eleverne skal have i skolen. Indlægget handlede også om, at trivsel og god social kontakt er afgørende for børnenes læring. Og det er de voksne, der har ansvaret – organisatorisk og didaktisk – for børns trivsel i skolen.

Bertel Haarder
Også undervisningsministeren var mødt frem for at fejre Trivselserklæringens femårsfødselsdag. Han rettede en tak til Skole og Samfund, Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø for i sin tid at have taget initiativet til det organiserede og formaliserede samarbejde for trivsel og mod mobning i grundskolen.

Elever kan de mest utrolige ting. Det var en af de ting, som Bertel Haarder påpegede i sit indlæg. Derfor skal vi have flere elever end dem, der er i elevrådet på banen. For hvis man vil vide noget, så skal man spørge dem, der ved mest. Og det er eleverne, der ved mest om undervisningsmiljøet, pointerede Bertel Haarder og opfordrede skolerne til at bruge spørgeskemaværktøjet Termometeret , når man vil spørge til elevernes mening om undervisningsmiljøet.  

Samarbejdet omkring kampagnen Sammen mod mobning – for trivsel, tolerance og tryghed nævnte undervisningsministeren som en succes i det fælles arbejde mod mobning. Mange har gennem kampagnen fået kendskab til portalen sammenmodmobning.dk, hvor man kan finde viden, værktøjer og materialer til skolers antimobbearbejde.

- Der er ingen lette løsninger og ingen let smutvej til trivsel og et mobbefrit undervisningsmiljø. Vi skal gå foran i ministeriet, på DCUM, og os der er samlet her i dag, og få endnu flere engageret i det vigtige arbejde at skabe ro og trivsel i skolen, sluttede Bertel Haarder.

Uddybende, tankevækkende og provokerende spørgsmål
Dirigeret af Karin Villumsen, specialkonsulent ved DCUM, kom konferencens spørgepanel herefter på banen. Troels Boldt Rømer lagde ud med at spørge ind til mulighederne for en lovstramning for at modvirke mobning – i stil med modellen i Sverige. Det var der dog ifølge ministeren ikke udsigt til.

Spørgepanelet spurgte i øvrigt ind til, hvordan man kan sikre mere tid til både undervisning og arbejdet med basal social mistrivsel; hvordan man sikrer kvalitet i skolernes arbejde mod mobning; hvordan man får formidlet god praksis lærer og lærer imellem o.a. Særligt det sidste spørgsmål imødekom ministeren med interesse og han sendte en opfordring til DCUM’s bestyrelse om eventuelt at arbejde videre med det.

Der vogtes og holdes øje med, der fordømmes og foragtes, der beundres og efterlignes
Hvad er det, der gør, at det i en bestemt klasse er nødvendigt at opretholde bestemte sociale manøvrer? Kan man straffe sig til trivsel i en klasse? Dorte Marie Søndergaard, DPU, stod for dagens tredje oplæg om social angst, trivsel og mobning. Om de små socialpsykologiske mekanismer, der henholdsvis producerer og nedbryder værdighed.

- Der er mange børn, der synes, at de går på en god skole, de har gode kammerater, de er glade for at være der, og de er stolte af skolen. Men der er også mange børn, der trives dårligt.  Og det sociale er en meget stærk præmis for faglig læring, fortalte Dorte Marie Søndergaard.

I sit oplæg indkredsede hun, de mange kræfter, som kan blæse til den sociale angst i en klasse, så den blusser op og bliver rigtig ubehagelig. Det handlede for eksempel om, hvordan lærerstabilitet kan påvirke en klasse, hvordan voksnes autoritetsstrategier påvirker børnene, hvordan forældrenes autoritetsstrategier og prioriteringer sender signaler til børn i familien om, hvad de egentlig er værd. Og meget andet, for der er mange kræfter, som sammen eller enkeltvis kan konstruere social angst i en klasse.

Med konkrete eksempler illustrerede Dorte Marie Søndergaard levende for alle tilhørere, hvor komplekse sociale processer, der er på spil i skolen, og hun pointerede, at det ikke hjælper at placere ansvaret for ballade, mobning og forstyrrelse hos en enkelt elev og som følge heraf rette indsatser mod den enkelte.

Efter et fyldigt og engageret oplæg, som gav deltagerne fornyet indsigt i mobbeforskningen i Danmark, var spørgepanelet igen i aktion for at stille spørgsmål om, hvordan man kan gøre en forskel i praksis, og hvordan vi bliver påvirket af den nydelse af, at andre folk bliver ydmyget, som vi ser i fx reality shows. 

Er tysk virkelig vigtigere end billedkunst?
Efter konferencedeltagerne havde fået stimuleret smagssanserne i frokostpausen var det tid til at høre Claus Buhl, leder af konsulentfirmaet Buhl Global give sit bud på, hvad der er vigtigt, når skolen skal ruste eleverne til fremtiden.

- I skolen skal eleverne have mulighed for at opdage, hvad de kan byde på og hvor deres særlige talenter ligger, mente Claus Buhl. For at opnå dette opfordrede han skoleverdenen til at sætte spørgsmålstegn ved om alder er det rette kriterium for, hvor parat man er til at lære? Om skolens akademiske, logiske, deduktive tænkning er den bedste? Om industrisamfundets logik omkring, at nogle fag er finere end andre er brugbar for børn i fremtiden?

I skolen er det bedre at vide noget faktuelt end at kunne finde på. Skolen leder børn væk fra deres naturlige potentialer, og det sker systematisk takket være den struktur vores skole har og den ideologi, som vi er bærere af, forklarede Claus Buhl og tilskyndede til at tænke kreativt og nyt omkring fag, bedømmelse og processer i skolen.

Op af stolene
Skuespiller og foredragsholder Dorte Sachmann Møller gav konferencedeltagerne et bud på, hvordan kroppen snakker, og hvordan vi oplever hinanden, når vi er sammen. Et anderledes indlæg, hvor der var plads til større armbevægelser og til at få strakt kroppen ud.

En plan mod mobning
Dagens sidste oplæg blev leveret af en hurtigtsnakkende Klaus Henriksen fra netværket AMOK. Hans fokus var indholdet – eller manglen på samme – i skolers handleplaner mod mobning.

Mange handleplaner beskriver skolens eksisterende praksis altså det, som allerede bliver gjort. Udgangspunktet bør dog ifølge Klaus Henriksen være at ville forandre - at ville udfordre den eksisterende praksis. Derfor bør handleplaner beskrive, hvordan skolen vil have det, og hvordan man når derhen. Vær konkret, placér ansvaret, tænk i forandringssymboler, lød anbefalingen.  

Klaus Henriksen kom endvidere omkring forståelse af mobning, forebyggelsesmuligheder og interventionsmuligheder inden tiden løb ud og spørgepanelet fik lov til at stille dagens sidste spørgsmål.

Tak for i dag
Dagens oplæg, spørgsmålene fra spørgepanelet og de mange snakke i pauserne om perspektiver på trivsel og fællesskaber i skolen vidner om, at der stadig er meget at tage fat på, udvikle på og være kreative omkring, når det drejer sig om at skabe bedst mulig trivsel i skolen. Det Nationale Samarbejde omkring Trivselserklæringen fik på femårsdagen markeret sig som et vigtigt initiativ og et vigtigt samarbejde.

Yderligere oplysninger
Kontakt Karin Villumsen, specialkonsulent ved DCUM, på telefon 722 654 12 eller op e-mail villumsendcum [dot] dk

Hvis du vil vide mere

Konferencer> Trivsel og fællesskaber i skolen

Sammen mod mobning > Trivselserklæringen

Sammen mod mobning > Nyheder > En dag med fokus på trivsel