Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, ønsker at etablere et netværk, der omfatter repræsentanter fra alle landets kommuner. Netværket har til formål at styrke DCUM’s kontakt med de enkelte kommuner og blandt andet sikre, at relevante afdelinger og personer i kommunerne er opdateret med viden om og kendskab til DCUM’s ydelser.
- Det er vores indtryk, at der generelt er en høj grad af kendskab til lovkravene om børnemiljøvurderinger i dagtilbud og undervisningsmiljøvurderinger i skoler, siger Ole Juhl, centerleder ved DCUM.
- Men vi ønsker os en større kontinuitet i samarbejdet med kommunerne og vi vil gerne, i højere grad end tilfældet er i dag, sikre at vi når de rigtige personer i kommunerne, når vi har relevante materialer og andre tilbud til kommunernes institutioner, dagtilbud såvel som skoler, fortsætter han.
Derfor inviterer DCUM 2-3 repræsentanter fra hver kommune til at indgå i vores nye netværk. Formålet med netværket er – gennem direkte og personlige kontakter i kommunerne - at styrke centrets kontakt til de enkelte kommuner og give informationer om DCUM’s arbejde med undervisningsmiljø og børnemiljø; til gavn og glæde for skoler og dagtilbud.
Alle skoler og dagtilbud er forpligtet til at udarbejde skriftlige undervisningsmiljøvurderinger eller børnemiljøvurderinger, og DCUM arbejder for at sikre et godt undervisningsmiljø på alle uddannelsessteder og et godt børnemiljø i alle dagtilbud. Centret understøtter en brugerinddragende og helhedsorienteret indsats i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen og børnemiljøvurderingen.
- Vi håber at alle kommuner vil tilmelde nogle kontaktpersoner til det første netværksmøde. Der afholdes et netværksmøde i hver region, så deltagelse ikke kræver en hel dagsrejse for deltagerne, fortæller Ole Juhl.
Møderne afholdes efter denne plan:
- Den 28. januar i Viborg, kommuner i Region Midtjylland
- Den 29. januar i Vejen, kommuner i Region Syddanmark
- Den 2. februar i Roskilde, kommuner i Region Sjælland
- Den 3. februar i København, kommuner i Region Hovedstaden
- Den 4. februar i Støvring, kommuner Region Nordjylland
DCUM håber på god interesse for initiativet og ser frem til at møde kommunernes repræsentanter.
Yderligere oplysninger
Kontakt konsulent Lene Ravn Holst på telefon: 722 654 06 eller e-mail holst
dcum [dot] dk
eller centerleder Ole Juhl på telefon: 722 654 10 eller e-mail: ole [dot] juhl
dcum [dot] dk
Tilmeld til dig opstartsmødet via kalenderen
| Bilag | Størrelse |
|---|---|
| 3.24 MB |
Nyheder fra DCUM
Nyheder fra DCUM
Oprettelsesdato
Nyhedsbrev
Få tilsendt DCUMs nyhedsbrev
