Børnemiljø og undervisningsmiljø på dagsordenen i kommunerne

PrintSend til en venDel på Facebook

Hvordan kan arbejdet med børnemiljø og undervisningsmiljø systematiseres og udvikles i en konkret praksis? Og hvordan får arbejdet mere plads i kvalitetsrapporter og policymaking? De spørgsmål og mange andre blev diskuteret på DCUM’s årlige kommunenetværksmøder, som netop er afholdt.

DCUM’s kommunenetværksmøder er for kommunale repræsentanter, som arbejder med henholdsvis børnemiljø i dagtilbud og undervisningsmiljøet i skolen. På netværksmøderne kan deltagerne blive inspireret af hinanden og få vendt problemstillinger med kollegaer fra andre kommuner. Desuden bliver deltagerne opdateret med nyt fra DCUM.

Børnemiljø
- Inden for børnemiljø i dagtilbud har der i år været særligt fokus på sammenhængen mellem læreplaner og børnemiljø. Vi har drøftet både de overordnede problemstillinger og tilgange og helt konkrete eksempler på, hvordan arbejdet systematisk kan gribes an, og hvilke fordele det giver, fortæller Heidi Skipper, chefkonsulent hos DCUM med børnemiljøet som genstandsfelt.

- I det hele taget har vi drøftet mange emner, fx hvordan arbejdet med børneperspektivet kan bidrage til pædagogisk refleksion og udvikling, hvad børns digitale kultur betyder for et godt børnemiljø og særlige udfordringer med børnemiljøet i dagplejen, fortsætter hun.

Undervisningsmiljø
- Med hensyn til undervisningsmiljø i skolen har drøftelserne blandt andet handlet om, hvordan kommunerne kan strukturere og systematisere arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen, fx gennem fælles retningslinjer for proces og metoder. Og hvordan undervisningsmiljøvurderinger kan fungere som afsæt for skolelokale indsatser samt fremadrettet også gennem kvalitetsrapporter gøres til genstand for politiske indsatser og mål, fortæller Karin Villumsen, specialkonsulent hos DCUM med undervisningsmiljøet som genstandsfelt.

- Derudover har vi haft mange andre emner på bordet, fx elevinddragelse, skolesammenlægninger, inklusion, fortæller hun.

For DCUM er netværksmøderne en helt nødvendig adgang til at få viden om, hvad der rører sig i kommunerne i deres tilgang til og konkrete arbejde med at sætte børnemiljø og undervisningsmiljø på dagsordenen.

Yderligere oplysninger
Heidi Skipper
Chefkonsulent, børnemiljø
E-mail: skipperatdcum [dot] dk
Telefon: 722 654 02

Karin Villumsen
Specialkonsulent, psykisk nundervisningsmiljø
E-mail: villumsenatdcum [dot] dk
Telefon: 722 654 12

Læs mere om DCUM’s kommunenetværk

Tilmelding til næste års møder

Senest opdateret 08-02-2012