Spring til indhold

Sundhedsordninger i dagtilbud

header image
billede
Barn_turkisVæg.jpg

Gennem loven om sundhedsordninger spiller den kommunale sundhedstjeneste også en rolle i forhold til børnemiljø.

I Sundhedsloven (LBK nr 913 af 13/07/2010) kapitel 36 står der blandt andet, at kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige behov.
 

Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge (BEK nr 1183 af 28/11/2006), omhandler  sundhedsordninger. I Kap. 1. § nr. 1. er fastsat, at kommuner og regioner skal tilrettelægge forebyggende sundhedsordninger, som kan bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst. Her fremgår det af kapitel 3 § 7 stk. 2, at sundhedstjenestens virksomhed skal omfatte sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende foranstaltninger over for børnene og deres miljø i hjem, daginstitution, kommunal dagpleje og skole.

Ifølge § 16 skal kommunalbestyrelsen tilbyde daginstitutioner for børn og unge, kommunale dagplejer samt skoler, bistand fra den kommunale sundhedstjeneste. Bistanden skal omfatte:

  • Generel rådgivning om børns og unges sundhed og trivsel
  • Vejledning om og tilsyn med sundhedstilstanden på institutionen, herunder oplysning om hygiejne
  • Konkret rådgivning vedrørende de børn, som personalet finder, har særlige problemer.

Endvidere har Sundhedsstyrelsen udarbejdet en række anbefalinger, der kan findes i Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge, Anbefalinger 2007, som uddyber indhold og udformning af sundhedsordningerne.

Det kan også være relevant at se på: