PrintSend til en venDel på Facebook

Vinderne af Undervisningsmiljøprisen 2010 blev uddelt til en skole eller et studiested, der 

  - har gjort en særlig indsats for eleverne eller de studerendes undervisningsmiljø. Denne særlige indsats kan både vedrøre det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø.

- har udarbejdet en komplet undervisningsmiljøvurdering, UMV, som er synlig på hjemmesiden og indberettet til www.um-kort.dk.


Kategorien folkeskoler, frie grundskoler og efterskoler

Harløse Skole modtog undervisningsmiljøprisenHarløse Skole
Nordhøjvej 1A
3400 Hillerød
www.harloese.skoleintra.dk


Harløse skole er en specialskole med et helhedstilbud for normaltbegavede elever med diagnoser inden for autismespektret. I skoleåret 2008/2009 påbegyndte skolen en proces, der gik ud på at ændre kulturen i undervisningsmiljøet, således at personalet ikke optrapper konflikter og laver fysiske fastholdelser (STUDIO III). Ligeledes har skolen udarbejdet en sagssupervisionsmodel, der giver personalet mulighed for vidensdeling, samt at finde nye handlemuligheder og nye strategier.

Alt i alt har skolens tilgang og vilje til at ændre undervisningsmiljøet på skolen gjort, at skolen nu har et undervisningsmiljø, som både elever, medarbejdere og forældre er glade for, og som er dynamisk og udviklingsorienteret.

Læs også: Her er den enkelte i centrum
 


Kategorien gymnasiale uddannelser

Esbjerg Gymnasium modtog undervisningsmiljøprisen 2011Esbjerg Gymnasium & HF
Spangsbjerg Møllevej 310
6705 Esbjerg Ø
www.esbjerggymnasium.dk

På Esbjerg Gymnasium & HF har elevrådet i samarbejde med ledelse, lærere og bestyrelse, besluttet og igangsat realiseringen af en vision for undervisnings- og skolemiljøet på gymnasiet. Visionen handler blandt andet om, at skolens fysiske rammer ikke kun er beton og neutral arkitektur, men at de fysiske rammer og faciliteter i høj grad er med til at påvirke elevernes trivsel, motivation og muligheder for at lære. Ligeledes har der været fokus på, at eleverne arbejder og lærer på mange forskellige måder og således har behov for en bred vifte af tilrettelæggelsesformer, arbejdsformer og kommunikationsformer. Endelig er det også et essentielt element i visionen at få fremhævet, at elevernes trivsel, kombineret med et udfordrende undervisningsmiljø, er en vigtig forudsætning for, at man som elev er åben for den faglige, personlige og almendannende udviklingsproces, som gymnasiet handler om.

På Esbjerg Gymnasium & HF sidder eleverne med ved bordet, når beslutninger vedrørende deres daglige undervisningsmiljø diskuteres.

Læs også: Meget mere end bare end skole
 


Kategorien øvrige ungdomsuddannelser

Haderslev Handelsskole modtog undervisningsmiljøprisen 2011Haderslev Handelsskole   
Kroghs Kobbel 2
6100 Haderslev   
www.hhs.dk
 
Haderslev Handelsskole har på elevernes initiativ gennemgået en organisationsændring i elevrådsarbejdet, der har til formål at strukturere arbejdsmetoder samt engagere og udvikle elevrådsmedlemmerne. Der er derfor indført 4 overudvalg, der varetager hver sine dele af elevrådsarbejdet. Skolen har fomået at skabe sammenhold på tværs mellem HG- og HH-elever, og HG-eleverne involverer sig nu både i elevdemokratiet i hverdagen og i de sociale arrangementer.
 

Kategorien voksen- og videregående uddannelsesinstitutioner

Sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg modtog undervisningsmiljøprisen 2011University College Syddanmark
Campus Sønderborg, sygeplejerskeuddannelsen
Agervang 2
6400 Sønderborg
http://ucsyd.dk/uddannelser/sygeplejerske/sygeplejerske-i-soenderborg/
 
Gennem forskellige systematiske tiltag har sygeplejerskeuddannelsen i Sønderborg arbejdet for at mindske frafaldet. Blandt andet arbejder skolen med problembaseret læring, der bidrager til fastholdelse af det virkelighedsnære og tilføjer systematik i forhold til problemløsning og fremmer læring i socialt fællesskab.

Uddannelsesstedet arbejder med e-portfolien, der er et tiltag, der blandt andet er med til at
skabe overblik over læringsmål og indhold i uddannelsen, så de studerendes involvering og ejerskab i forhold til læring øges. Desuden har skolen en kontaktlærerfunktion, der har som formål at øge mulighederne for at fastholde de studerendes interesse og muligheder for at gennemføre studiet.

Læs også: Chancen for at blive en knalddygtig sygeplejerske

 

Senest opdateret 27-04-2012