I 2001 blev det æstetiske element i al offentlig og privat undervisning indskrevet ved lov. I loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der, at alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt psykisk, fysisk og æstetisk undervisningsmiljø. Det er nyt, at det æstetiske nu er lovgivet, og at man skal prioritere det på linje med de fysiske og psykiske elementer i skoler og på uddannelsessteder.
Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. Den ret har de haft siden august 2001, hvor undervisningsmiljøloven trådte i kraft – og med den fik elever og studerende for første gang i historien rettigheder på det æstetiske område på samme måde, som de har det på det fysiske og det psykiske område.
Når elever og studerende arbejder med praktisk arbejde, der kaldes ”øvelser af arbejdsmæssig karakter”, gælder arbejdsmiljøloven for dem. Det kalder man ”arbejdsmiljølovens udvidede område”.
I medierne de sidste par dage har der været indslag omkring antallet af elever i klasserne. Som udgangspunkt er jeg ikke hverken for eller imod store eller små klasser. Et vigtigt element i debatten omkring antallet af elever i klasserne er, hvilken form for undervisning der er tale om, samt om et specifikt klasselokale er projekteret så, det kan rumme alle eleverne.
Kingoskolen i Slangerup er et fremragende eksempel på æstetisk undervisningsmiljø. Her er et godt indeklima sammentænkt med hensynet til bæredygtighed og en fin rumlig bearbejdning.
Føler vi os tilpasse i de rum, vi færdes i, bliver vi mere motiverede for at lære. Kedelige rum er til gengæld uinspirerende. Og mørke rum kan gøre os trætte og triste.
Her kan du se en række eksempler, der viser forskellige løsninger, på indretning af gruppe- og individuelle arbejdspladser. Ofte vil stederne også blive brugt i pauser og frikvarter.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der i § 1, at ”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes mulighed for udvikling og læring”. På den måde stilles der indirekte krav til sikkerheden på skolens legearealer.
På Ballerup Ny Skole arbejder elever og lærere projektorienteret i lærende fællesskaber. Det betyder blandt andet, at eleverne får lov til at få hammeren i hånden, når der skal nyindrettes eller udsmykkes.
Når der bygges nye arbejdspladser, skoler og uddannelsesinstitutioner er det ejeren af bygningen – bygherren – som er ansvarlig for, at byggeloven overholdes. Hvis bygherren bliver opmærksom på noget ulovligt i forbindelse med byggeriet, skal den gribe ind med mindre det ulovlige er af ganske underordnet betydning.
Er skolemiljøet for børn, eller er det et arbejdsmiljø for skoleelever, som lige så godt kunne være for voksne? Det kan lyde som et subtilt spørgsmål, men det får faktisk betydning for, hvordan vi indretter skolen. I artiklen diskuterer Ole Bredo de to forskellige synsvinklers styrker og begrænsninger, og der argumenteres for, at begge bør være tilstede, når et godt skolemiljø skal planlægges.
På Henriette Hørlücks Skole i Odense får rengøringen ikke lov til at bestemme, hvordan skolen skal udsmykkes og indrettes. Det gør skolens lokaler til en meget stemningsfuld oplevelse.
Som udgangspunkt er jeg slet ikke i tvivl om fordelene ved interaktive tavler i skolen, men hvor tidligt tænkes de egentligt ind i byggeriet af nye skoler? Og hvordan påvirker de undervisningen?
I Lov om undervisningsmiljø står der, at elever og studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Der findes ingen lovkrav vedrørende garderobeplads til opbevaring af elevers og studerendes overtøj. I AT-vejledning A.1.13 om velfærdsforanstaltninger på faste arbejdspladser står der, at "Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares forsvarligt".
I Undervisningsmiljøloven stilles der krav til, at undervisningsmiljøet skal være med til at sikre elevernes udvikling og læring, og dermed stiller det også indirekte krav til skolens indretning. God indretning er med til at støtte op om den udvikling og læring der finder sted på skolen/Uddannelsesstedet.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
I lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der i § 1, at ”Elever, studerende og andre deltagere i offentlig og privat undervisning har ret til et godt undervisningsmiljø, således at undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes mulighed for udvikling og læring”. På den måde stilles der indirekte krav til sikkerheden på skolens legearealer.
Hvad er trivsel? Sofus og Frederikke fra 4. C på Skørping skole sætter ord og billeder på, hvad trivsel er – og ikke er.
Temakort til indskolingen. Temakortene er en indgang til at få gang i en dialog om undervisningsmiljø i grundskolens mindste klasser.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.