I 2001 blev det æstetiske element i al offentlig og privat undervisning indskrevet ved lov. I loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der, at alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt psykisk, fysisk og æstetisk undervisningsmiljø. Det er nyt, at det æstetiske nu er lovgivet, og at man skal prioritere det på linje med de fysiske og psykiske elementer i skoler og på uddannelsessteder.
Er skolemiljøet for børn, eller er det et arbejdsmiljø for skoleelever, som lige så godt kunne være for voksne? Det kan lyde som et subtilt spørgsmål, men det får faktisk betydning for, hvordan vi indretter skolen. I artiklen diskuterer Ole Bredo de to forskellige synsvinklers styrker og begrænsninger, og der argumenteres for, at begge bør være tilstede, når et godt skolemiljø skal planlægges.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. Den ret har de haft siden august 2001, hvor undervisningsmiljøloven trådte i kraft – og med den fik elever og studerende for første gang i historien rettigheder på det æstetiske område på samme måde, som de har det på det fysiske og det psykiske område.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
At kunne vælge og skifte imellem kropslig bevægelse og intellektuel fordybelse, i det fælles og i det personlige rum antages at være afgørende parametre for at lære og at trives i skolen. Det er udgangspunktet for et netop afsluttet pilotprojekt på Peder Lykke Skolen på Amager. De foreløbige resultater viser at en vekselvirkning mellem forskellige læringsformer, læringssteder ude og inde, brug af kroppen og muligheden for at vælge, har en positiv effekt på motivation og social adfærd. Projektet udføres som et indledende casestudie i det tværfaglige forskningsprojekt Arkitektur, Pædagogik og Sundhed (APOS), som er et samarbejde mellem Center for Idræt og Arkitektur og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.