Attention Mobning var navnet på en storstilet kampagne mod mobning i grundskolen. Målgruppen for kampagnen var alle de voksne, der har det daglige ansvar for, at skolebørnene trives i skolen: Skoleledere, lærere og pædagoger samt forældre i og uden for skolebestyrelserne. DR og DCUM stod bag kampagnen, som blev støttet økonomisk af Undervisningsministeriet og TrygFonden.
I perioden august 2003 til juli 2006 har DCUM arbejdet med afsnit 4, del 1, Tryghed for alle – mobning, under udviklingsprogrammet En skole i bevægelse. Arbejdet har været organiseret i projekter og formidlingsarbejde, og der er udarbejdet årlige projektbeskrivelser samt årlige statusrapporter til Undervisningsministeriet.
Regeringen har indstiftet en undervisningsmiljøpris, der uddeles én gang årligt - første gang den 28. november 2005. Undervisningsministeriet har bedt DCUM om at finde frem til de skoler og uddannelsessteder, der skal have prisen tildelt.
I anledning af undervisningsminister Bertel Haarders antimobbekampagne Sammen mod mobning - for trivsel, tolerance og tryghed udviklede DCUM en antimobbeportal.
DR har produceret en række tv-programmer, som sætter fokus på mobningen og dens konsekvenser samt - især - hvordan skoler og forældre aktivt kan sætte en stopper for problemet med mobning.
DR har udarbejdet et kampagnesite, hvor forældre og andre voksne, der er den del af skolebørns hverdag, kan få tip til, hvordan de kan opdage tegn på mobning, og hvad de kan gøre for at stoppe mobning.