Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde, der er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen. Kun det, der forandrer sig, består. Det er dét, der får børn til at opleve.
Undervisning og skoleliv er langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når det hele virker sammen.
”Trivsel er bedst i de klasser, hvor der er et godt forældresamarbejde.” Sådan siger en skoleleder i en rapport om trivsel i folkeskolen, som Dansk Center for Undervisningsmiljø har udgivet i august 2011.
Sundhedsstyrelsen har undersøgt den psykiske mistrivsel blandt 11-15-årige skolebørn. Undersøgelsen viser, at det er udbredt at være ked af det eller at være i dårligt humør: 21 % af pigerne og 16 % af drengene i undersøgelsen har mindst ét tegn på psykisk mistrivsel hver dag. Derudover melder 15 % af pigerne og 19 % af drengene kan ikke lide at gå i skole. Men hvad kan man som skole gøre for at øge trivslen?
Ifølge Folkeskoleloven skal undervisning i sundhed være integreret i undervisningen på alle klassetrin – blandt andet i forbindelse med det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
I lov om undervisningsmiljø står der, at elever og studerende har ret til et godt undervisningsmiljø, så undervisningen kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Undervisningsmiljøet på skoler og uddannelsesinstitutioner skal fremme deltagernes muligheder for udvikling og læring og omfatter derfor også uddannelsesstedets psykiske og æstetiske miljø. På den måde stilles der direkte krav til det æstetiske undervisningsmiljø.
DCUM offentliggør i dag en rapport som undersøger ti temaer omkring trivselsindsatser, organisering og vurdering af effekter. Konklusionen er, at skolerne arbejder på højtryk med trivsel – gerne fra flere forskellige indfaldsvinkler. Et af de elementer som skolelederne fremhæver som afgørende for at skabe trivsel i skolen er et godt forældresamarbejde.
Skoler bedømmes i disse dage på karakterer efter, at Undervisningsministeren har offentliggjort en rangliste over skolernes karakterpræstationer. Men skolen er andet end karakterer og skal bedømmes på langt mere – uden dermed at sige, at karakterer ikke også er vigtige. Men elever lærer og udvikler også andre kompetencer end de fagfaglige kundskaber, som eleverne får karakterer i til 9.-klasses-eksamen, ligesom det gode undervisningsmiljø er et vigtigt anliggende for skolerne – ikke mindst set fra elevernes og forældrenes perspektiv.
I daginstitutioner, på skoler og uddannelsessteder har fællesskabet en central værdi.
Folder om Skolernes Trivselsdag. Brug folderen til at sprede budskabet om Skolernes Trivselsdag og til at blive inspireret.
Undervisning og skoleliv er langt mere end fag og bøger. Et barns læring er tæt forbundet med barnets trivsel og sociale udvikling. Børn har både hjerte, hjerne og krop og lærer bedst, når det hele virker sammen.
Skabelonen kommer omkring alle væsentlige spørgsmål og elementer i antimobbearbejdet.
Temakort til indskolingen. Temakortene er en indgang til at få gang i en dialog om undervisningsmiljø i grundskolens mindste klasser.
En inspirationspjece om at sætte fokus på støj - også fra elevernes perspektiv.
Indsatser, organisering og effektvurdering. Rapport om trivsel i folkeskolen baseret på kvantitative og kvalitative data.