Der er et kreativt underskud i den danske grundskole hævder Feiwel Kupfelberg. Eleverne keder sig – og skolemiljøet er uinspirerende. Men videnssamfundet har behov for mennesker, som ikke blot kan lære noget – men også kan lægge gammel viden fra sig og lære ny. Hertil er en kreativ kompetence en forudsætning, og derfor bør en ”legestemning” indfinde sig i skolens hverdag.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
Bag linierne i enhver undersøgelse gemmer der sig forestillinger, om hvilke svar man gerne vil have. Sådan også i DCUM’s undersøgelse. Ved at sammenstille svarene på en ny måde påviser Ulf Brinkkjær, at elevernes svar måske bevæger sig i en anden retning end forventet. De peger nemlig på, at børn er glade for at gå i skole og for kammeraterne, samtidig med at de keder sig. Et bud på løsning af denne konflikt kunne være flere overvejelser omkring, hvordan leg og læring kan forbindes.
At kunne vælge og skifte imellem kropslig bevægelse og intellektuel fordybelse, i det fælles og i det personlige rum antages at være afgørende parametre for at lære og at trives i skolen. Det er udgangspunktet for et netop afsluttet pilotprojekt på Peder Lykke Skolen på Amager. De foreløbige resultater viser at en vekselvirkning mellem forskellige læringsformer, læringssteder ude og inde, brug af kroppen og muligheden for at vælge, har en positiv effekt på motivation og social adfærd. Projektet udføres som et indledende casestudie i det tværfaglige forskningsprojekt Arkitektur, Pædagogik og Sundhed (APOS), som er et samarbejde mellem Center for Idræt og Arkitektur og Danmarks Pædagogiske Universitet.
Kære Marianne Jelved. Tak for dine spørgsmål som jo nok er nemmere at stille end at besvare. Men jeg vil forsøge, især på baggrund af mine erfaringer som skoleleder på en skole der var det man på nudansk kalder socioøkonomisk belastet.
Motivation er nøgleordet for at lære noget, og for at skabe (små) succeser i hverdagen. Med inspiration fra amerikansk psykologisk forskning viser Lise Lund, hvordan motivation er helt afhængig af, at nogle forhold er på plads, som eksempelvis at kunne se en mening med det, der foregår, eller at eleven føler sig tryg og respekteret i klassen.
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder - eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt - blev vedtaget af FN’ s generalforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Gymnasieuddannelsen tilrettelægges med henblik på, at eleverne får forudsætninger for videregående uddannelse. Men uddannelsen har også et almendannende og personlighedsudviklende sigte.
Viden og inspiration til at arbejde med udemiljø i relation til leg og undervisning.
Kære Marianne Jelved. Tak for dine spørgsmål som jo nok er nemmere at stille end at besvare. Men jeg vil forsøge, især på baggrund af mine erfaringer som skoleleder på en skole der var det man på nudansk kalder socioøkonomisk belastet.
Gymnasieuddannelsen tilrettelægges med henblik på, at eleverne får forudsætninger for videregående uddannelse. Men uddannelsen har også et almendannende og personlighedsudviklende sigte.