Her finder du faglige artikler om undervisningsmiljø og undervisningsmiljøarbejde. Artiklerne er skrevet af DCUM’s medarbejdere eller eksterne fagpersoner.
Josefine går i 3.a og har lige haft dansk, hvor eleverne skulle arbejde sammen to og to om en læse- og stave opgave. Det var også i orden at arbejde alene, sagde læreren, da det stod klart, at Josefine (igen) ikke havde nogen at arbejde sammen med.
Børn har fascineret voksne til evig tid. Tænk på renæssancens mange skildringer af det nøgne Jesus barn eller på H.C. Andersens eventyr, hvor børn og barnlige sjæle kappes om fortællerens gunst. Men uanset denne fascination har voksne haft mange forskellige grunde til at interessere sig for børn.
Der er et kreativt underskud i den danske grundskole hævder Feiwel Kupfelberg. Eleverne keder sig – og skolemiljøet er uinspirerende. Men videnssamfundet har behov for mennesker, som ikke blot kan lære noget – men også kan lægge gammel viden fra sig og lære ny. Hertil er en kreativ kompetence en forudsætning, og derfor bør en ”legestemning” indfinde sig i skolens hverdag.
Eleverne har krav på inddragelse og medindflydelse på deres egen - og skolens - faglige, sociale og kulturelle udvikling. Eleverne skal inddrages i skolens arbejde med den lovpligtige undervisningsmiljøvurdering. Eleverne har ret til at vælge to repræsentanter til Arbejdsmiljølovens sikkerhedsgrupper på skolerne. Det står der i Undervisningsmiljøloven. Og skolens undervisning og hele dagliglivet må bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det står der i Folkeskoleloven.
Motivation er nøgleordet for at lære noget, og for at skabe (små) succeser i hverdagen. Med inspiration fra amerikansk psykologisk forskning viser Lise Lund, hvordan motivation er helt afhængig af, at nogle forhold er på plads, som eksempelvis at kunne se en mening med det, der foregår, eller at eleven føler sig tryg og respekteret i klassen.
Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt undervisningsmiljø – det gælder det psykiske, fysiske og æstetiske miljø. Plejebørn har nøjagtig de samme rettigheder som andre børn, eller elever, i skolen. Her er der ingen forskel.
I denne artikel redegøres for en række forhold for børn i Danmark, forhold, der alle ligger inden for virkefeltet for Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM. I beskrivelsen af børns forhold står deres rettigheder som et centralt aspekt, og teksten vil derfor bl.a. omtale de klagemuligheder, børn har på relevante områder.
Mobning er et socialt fænomen, som alle i og omkring skolen har et ansvar for at forebygge og bekæmpe. Mobning giver dårlig trivsel og har en negativ indflydelse på helbredet – både på kort og længere sigt. Derfor er forebyggelse af mobning et centralt fokuspunkt i arbejdet med sundhedsfremme på skolerne. Denne artikel giver faktuel viden om mobningens udbredelse, årsager og konsekvenser samt konkrete handleanvisninger for skolernes sundhedspersonale i forebyggelsen og håndteringen af mobning.
I 2001 blev det æstetiske element i al offentlig og privat undervisning indskrevet ved lov. I loven om elevers og studerendes undervisningsmiljø står der, at alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt psykisk, fysisk og æstetisk undervisningsmiljø. Det er nyt, at det æstetiske nu er lovgivet, og at man skal prioritere det på linje med de fysiske og psykiske elementer i skoler og på uddannelsessteder.
Alle elever og studerende i Danmark har ret til et godt æstetisk undervisningsmiljø. Den ret har de haft siden august 2001, hvor undervisningsmiljøloven trådte i kraft – og med den fik elever og studerende for første gang i historien rettigheder på det æstetiske område på samme måde, som de har det på det fysiske og det psykiske område.
Hvis børn skal udvikle sig optimalt – intellektuelt, kropsligt og socialt – må voksne give dem mulighed for at lære på den måde, der er den mest naturlige for børn: Med hele kroppen. Ifølge hjerneforsker Kjeld Fredens er bevægelse og handling så fundamental for børn, at man kan sige, at børn tænker med kroppen. Kun det, der forandrer sig, består. Det er dét, der får børn til at opleve.
Er skolemiljøet for børn, eller er det et arbejdsmiljø for skoleelever, som lige så godt kunne være for voksne? Det kan lyde som et subtilt spørgsmål, men det får faktisk betydning for, hvordan vi indretter skolen. I artiklen diskuterer Ole Bredo de to forskellige synsvinklers styrker og begrænsninger, og der argumenteres for, at begge bør være tilstede, når et godt skolemiljø skal planlægges.
Kan du holde pauser i fred og ro og nyde din mad i ordentlige omgivelser? Hvordan har du det med din chef og dine kollegaer? Bliver dit arbejde værdsat? Disse forhold, og mange flere, har en stor og som regel afgørende betydning for, hvordan du trives og føler dig tilpas på din arbejdsplads. Det samme gælder for eleverne, når de er i skolens undervisningsmiljø.
Rune Dahl har skrevet denne artikel med henblik på at informere danske læsere om, hvad der foregår i Norge med hensyn til elevernes arbejdsmiljø og problemstillinger i den forbindelse. Artiklen er på norsk.
På Bregnbjergskolen i Vojens har de oprettet et Trivselsråd, hvor elevrepræsentanter fra alle klasser sætter fokus på tryghed i skolen. Arbejdet i Trivselsrådet giver eleverne medansvar for det sociale klima og herved forebygges mobning.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
Mobning giver dårlig trivsel og har en negativ indflydelse på helbred og udvikling – både på kort og på længere sigt. Derfor er forebyggelse af mobning et centralt fokuspunkt i ar-bejdet med undervisningsmiljøet på skolerne.
Bag linierne i enhver undersøgelse gemmer der sig forestillinger, om hvilke svar man gerne vil have. Sådan også i DCUM’s undersøgelse. Ved at sammenstille svarene på en ny måde påviser Ulf Brinkkjær, at elevernes svar måske bevæger sig i en anden retning end forventet. De peger nemlig på, at børn er glade for at gå i skole og for kammeraterne, samtidig med at de keder sig. Et bud på løsning af denne konflikt kunne være flere overvejelser omkring, hvordan leg og læring kan forbindes.
FN’s Konvention om Barnets Rettigheder - eller Børnekonventionen, som den også bliver kaldt - blev vedtaget af FN’ s generalforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for en enighed om, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
At kunne vælge og skifte imellem kropslig bevægelse og intellektuel fordybelse, i det fælles og i det personlige rum antages at være afgørende parametre for at lære og at trives i skolen. Det er udgangspunktet for et netop afsluttet pilotprojekt på Peder Lykke Skolen på Amager. De foreløbige resultater viser at en vekselvirkning mellem forskellige læringsformer, læringssteder ude og inde, brug af kroppen og muligheden for at vælge, har en positiv effekt på motivation og social adfærd. Projektet udføres som et indledende casestudie i det tværfaglige forskningsprojekt Arkitektur, Pædagogik og Sundhed (APOS), som er et samarbejde mellem Center for Idræt og Arkitektur og Danmarks Pædagogiske Universitet.
