Kære Marianne Jelved. Tak for dine spørgsmål som jo nok er nemmere at stille end at besvare. Men jeg vil forsøge, især på baggrund af mine erfaringer som skoleleder på en skole der var det man på nudansk kalder socioøkonomisk belastet.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
Hvis vi skal have flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, skal skolen afspejle det omkringliggende samfund. Drengene vil have gadgets, interaktive tavler og anden ny teknologi - og varierede læringsstile. Pigerne kan og vil også gerne være med!
Gymnasieuddannelsen tilrettelægges med henblik på, at eleverne får forudsætninger for videregående uddannelse. Men uddannelsen har også et almendannende og personlighedsudviklende sigte.
Som på andre skoler er det en del af den styringsmæssige hverdag, at vi skal både det ene og det andet: handlingsplaner for gennemførelse, årsplan, tilfredshedsundersøgelser, undervisningsmiljøvurdering, arbejdsmiljøvurdering og ressourceregnskab.
De sociale medier og brugen af IT i undervisningen har endnu ikke vundet stor udbredelse i uddannelsessystemet. Det rummer imidlertid nogle potentialer, der både kan fremme læring, samarbejde, motivation og et godt undervisningsmiljø. De unge bruger i høj grad de sociale medier i deres privatsfære, men det er sjældent at se de nye sociale medier anvendt i en formel læringskontekst i danske uddannelsesinstitutioner.
Der er et kreativt underskud i den danske grundskole hævder Feiwel Kupfelberg. Eleverne keder sig – og skolemiljøet er uinspirerende. Men videnssamfundet har behov for mennesker, som ikke blot kan lære noget – men også kan lægge gammel viden fra sig og lære ny. Hertil er en kreativ kompetence en forudsætning, og derfor bør en ”legestemning” indfinde sig i skolens hverdag.
Kære Marianne Jelved. Tak for dine spørgsmål som jo nok er nemmere at stille end at besvare. Men jeg vil forsøge, især på baggrund af mine erfaringer som skoleleder på en skole der var det man på nudansk kalder socioøkonomisk belastet.
Viden og inspiration til at arbejde med udemiljø i relation til leg og undervisning.
Hvis vi skal have flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, skal skolen afspejle det omkringliggende samfund. Drengene vil have gadgets, interaktive tavler og anden ny teknologi - og varierede læringsstile. Pigerne kan og vil også gerne være med!
En håndbog med forskellige metoder til at skabe et bedre undervisningsmiljø på ungdomsuddannelser.
Gymnasieuddannelsen tilrettelægges med henblik på, at eleverne får forudsætninger for videregående uddannelse. Men uddannelsen har også et almendannende og personlighedsudviklende sigte.
Som på andre skoler er det en del af den styringsmæssige hverdag, at vi skal både det ene og det andet: handlingsplaner for gennemførelse, årsplan, tilfredshedsundersøgelser, undervisningsmiljøvurdering, arbejdsmiljøvurdering og ressourceregnskab.
De sociale medier og brugen af IT i undervisningen har endnu ikke vundet stor udbredelse i uddannelsessystemet. Det rummer imidlertid nogle potentialer, der både kan fremme læring, samarbejde, motivation og et godt undervisningsmiljø. De unge bruger i høj grad de sociale medier i deres privatsfære, men det er sjældent at se de nye sociale medier anvendt i en formel læringskontekst i danske uddannelsesinstitutioner.