I Netværk for skolebyggeri kan du blandt andet få viden, udveksle erfaringer og opleve konkrete eksempler på ny- og ombygning af skoler. Næste møde i netværket bliver afholdt den 6. oktober 2009.
Som udgangspunkt er jeg slet ikke i tvivl om fordelene ved interaktive tavler i skolen, men hvor tidligt tænkes de egentligt ind i byggeriet af nye skoler? Og hvordan påvirker de undervisningen?
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
Med DCUM's nye klasserumsberegner kan elever og studerende tjekke, om deres klasselokale er stort nok i forhold til antallet af elever/studerende og lærere. Du skal kende lokalets størrelse og antallet af personer i lokalet for at kunne bruge beregneren.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
I medierne de sidste par dage har der været indslag omkring antallet af elever i klasserne. Som udgangspunkt er jeg ikke hverken for eller imod store eller små klasser. Et vigtigt element i debatten omkring antallet af elever i klasserne er, hvilken form for undervisning der er tale om, samt om et specifikt klasselokale er projekteret så, det kan rumme alle eleverne.
En inspirationspjece om at sætte fokus på støj – også i børnehøjde.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
Hvad er trivsel? Sofus og Frederikke fra 4. C på Skørping skole sætter ord og billeder på, hvad trivsel er – og ikke er.