Fra slutningen af januar og den første uge ind i februar 2010 afholdt DCUM for anden gang kommunenetværksmøder fordelt i de fem regioner. De regionalt forankrede kommunenetværksmøder har til formål at sætte fokus på centrale emner inden for børnemiljø og undervisningsmiljø samt at være forum for erfaringsudveksling, kontaktnetværk og idéudvikling – både kommuner imellem og mellem kommuner og DCUM.