I Vellev Børnehus er de godt i gang med børnemiljøvurderingen. Processen beskriver de som en fantastisk rejse – en anledning til at se på det velkendte fra nye perspektiver, herefter forandre og senere opleve virkningen af det, som er iværksat.
I Lærkereden har kortlægnings børneperspektiv skærpet personalets blik for værdien i, at børnene – på deres egen måde – får lov at udtrykke sig om deres hverdag. Flere af pædagogerne har oplevet, at de undervejs fik et nyt syn på børnene og deres meninger.
Personalet i børnehaven Lærkereden oplevede, at nogle børn hængte et skilt op på døren til biblioteksrummet, hvor der stod, ”vi sover”. Andre børn ville gerne lege i tørrerummet eller i personalets indgang. Børnenes adfærd gav stof til eftertanke i forbindelse med børnemiljøvurderingen.
På Grangård sker der en løbende udvikling af rummenes indretning. Institutionen ser rummet som en medspiller, når det gælder børnenes mulighed for inspiration, leg og læring, fordi rummene for eksempel kan indbyde til, at børnene går på opdagelse, undrer sig, bliver udfordret eller finder ro til fordybelse. Rummenes indretning ændrer sig i takt med, at børnene forandrer sig, og der kommer nye børn til.
På Grangård havde lysten til at arbejde med rummet som tema et stykke tid ulmet hos de ansatte. De ville gerne i endnu højere grad sætte fokus på rummets betydning for, hvordan man kan møde og se det enkelte barn, og rummets betydning for, at børnene kan få øje på de muligheder, der er til stede i institutionen. Børnemiljøvurderingen blev anledning til, at både børn og voksne arbejdede med rummets betydning i hverdagens pædagogiske praksis.
Som medarbejder i en børnehave som Villa Uhrhøj har man naturligvis et indtryk af, hvordan forholdet mellem børnene og forholdet mellem børn og voksne er. Alligevel kan en kortlægning af relationerne i en institution være en øjenåbner – fordi de faktiske relationer måske ikke er, helt som man troede. Det oplevede personalet i Villa Uhrhøj.