”Det er bedst, når alle er her” lyder sloganet for Børne- og Undervisningsministeriets kampagne i efteråret 2011. Kampagnen sætter fokus på at skabe mindre fravær i skolen og på ungdomsuddannelserne. Netop fællesskab, samhørighed, social identitet og trivsel er vigtige faktorer i et godt undervisningsmiljø.
Her finder du faglige artikler om undervisningsmiljø og undervisningsmiljøarbejde. Artiklerne er skrevet af DCUM’s medarbejdere eller eksterne fagpersoner.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
I 2001 blev det æstetiske element i undervisningsmiljøet indskrevet i loven. I denn artikel påpeger Søren Nagbøl, at dette hensyn er andet og mere end det fysiske undervisningsmiljø. Det drejer sig nemlig om indtryk, oplevelser, erfaringer og om kropslige sansninger, bevægelser og fornemmelser og om mulighederne for at sætte sig spor.
Hvis vi skal have flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, skal skolen afspejle det omkringliggende samfund. Drengene vil have gadgets, interaktive tavler og anden ny teknologi - og varierede læringsstile. Pigerne kan og vil også gerne være med!
Et godt undervisningsmiljø handler blandt andet om at involvere og engagere eleverne aktivt i undervisningen – også når det gælder fysisk aktivitet og velbefindende. Det sker bedst ved at gribe de idéer og behov, der kommer fra elever og lærere. Undervisningsmiljøet skal være i øjenhøjde og vedkommende. På Silkeborg Tekniske Skole greb man idéer fra elever og lærere, koblede dem med nogle faglige tilgange og vupti: processen med at skabe et sundt og sjovt undervisningsmiljø var sat i gang.
Centerleder for Dansk Center for Undervisningsmiljø, Ole Juhl, beskriver i denne artikel undervisningsmiljølovens krav til skoler og uddannelsessteder. Vigtigheden af at inddrage elever og studerende i arbejdet med undervisningsmiljøet er også en del af udviklingen og dannelsen af demokratiske medborgere.
”Det er bedst, når alle er her” lyder sloganet for Børne- og Undervisningsministeriets kampagne i efteråret 2011. Kampagnen sætter fokus på at skabe mindre fravær i skolen og på ungdomsuddannelserne. Netop fællesskab, samhørighed, social identitet og trivsel er vigtige faktorer i et godt undervisningsmiljø.
Når skoler bygger om og bygger nyt materialiseres ideer om, hvad fremtidens skole og elever skal være. Den aktuelle arkitektur og det tilhørende interiør tager højde for en mere kompleks forståelse af børns læring. Men der mangler en evaluering af, hvordan rummene virker i skolehverdagen, og der mangler bud på lærerens rolle og klasseledelse i det differentierede læringslandskab – i en skole med et komplekst krydsfelt af krav, forventninger og ideer om hvad skolen skal, aktuelt og i fremtiden.
Hvis vi skal have flere unge til at vælge en ungdomsuddannelse, skal skolen afspejle det omkringliggende samfund. Drengene vil have gadgets, interaktive tavler og anden ny teknologi - og varierede læringsstile. Pigerne kan og vil også gerne være med!
Et godt undervisningsmiljø handler blandt andet om at involvere og engagere eleverne aktivt i undervisningen – også når det gælder fysisk aktivitet og velbefindende. Det sker bedst ved at gribe de idéer og behov, der kommer fra elever og lærere. Undervisningsmiljøet skal være i øjenhøjde og vedkommende. På Silkeborg Tekniske Skole greb man idéer fra elever og lærere, koblede dem med nogle faglige tilgange og vupti: processen med at skabe et sundt og sjovt undervisningsmiljø var sat i gang.